Tough Love - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 sep. 2014
  • Opdateret: 9 okt. 2014
  • Status: Færdig
Mød Jessica. Byens lækreste babe og kæresten til byens badboy Justin!. Jessica bor på et kollegiet hvor Justin og deres 4 tætte venner også bor. Jessica har boet på kolliget siden hun var 15 da hun ikke kunne holde hendes mor ud længere. Hendes mor drikker og har gjort det lige siden Jessica’s far døde da hun var 10 år. Hun gider egentlig slet ikke snakke med sin mor men gør det for sin lillebror Sebastians skyld, da han er 15 år og stadig bor hjemme hos deres dranker-mor!. Jessica hjælper Sebastian med at købe ind og rydde op, så han ikke lever i en svinesti, da deres mor ikke gider rydde op eller lave mad!. Justin mener ikke, at Jessica burde hjælpe med noget som kunne komme hendes mor til gavn, men Jessica holder fast i, at hun kun gør det for at hjælpe sin bror!. Justin og Jessica elsker hinanden meget højt, men dog er der et lille problem!. Justins temperament!. Hvis nogen går over Justins grænser, så svare han igen med vold og det har Jessica på det seneste mærket en del til!.

401Likes
585Kommentarer
141896Visninger
AA

20. Vi Skrider!.

*Justins Synsvinkel*

 

Jeg havde ligget i sengen og tænkt i godt og vel en time. Jeg var efterhånden nået til en løsning på hvad jeg skulle gøre og til min plan var jeg nød til at spørge Jason om hjælp!. Jeg ville helst ikke have at nogen skulle vide det her, da jeg virkelig ikke stolede på nogen, men jeg var bare tvunget til at stole på Jason, hvis jeg skulle væk herfra med Jess!.

Jeg var kommet i tanke om, at Jason havde et sommerhus i Nashville i Tennessee og det havde jeg tænkt mig at udnytte!. Jessica og jeg skulle derhen inden politiet kom her og snakkede med mig.

Jeg skulle bare væk!. Jeg skulle gemme mig indtil det hele var faldet til ro!. Jeg skulle fandme ikke i fængsel igen!. Jeg skulle ikke væk fra Jess og derfor skulle hun også med mig!.

Jeg rejste mig langsomt op fra sengen og kom med besvær ud på gulvet. Lægen havde været herinde med mit og Jessicas tøj, som vi havde på da ulykken skete.

Jeg gik haltende over til mit tøj, som lå iblandt Jess's tøj på en stol og fandt mine bukser. Jeg stak hånden derned og fik hevet min mobil op. Jeg sukkede lidt ved synet af skærmen, da den var totalt smadret!.

Jeg åbnede skærmen på min mobil og så, at jeg kun havde 15% strøm på. Okay, det her skulle gå hurtigt.

Jeg låste min mobil op og fandt hurtigt Jasons nummer inde i seneste kontakter. Jeg ringede ham op og de berømte duttoner lød. De blev ved ret længe og det irriterede mig virkelig. Jason plejede ikke at sove på det her tidspunkt!.

Telefonen gik på svare, men jeg gav ikke op. Jeg ringede ham op igen og duttonerne lød igen.

''Justin?'' Lød det i røret fra Jason. ''Jaer. Jason jeg har ikke tid til at forklare. Min mobil går snart ud!. Det her er imellem dig og mig og ingen andre skal vide det!'' Sagde jeg med en bestemt tone, så Jason forstod, at det var alvor.

''Okay. Hvad sker der?. Er du okay?'' Spurgte han mig. ''Jaja. Hør nu forhelved!. Du skal gå ind på mit og Jessicas værelse og pakke en taske med tøj og andre nødvendige ting til os begge to. Bla min oplader til min mobil!. Find noget papir nu og skriv koderne til vores døre ned'' Sagde jeg hurtigt. ''Okay. 2 sek.'' Sagde han og en masse små lyde af skuffer osv. lød.

