Tough Love - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 sep. 2014
  • Opdateret: 9 okt. 2014
  • Status: Færdig
Mød Jessica. Byens lækreste babe og kæresten til byens badboy Justin!. Jessica bor på et kollegiet hvor Justin og deres 4 tætte venner også bor. Jessica har boet på kolliget siden hun var 15 da hun ikke kunne holde hendes mor ud længere. Hendes mor drikker og har gjort det lige siden Jessica’s far døde da hun var 10 år. Hun gider egentlig slet ikke snakke med sin mor men gør det for sin lillebror Sebastians skyld, da han er 15 år og stadig bor hjemme hos deres dranker-mor!. Jessica hjælper Sebastian med at købe ind og rydde op, så han ikke lever i en svinesti, da deres mor ikke gider rydde op eller lave mad!. Justin mener ikke, at Jessica burde hjælpe med noget som kunne komme hendes mor til gavn, men Jessica holder fast i, at hun kun gør det for at hjælpe sin bror!. Justin og Jessica elsker hinanden meget højt, men dog er der et lille problem!. Justins temperament!. Hvis nogen går over Justins grænser, så svare han igen med vold og det har Jessica på det seneste mærket en del til!.

401Likes
585Kommentarer
141225Visninger
AA

23. Ubehagelig Kæreste!.

*Jessicas Synsvinkel*

 

Jeg kom tilbage til huset med Justin gående bag mig. Jeg gad slet ikke snakke med ham. Han gjorde mig så sur og irriteret hele tiden!. Jeg er fucking 19 år og han er ikke min far, så jeg kan vel forhelved gøre hvad jeg har lyst til!?.

Jeg åbnede døren og smækkede den hårdt efter mig. Døren blev dog hurtigt åbnet igen, da Justin som sagt gik lige bag mig. Jeg fortsatte hurtigt ind i stuen og hørte, at Justin smækkede døren hårdt og gik med tunge og hurtige skridt tættere og tættere på mig, hvilket jeg kunne høre bag mig da lydene blev højere og højere.

''Nu skal du fandme høre her!..'' Startede Justin vredt og tog fat i mig og vendte mig om. Jeg blev mødt af hans ekstremt vrede ansigt og hans mørke øjne, som borrede sig ind i mine. Jeg kiggede dog ligeglad på ham og sukkede tungt.

''Jaja. Jeg ved hvad du vil sige. Jeg skal tale ordentligt, opføre mig så skide pænt overfor dig og vise dig så fandens meget respekt, at man næsten brækker sig, men ved du hvad skat!.. Jeg gider fandme ikke opføre mig ordentligt og være sådan som du gerne vil have det, bare fordi du spiller med musklerne!. Du skal fandme også behandle mig ordentligt og indtil den dag kommer, hvor du har tænkt dig at behandle mig ordentligt, så opføre jeg mig præcis som jeg har lyst!. Fatter du det eller hvad!?'' Sagde jeg vredt og rev mig fri af hans greb, men uden at rykke mig fra ham. Jeg ville vise, at jeg ikke en skid var bange for ham, så derfor blev jeg stående!.

Jeg kunne se på Justin, at det gjorde ham ekstremt vred, at jeg sagde sådan, men jeg var sku ligeglad. Han skulle ikke tro, at jeg ville behandle ham ordentligt og tale pænt, hvis han ikke engang kunne tale pænt til mig!.

Justin stod og kiggede på mig og kiggede mig vredt i øjnene. Jeg kiggede bare vredt tilbage, da han ikke skulle tro, at jeg blev skræmt af hans vrede!.

Justin sukkede lidt og kiggede ned i gulvet imens, men løftede hovedet igen, da sukket var slut. Han løftede sin hånd og svang den hurtigt igennem luften, så den til sidst ramte min kind. Jeg drejede hovedet til siden pga. slaget og udstødte et lille støn, hvorefter jeg tog mig til kinden og tog en dyb indånding.

Jeg bemærkede ud af øjenkrogen, at Justin gik tæt på mig og jeg mærkede kort efter et fast greb på min hage. Justin drejede mit hoved så vi fik øjenkontakt og jeg bemærkede igen hans vrede øjne.

