Tough Love - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 sep. 2014
  • Opdateret: 9 okt. 2014
  • Status: Færdig
Mød Jessica. Byens lækreste babe og kæresten til byens badboy Justin!. Jessica bor på et kollegiet hvor Justin og deres 4 tætte venner også bor. Jessica har boet på kolliget siden hun var 15 da hun ikke kunne holde hendes mor ud længere. Hendes mor drikker og har gjort det lige siden Jessica’s far døde da hun var 10 år. Hun gider egentlig slet ikke snakke med sin mor men gør det for sin lillebror Sebastians skyld, da han er 15 år og stadig bor hjemme hos deres dranker-mor!. Jessica hjælper Sebastian med at købe ind og rydde op, så han ikke lever i en svinesti, da deres mor ikke gider rydde op eller lave mad!. Justin mener ikke, at Jessica burde hjælpe med noget som kunne komme hendes mor til gavn, men Jessica holder fast i, at hun kun gør det for at hjælpe sin bror!. Justin og Jessica elsker hinanden meget højt, men dog er der et lille problem!. Justins temperament!. Hvis nogen går over Justins grænser, så svare han igen med vold og det har Jessica på det seneste mærket en del til!.

401Likes
585Kommentarer
141791Visninger
AA

29. Sammenbrud!.

*Jessicas Synsvinkel*

 

Jeg parkerede Jasons bil ude foran hospitalet. Jeg slukkede den og sukkede tungt, da jeg var virkelig smadret og træt efter den køretur. Overraskende nok gik det faktisk rigtig godt med at køre selvom jeg havde den dårlige fod. Jeg kunne ikke rigtig mærke på foden hvor meget jeg trådte på speederen, men jeg klarede det og nu sidder jeg her!. 9 timer senere og klokken 8 om morgenen!.

Jeg gned mig i hovedet, men stoppede hurtigt igen, da min kind var temmelig øm efter alle Justins lussinger. Jeg sukkede tungt og tog min taske med mig og tog nøglen ud af bilen, hvorefter jeg steg ud og låste den efter mig.

Jeg kom hurtigt ind på hospitalet og gik hen til skranken, hvor en dame sad inde bag en glasplade. Hun fik hurtigt øje på mig og smilede falsk imens hun så lidt forbavset ud. Det var nok pga. den måde jeg så ud på. Syet efter et hul i hovedet, et stort svagt blåt mærke ved højre øjenbryn og så min kind som jeg ikke anede hvordan så ud efter Justin havde slået mig.

''Hvad kan jeg gøre for dig?'' Spurgte hun mig. ''Jeg skal se min lillebror. Sebastian McKenzie. Biluheld'' Svarede jeg hende hurtigt og koldt. Damen nikkede og tastede nogen ting ind på hendes computer og læste lidt.

''Ja. Du skal op på 3. sal og dreje til højre første gang. Du kan spørge hvilken stue han ligger på når du kommer derop'' Smilede damen venligt til mig. Jeg nikkede kort og gjorde som hun sagde. Kørte op på 3. sal og drejede så til højre første gang, hvor jeg kom til en dør, som førte ind på en ny gang.

Den åbnede automatisk og jeg gik hurtigt hen til skranken som var lige indenfor døren.

Der stod en mand ved skranken og han kiggede hurtigt op på mig, da jeg stillede mig foran skranken. ''Jeg skal besøge Sebastian McKenzie'' Svarede jeg hurtigt. ''Er du pårørende?'' Spurgte han mig. Jeg nikkede kort. ''Jeg er hans storesøster'' Svarede jeg ham.

Lægen nikkede kort og rakte mig hånden som jeg hurtigt tog imod. ''Dav. Jeg er David og det er mig der har behandlet Sebastian'' Svarede han venligt og slap min hånd igen.