''Hvad er koderne?'' Spurgte han mig. ''Min kode er: 2211 og Jess's kode er: 1512'' Sagde jeg hurtigt. ''Yeah. Got it. Hvad så?'' Spurgte han mig. Det var virkelig rart, at han forstod, at det her skulle gå stærkt og at der ikke skulle stilles spørgsmål ved noget som helst!.

''Godt!. Du går ind og pakker en taske med tøj, badeværelsesting osv.. Alt hvad man har brug for, okay!.. Bagefter finder du nøglen til dit sommerhus'' Sagde jeg bestemt i røret. ''Hvad?.. Hvorf..'' Mere nåede han ikke at sige før jeg cuttede ham af. ''Jason jeg forklare når du kommer herop på hospitalet forhelved!. Gør nu bare hvad jeg fucking siger man!'' Sagde jeg irriteret, da hans enkelte spørgsmål irriterede mig.

''Okay, slap af man'' Lød det fra Jason. ''Godt så!. Har du forstået hvad jeg siger!. Pak så meget af mit og Jessicas lort som du kan. Find de største tasker og find nøglen til dit sommerhus og kom så herop så hurtigt du kan. Så skal jeg nok forklare!'' Sagde jeg hurtigt. ''Jaja, jeg er sku ikke dum Justin!. Jeg har fattet det!'' Svarede Jason irriteret. ''Godt så!. Og du siger ikke til nogen hvad du skal!. Ingen skal vide det her. Forstået!'' Sagde jeg hårdt, hvorefter jeg smed røret på og sukkede lidt. Jeg gned mig lidt i hovedet og lukkede kort øjnene.

''Justin?'' Lød det fra en træt og svag stemme bag mig. Jeg vendte mig hurtigt om og ignorerede min ømme krop, da jeg så, at Jess havde åbnet sine øjne.

''Hey'' Sagde jeg stille og gik rundt om sengene for at komme om på hendes ene side. ''Hvor er vi?'' Spurgte hun mig forvirret. ''Vi er på hospitalet babe'' Sagde jeg stille og satte mig på kanten af hendes seng og holdte min øjenkontakt med hende. ''Hospitalet?.. Hvorf..'' Jess stoppede sig selv og det virkede som om, at det gik op for hende, hvorfor vi var på hospitalet.

''Vi kørte galt?'' Sagde hun stille og rynkede panden lidt. Jeg sukkede lidt og nikkede. ''Jeg kørte galt'' Rettede jeg hende og kiggede seriøst på hende.

Jess forsøgte at sætte sig op, men ømmede sig lidt. Sikkert pga. smerterne i kroppen. ''Babe, bliv liggende og træk vejret roligt og afslappet. Du har fået en ordentlig en på skallen, brækket din ankel og så har du nogen overfladiske skrammer'' Forklarede jeg hende stille og afslappede, da hun ikke skulle begynde at blive bange eller noget.

''Men.. Hvad er der sket med dig?'' Spurgte hun stille. ''Næsten det samme. Jeg har også fået nogen slag og sådan, men det er ligemeget. Du skal ikke tænke på det. Du skal bare slappe af, så du er frisk til at køre'' Svarede jeg hende.

Jess rynkede panden lidt og kiggede undrende på mig. ''Køre?'' Spurgte hun undrende. Jeg nikkede kort. ''Vi skrider!. Langt væk hvor politiet ikke kan finde os!'' Svarede jeg hende.

''Altså Justin!. Politiet?. Hvad er det du snakker om?'' Spurgte hun og blev virkelig forvirret. ''Politiet kommer og vil snakke med mig imorgen tidlig!. Jeg ryger ind for det her, hvis vi bliver her!. Ulovligt gaderæs i påvirket tilstand og så har jeg skadet os begge!. Det giver en straf og jeg skal ikke ind igen Jess!. Forstår du det!. Husker du sidste gang jeg kom ud!. Jeg lovede, at jeg ikke kom ind at sidde igen og det løfte har jeg fandme tænkt mig at holde!. Jeg skal ikke i fængsel!. Derfor skrider vi!'' Sagde jeg med en lidt hård tone, da tanken om fængsel gjorde mig skidt tilpas!. Jeg skulle ikke derind igen!. Aldrig mere!.