''Hvis du en gang til taler sådan der til mig, så får jeg dig til at ønske, at du aldrig nogensinde var blevet født!. Forstår du hvad jeg siger, hva?!. Opfør dig ordentligt man!'' Sagde han med en vred og truende stemme ind i hovedet på mig.

Jeg rev mit hoved fri fra hans greb og kiggede vredt på ham. ''Først tager du mig med hertil imod min vilje, bagefter forbyder du mig at gå udenfor og nu truer du mig!.. Hvad fanden ser jeg overhovedet i sådan en som dig!'' Svarede jeg vredt tilbage. Jeg fik hurtigt smag for min kommentar, da Justin igen valgte at stikke mig en flad. Denne gang var den bare så kraftig, at jeg ikke kunne holde balancen, hvilket resulterede i, at jeg faldt ned på gulvet.

Jeg trak lidt efter vejret og lagde min ene hånd på min kind. Hvorfor helved skulle han slå!. Han vidste jo godt, at det ikke hjalp en skid!.

Justin satte sig ned på hug foran mig og jeg kiggede op på ham imens jeg stadig holdte mig på kinden. ''Har du overhovedet fattet hvorfor vi er her?'' Spurgte han vredt og holdte sit kolde og vrede blik fast i mine øjne. Jeg sukkede lidt og rystede svagt på hovedet.

''Jeg ryger ind hvis politiet finder mig!. Jeg har gjort noget ulovligt og hvis vi er blevet efterlyst af politiet og nogen ser os her, så finder politiet os hurtigere end du kan tænke dig til!. Jeg skal ikke ind igen!. Forstår du det!'' Sagde Justin vredt.

Jeg sukkede lidt og lukkede kort øjnene, men åbnede dem igen og kiggede på Justin. ''Hvis de kun er ude efter dig, hvad fanden skulle jeg så med for?'' Spurgte jeg stille men stadig vredt. ''Tror du jeg efterlader dig alene og ubeskyttet derhjemme!?. Du skal fandme ikke rende rundt med alle mulige imens jeg sidder i et sommerhus alene!. Du er min og jeg ved hvor mange der vil forsøge på alt muligt, så snart jeg er væk!. Du er kun min og ingen skal nogensinde komme i nærheden af dig!. Jeg tager ingen chancer med dig!. Du tilhøre kun mig!'' Svarede han stille og vredt.

Jeg sank en lille klump i halsen over det han sagde. Han sagde det virkelig på en meget ubehagelig måde og det, at han sagde, at jeg kun tilhørte ham gjorde det ikke bedre. Det gjorde mig sku lidt bange på en måde. Han havde aldrig sagt sådan før og på den måde han sagde det gjorde mig heller ikke bedre tilpas.

''Vi bliver her indtil jeg siger til og vi skal ikke ses af nogen!. Forstår du det!. Du går ikke ud igen!'' Sagde Justin vredt og rejste sig op fra sin hugstilling og gik hen imod gangen, hvor der kort tid efter lød en lyd fra en dør der blev åbnet.

Jeg sukkede tungt og lukkede øjnene imens jeg gned mig lidt i hovedet. Jeg rejste mig derefter op igen og gik ud på toilettet, hvor jeg tændte for vandet og kiggede mig i spejlet. Jeg bemærkede hvordan mit ansigt så ud. Jeg havde slet ikke set mig selv i spejlet efter ulykken. Min kind var rød på pga. de 2 flade jeg lige havde fået og så havde jeg noget vat-lignende halløj med noget mærkeligt tape over, ude i kanten af mit ansigt, næsten lidt ved tændingen. Jeg havde også et temmelig stort blåt mærke oppe ved højre øjenbryn.. Hold kæft hvor så jeg ud man!.

Jeg tog forsigtigt det der tape og vat af ansigtet og blev mødt af en syning, hvor der var 4 sting i. Det var pænt tydeligt lige nu, men jeg håbede da, at det ville blive bedre.

Jeg tændte for vandet i vandhanen og samlede mine hænder under vandet. Jeg bukkede mig ned og tog vandet i hovedet for at køle lidt af, hvis man kan sige det sådan.

Jeg sukkede tungt og kiggede mig i spejlet igen og så hvordan vandet løb i dråber ned af mit ansigt. Jeg mærkede tårerne presse sig på i mine øjenkroge og snart løb den første varme tåre ud af mit øje. Det var virkelig ikke fedt det her. Det føltes allerede som et fængsel det her!. Jeg måtte kun være indenfor og så skulle jeg være sammen med Justin, som var virkelig ubehagelig lige nu. Ikke lige drømmesenariet!.

Jeg tørrede mine øjne og tog lidt mere koldt vand i hovedet, men kunne godt mærke, at det ikke hjalp på min gråd, da tårerne bare fortsatte ud af øjnene på mig. Jeg følte mig så rastløs lige nu, at man skulle tro, at det var løgn. Jeg så intet godt i det her og jeg frygtede virkelig, at det her blev et helvede!.

Jeg tog nogen dybe indåndinger for at prøve at holde op med at græde, men det ville bare ikke holde op. Tårerne ville bare ud!.

Jeg kunne høre Justin pusle rundt inde i stuen og for mig lød det som om, at han gik rundt med nogen poser. Det var nok alt det han havde været nede at købe. Faktisk nu hvor jeg tænker over det, så sagde Justin jo, at vi ikke skulle ses af nogen, men han har selv lige været i byen og handle ind?. Nå, men han var jo alligevel tvunget til det, hvis vi skulle leve her i.. Ja, hvor lang tid?.

Efter lidt tid stoppede den puslen med poserne og jeg valgte at gå ud. Jeg åbnede døren til toilettet og så Justin sidde i sofaen og riste en smøg imens han havde noget hash og coke liggende i små poser på bordet. Jeg kiggede over imod køkkenet og så en masse poser stå i en bunke ved siden af bordet, som afskårede køkkenet og stuen, hvis i forstår.

Jeg besluttede mig hurtigt for at gå over og ordne de poser og ligge tingene på plads. Jeg kom også til at stå med ryggen til Justin, så han kunne ikke se mine tåre som stille og roligt løb ned af mine kinder. Heldigvis var der ikke lyd på mit gråd, hvilket selvfølgelig gjorde det nemmere for mig at skjule mit gråd.

Jeg tog fat i den første pose og fordelte alle madvarerne i køleskabet, fryseren og skabene. Jeg kunne godt fornemme, at det her kom til at tage tid, da jeg skulle finde plads til det hele og pakke så mange poser ud!..

Efter 10 minutters tid, hvor jeg stadig var igang med at pakke poserne ud bemærkede jeg, at Justin rejste sig fra sofaen med en nylavet joint i hånden. Han gik over til spisebordet og over til glasdøren ud til baghaven. Han åbnede døren og stillede sig op af dørkarmen med fronten imod mig. Han tændte jointen og tog et hvæs af den imens han stod og kiggede helt kold over på mig.

Jeg kunne konstant mærke hans blik på mig og jeg prøvede virkelig at ignorere det, men det gik ikke så godt. Det gjorde det ikke bedre på mit humør, at jeg nu også følte mig overvåget når jeg bare stod og lagde ting på plads.

Jeg stoppede med at pakke tingene ud af poserne og kiggede over på Justin, som bare stod og kiggede koldt på mig med et svagt løftet øjenbryn. ''Vil du ikke være sød, at lade vær med at glo sådan på mig?'' Spurgte jeg ham stille og måske en smule nervøst. Jeg kunne regne ud, at han ikke var i det bedste humør lige nu, da han valgte at ryge en joint for at slappe af.

''Må jeg ikke kigge på min dame eller hvad?'' Spurgte han koldt og samtidig også afslappet. ''Det er irriterende at have dit blik i nakken konstant'' Svarede jeg ham. Justin løftede bare øjenbrynet endnu mere og tog et hvæs af jointen imens han trak på skuldrene. Jeg sukkede tungt og valgte så at fortsætte med at ligge indholdet af de mange poser på plads.

Fuck hvor var han provokerende lige nu.. Heller ikke noget, som gjorde mit humør bedre!.