''Vi skal væk fra det hele babe!. Dig og mig!'' Fortsatte jeg i en mindre tone og aede hende lidt på kinden. ''Justin jeg kan ikke tage afsted!. Min bror har brug for mig'' Sagde hun stille og kiggede mig i øjnene. ''Jess forhelved!. Han skal nok klare sig!. Han kender koden til dit værelse og jeg skal nok sige til Jason, at han skal sørge for ham, okay!. Vi kan bare ikke blive her'' Sagde jeg og kiggede alvorligt på hende.

''Jeg skal ingen steder!'' Sagde Jess med en hård og kold tone. ''Jo du skal!. Du har ikke noget valg!'' Svarede jeg lidt hårdere og koldt end hun startede. ''Nej!. Jeg..'' Mere nåede hun ikke at sige før jeg cuttede hende af. ''Kan du forhelved ikke bare høre efter hvad jeg siger for én gangs skyld man!.'' Udbrød jeg vredt og rejste mig fra sengen og gik væk imens jeg holdte på mine ømme ribben. 

Døren til vores stue gik op og jeg kiggede hurtigt derover. Lægen kom ind og kiggede på Jess og smilede svagt.

''Hej Jessica. Jeg hedder Andy og er overlæge her på stedet'' Sagde lægen med et smil og kiggede ned på Jess, som hurtigt nikkede uden noget smil eller venligt blik.

''Hvordan har du det?'' Spurgte han hende. ''Fint. Jeg har bare lidt ondt i kroppen og hovedet og så er jeg mega træt'' Forklarede Jess og kiggede over på ham. Han nikkede med et smil. ''Det kan jeg godt forstå. Nu skal du høre. I har været ude for et biluheld og du har brækket din ankel og fået hul i hovedet.. Og så har du nogen overfladiske skrammer.. I er begge sluppet meget billigt ud af det grimme uheld der skete'' Forklarede lægen hende. Hun nikkede kort.

''Hvor lang tid har jeg været væk?'' Spurgte hun lægen. ''Cirka 1 døgn.. Ved du hvad dato vi har idag?'' Spurgte han hende. Det var tydeligvis også for at tjekke hendes hukommelse, at han spurgte hende.

''Hvis jeg har været væk i et døgn.. Så er det d. 28 August 2014'' Svarede hun stille og kiggede op på ham. Han nikkede kort. ''Det er meget fint.. Nu skal du høre. Du har sådan en støvle til din fod her. Det er sådan en som har en masse blødt stof indeni, så du kan gå rundt på din fod uden at det gør ondt.. Det er så du slipper for gips og krykker'' Sagde han og pegede på den støvle som hun havde på foden. Jess nikkede forstående.

''Din ankel vil være i orden igen efter ca. 6 uger, men pga. støvlen her, så behøver du ikke komme tilbage og få taget noget gips af eller noget. Når du selv mener at du kan gå på foden, så tager du bare støvlen af'' Smilede lægen til hende. Jess nikkede kort, hvorefter lægen kiggede på mig og nikkede kort og forlod så lokalet.

Stilheden tog over i rummet, da hverken Jess eller jeg havde særlig meget at sige til hinanden. Der var heller ikke så meget at sige lige nu. Hun skulle bare med mig hen til Jasons sommerhus!. Så enkelt var det!. Jeg efterlod hende sku ikke her alene og helt ubeskyttet!.

Jeg gik lidt frem og tilbage på gulvet for at holde min krop igang. Det gjorde sku ondt nogengange, men sådan var det jo. De første dage var altid de værste!. Og så trykkede det en del i låret, men jeg var ligeglad. Jeg havde andet end smerte at tænke på!.

Efter lidt tid, hvor ingen sagde noget og jeg bare gik frem og tilbage, kiggede jeg over på Jess og bemærkede, at hun sov. Hun sagde jo også, at hun var træt, så det var vel ikke så mærkeligt, at hun var faldet i søvn!.