Jeg bed mig lidt i kinden for ikke at få tårerne til at løbe. Jeg havde ikke lyst til at stå og græde foran Justin, så jeg måtte bare bide det i mig og så græde når han ikke var her, hvis det var nødvendigt!.

Justin blev færdig med at ryge på sin joint og lukkede så døren efter sig og pakkede den slukkede joint ned i et jointrør. Han gik over til værelset og åbnede døren og lukkede den på klem bag sig.

Jeg stoppede hurtigt med at pakke tingene ud af poserne og vendte ryggen imod værelsesdøren. Jeg plantede mine hænder på bordkanten og lænede mig lidt indover bordet, hvorefter jeg mærkede min tårer sumpe rundt i mine øjne. Jeg skulle bare blinke før tårerne væltede ud. Det blev helt slørret for mine øjne og da jeg til sidst blinkede faldt tårerne ud og ned på bordet. Jeg lukkede hurtigt øjnene og tog en dyb indånding for at tage mig sammen, men det virkede ikke rigtig. Jeg skulle åbenbart bare stå og tude!.

Jeg mærkede en hånd lægge sig på min skulder, hvorefter jeg åbnede øjnene og så et pilleglas blive stillet foran mig. ''Tag en smertestillende så du ikke får smerter'' Sagde Justin tæt bag mig. Jeg gned mig hurtigt i hovedet imens jeg holdte blikket på glassene og rystede på hovedet. ''Nej tak'' Sagde jeg med en svag og grådkvalt stemme.

''Tag en!'' Beordrede Justin med en afslappet stemme, men igen rystede jeg på hovedet. ''Jeg skal ikke have nogen!'' Pointerede jeg hurtigt og snøftede hurtigt. Jeg kunne som sagt ikke fordrage piller!. Jeg kunne aldrig få dem ned og derfor nægtede jeg også at forsøge!.

''Hm!. Det er din egen skyld hvis du får smerter så!'' Sagde han bestemt og fjernede pillerne fra mig igen. Jeg nikkede kort, da jeg godt var klar over det han sagde, men ærligt, så ville jeg hellere gå og lide end at spise en fucking pille!.

Jeg hørte en skabslåge blive åbnet og hørte lyden af pillerne i glasset, som bevægede sig lidt, hvorefter skabslågen blev lukket igen. Justin sukkede svagt bag mig og jeg stod bare med ryggen til og kæmpede mig at styre alle de tårer som løb ud af mine øjne og ned på bordet.

''Hvad er der galt med dig idag?'' Spurgte Justin småvredt og irriteret. Jeg bed hurtigt tænderne sammen, da det irriterede mig for sygt, at han gav mig skylden.. Eller ikke sådan direkte, men han kunne bare ikke forstå hvorfor jeg var sådan her!.

''Svar mig!'' Sagde Justin med en hård tone. Jeg vendte mig om med tårer ned af kinderne og kiggede vredt på ham. ''Du hiver mig hertil imod min vilje. Jeg må ikke gå udenfor og få noget luft. Du behandler mig af helvedes til og når jeg så taler ligeså grimt til dig som du taler til mig, så slår du!. Du bestemmer alt over mig og gør hvad det fucking passer dig!. Du er skide ligeglad med hvordan jeg har det efter at havde været ude for den ulykke!. Du tænker fandme kun på dig selv og din fucking grimme attitude!'' Sagde jeg vredt, hvorefter jeg gik med hurtige skridt forbi ham og småløb ind på værelset.

Jeg smækkede døren efter mig og tog hurtigt og vredt fat i taskerne på sengen og flåede dem ned på gulvet, hvorefter jeg smed mig i sengen og greb fat i dynen som jeg valgte at bryde ud i gråd i. Jeg måtte bare have det ud!. Jeg kunne ikke holde det inde mere!. Jeg skulle græde med lyd og tårer hvis jeg nogensinde skulle kunne holde op med at fælde så mange tårer hele tiden.

Et eller andet sted håbede jeg, at Justin ville komme herind og trøste mig, men det kunne jeg nok skyde en hvid pil efter. Justin var ikke typen som rigtig trøstede. Specielt ikke når dem han skulle trøste lige havde stået og råbt af ham!. 

_____________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...