Døren til vores stue gik igen op og jeg kiggede hurtigt derover og så Jason komme ind. ''Det var på tide'' Hviskede jeg over imod ham og gik over til ham. ''Jaja, slap..'' Mere nåede han ikke at sige før jeg tyssede på ham. ''Stille man!. Hun sover og hun skal IKKE vågne nu!'' Sagde jeg hviskende men meget bestemt.

Jason kiggede undrende på mig. ''Hvorfor?. Skal i ikke afsted?'' Spurgte han mig undrende. ''Hun vil ikke med, men det skal hun!.. Men fuck nu det. Har ud nøglen til sommerhuset?'' Spurgte jeg ham og betragtede ham gå over til min seng og sætte Jess's og min store taske med vores ting i.

Jason nikkede kort og stak hånden i lommen og rakte mig nøglen. ''Og gider du så fortælle mig hvad der sker?'' Spurgte han og satte sig på min seng. Jeg nikkede kort og begyndte at fortælle alt!. Fra start til slut!. Alt hvad lægerne havde sagt, at politiet ville komme herop imorgen tidlig, hvorfor jeg skulle bruge sommerhuset, hvad der var sket med os osv.

''I er sku sluppet billigt!'' Svarede Jason med et kort nik til hele min forklaring. Jeg nikkede kort. ''Hvordan kom du herhen?'' Spurgte jeg ham. ''Min bil, hvorfor?'' Spurgte han undrende. ''Jeg skal også låne den'' Sagde jeg hurtigt. ''Ej Justin forhelved'' Svarede Jason opgivende. ''Havde du tænkt dig, at vi skulle gå til Tennessee eller hvad man?'' Spurgte jeg irriteret. ''Nej men alligevel. Hvad fanden skal jeg så køre i?'' Spurgte han undrende.

''Enten køre du med de andre eller også så ligger du ud for at min bil bliver sendt på værksted og så får du pengene af mig'' Sagde jeg hurtigt, da jeg havde tænkt det hele igennem. Min bil skulle jo på værksted uanset hvad, så Jason kunne ligeså godt gøre det for mig.

Jason sukkede lidt og gned sig i hovedet. ''Kom nu forhelved Jason!. Jeg har slet ikke tid til det her!. Du er fandme nød til at hjælpe mig her!'' Sagde jeg irriteret, da det var fucking belastende at han tvivlede!. Det var fucking mig som overhovedet havde fået ham til at tjene så mange penge, at han havde råd til den bil man!.

''Årgh okay man!'' Sagde Jason og rejste sig irriteret op og stak hånden i lommen og gav mig nøglen til hans bil. ''Tak!'' Sagde jeg og lagde nøglen på sengen.

''Er det andet?'' Spurgte Jason med et opgivende suk. ''Ja!. Ring til Martin og hør hvad for noget Medicin man skal have til vores skader og kør så ned på døgn apoteket og hent det til mig'' Sagde jeg bestemt.

Martin var Jasons fætter og læge. Vi ringede for det meste altid til ham, når vi skulle høre om et eller andet.

Jason sukkede lidt og rejste sig, hvorefter han gned sig i hovedet og trak sin mobil op af lommen. Han gik ud af lokalet for at ringe til Martin og jeg sukkede tungt og gned mig i hovedet selv. Jeg kiggede over på Jess, som stadig lå og sov tungt.

Efter 5 minutters tid kom Jason ind igen. Han gik over til sengen og tog sin bilnøgle og kiggede på mig. ''Det eneste i har brug for er bare nogen smertestillende til hvis smerterne i kroppen bliver for store. De kan købes i håndkøb på apoteket'' Sagde Jason og gik over til døren. Jeg nikkede kort og betragtede Jason gå ud.

Jeg fjernede min og Jessicas taske fra min seng og lagde dem under sengen. Ja, hvis lægerne pludselig kom ind, så skulle de ikke se 2 store og pakkede tasker!.

Jeg lagde mig ned i sengen for at slappe lidt af. Jeg lukkede kort øjnene, da jeg havde brug for at hvile mig lidt. Jeg vidste godt hvilken lang køretur Jess og jeg skulle ud på, så det krævede ligesom, at man var klar i hovedet og kunne holde sig vågen...

''Ey Justin!. Vågn op man!'' Lød det pludseligt ved siden af mig. Jeg slog øjnene op og så Jason stå ved min seng. ''Jaer'' Sagde jeg hurtigt og satte mig op. Jeg ømmede mig lidt, da jeg fik sat mig for hurtigt op.

''Jeg købte de her'' Sagde Jason og viste mig glasset med ganske almindelige smertestillende piller. Jeg nikkede kort. ''Bare læg dem ned i min taske. Den ligger under sengen'' Sagde jeg og gned mig lidt i hovedet for at blive klar.

Jason gjorde som jeg sagde og lagde pillerne ned i min taske. Han rejste sig op og jeg kiggede op på ham. Jeg løftede min arm for at give Jason håndklask. Han fangede hurtigt hvad jeg ville og klaskede så sin hånd sammen med min.

''Thanks man'' Sagde jeg og trykkede lidt i hans hånd, hvorefter jeg slap den igen. ''Selv tak.. Du skylder mig virkelig en tjeneste nu'' Sagde Jason med et skævt smil på læben. Jeg smilede svagt og nikkede kort, hvorefter jeg rejste mig op.

''Du kan ikke fortælle nogen om det her Jason!. INGEN!. Ikke engang de andre!. Der er ingen der må vide hvor vi er og hvis politiet spørg dig, så ved du det ikke, okay!'' Sagde jeg og kiggede ham i øjnene. Han nikkede kort forstående som svar, men det var ikke nok for mig.  ''Jeg mener det Jason!. Jeg slår dig ihjel hvis nogen får noget at vide om det her!'' Sagde jeg og pegede på ham. ''Slap nu af!. Styr dine paranoiaer man!. Du ved sku da, at du kan stole på mig!'' Sagde Jason og kiggede bestemt på mig. Jeg sukkede lidt og nikkede kort.

Jeg steg ud af sengen og gik hen til mit tøj på stolen. Jeg tog hospitalstøjet af og tog mit eget tøj på med en del besvær. Dog lykkedes det mig til sidst at få det hele på. Dog undlod jeg min blå blazer, da den ikke var nødvendig. Jeg skulle jo ikke til fest nu, så det blev bare til mine læder baggybukser og min sorte tank top, som jeg også havde på til Zoomfestivalen.

Jeg kiggede over på Jason og gik hen til ham. ''Har du noget på dig nu?'' Spurgte jeg ham og hentydede til stoffer. Jeg kunne ikke tage så langt væk uden at have noget med. Jason nikkede kort og stak hånden i bukselommen. Han trak den op igen og lagde en masse små poser i min hånd. Jeg kiggede hurtigt på det og så at der var 5 poser coke og 7 poser hash. Så 5 gram coke og 7 gram hash.. Hmm, mon det var nok?. Nå fuck det. Jeg måtte bare nøjes med det her!.

''Tjek om der er fri bane ude på gangen'' Sagde jeg til Jason og gik over til Jessicas seng, hvor jeg begyndte at pille droppen og ilt-halløjen i hendes næse væk.

''Ey Justin!. Skal jeg ikke bære hende?. Jeg fejler ikke noget?'' Spurgte Jason ovre ved døren. Jeg kiggede op på ham og så ned på Jess igen. Det var måske bedst, at han tog hende. Min krop var ikke så stærk lige nu.

Jeg nikkede kort og Jason og jeg byttede plads. Jeg tog min og Jess's taske og tog hurtigt Jessicas tøj på stolen og lagde det ned i hendes taske. Jeg gik over til døren, hvor jeg kiggede om der var læger og sygeplejersker, hvilket der ikke var. Jeg gjorde tegn til Jason, at der fri bane og vi forlod så stuen med alt lortet som Jason havde skaffet og med Jessicas sovende i Jasons arme i brudestilling. Nu skulle vi bare ikke opdages!. 

__________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...