''Så kan du vel fortælle mig hvad der er sket?'' Spurgte jeg ham hurtigt, da jeg gerne ville vide det inden jeg så ham. ''Din bror har fortalt, at han ikke har kunne få fat i dig eller finde dig nogen steder, så derfor låste han sig ind på dit værelse på kollegiet og fandt dine bilnøgler, så han kunne køre ud og lede efter dig. Han kørte af kørebanen og endte ude i rabatten. Der er ikke sket så meget. Han har slået sig selvfølgelig og så har han brækket armen og trykket et par ribben, men ellers har han det fint'' Forklarede lægen mig. Jeg sukkede tungt og nikkede, da jeg var glad for, at han ikke var kommet mere til skade. Det kunne sagtens havde været meget værre end det var nu. Han kunne havde haft indre blødninger og hvad ved jeg, men det havde han så heldigvis ikke!.

''Jeg skal også lige fortælle dig, at han var påvirket da han kørte'' Fortsatte lægen, hvilket fik mig til at kigge op på ham. ''Havde han drukket?'' Spurgte jeg ham. Lægen rystede på hovedet. ''Nej. Vi tog nogen prøver af ham for at tjekke ham indvendig og sådan og fandt så spor af hash i hans blod. Han har fået en bøde for det, plus en bøde for at køre uden kørekort. Politiet var her for at snakke med ham for en time siden, men der kommer ikke til at blive gjort mere ud af det, da han er mindreårig'' Forklarede lægen mig.

Jeg mærkede en vrede stige i min krop. Han havde røget hash!. Hvorfor er der ikke nogen der har fortalt mig det?. Hvem fanden har han fået det af!?.

''Tak!'' Sagde jeg kort til lægen imens jeg sukkede. ''Han ligger nede på stue 12'' Sagde Lægen med et forsigtigt smil. Jeg nikkede kort, hvorefter jeg satte kursen ned til stue 12.

Jeg fandt hurtigt stue 12. Jeg åbnede døren og det første der mødte mit syn var Seb som lå i sengen og drejede hovedet langsomt over imod mig og kiggede på mig. Han så ikke alt for godt ud, men samtidig så han også bedre ud end jeg havde forventet.

Jeg åbnede døren helt og gik ind. ''Jess!'' Lød det kort fra nogen stykker overfor Seb. Jeg kiggede derover og så Malou, Ryan, Jason og Kevin sidde der. Eller, de alle rejste sig faktisk da jeg kom ind, da de nok ikke havde regnet med at se mig her!.

Jeg kiggede koldt på Jason imens jeg stak hånden i lommen og fiskede hans bilnøgler frem. Jeg gik over til ham og gav ham hans nøgle og bemærkede hvordan han gloede underligt på mig.

''Hvor er Justin?'' Lød det fra Ryan. Jeg kiggede koldt over på ham og mærkede en vrede stige i kroppen da Ryan nævnte hans navn.

''Spørg Jason. Han ved alt!'' Svarede jeg og afslørede overfor de andre, at Jason bare havde ladet som om, at han ikke har vidst hvor vi var. ''Hvad?'' Spurgte Malou undrende og kiggede op på Jason, hvilket også fik mig til at kigge op på ham. Jason kiggede ned på mig og så mit vrede blik.

''En anden gang skal du ikke dække over sådan en syg stodder!'' Vrissede jeg lavt og vendte mig om og gik hen til Seb som lå i sengen. Seb og jeg fik øjenkontakt men dog valgte Seb at afbryde den ved at kigge ned af sig selv, da han kunne se på mine øjne, at jeg ikke var tilfreds.

Jeg kunne godt blive sur over mange ting lige nu, men jeg valgte at lade vær, da jeg var langt gladere for, at Seb ikke var kommet så meget til skade som jeg havde frygtet.

Jeg satte mig på kanten af sengen og kiggede ned på ham. ''Hvad tænker du på!?'' Spurgte jeg ham stille men stadig bestemt. Seb sukkede og kiggede op på mig. ''Du var der jo ikke'' Svarede han lavt og kiggede ned af sig selv igen.

Jeg gned mig lidt i hovedet og sukkede lidt. ''Nej og jeg ville også gerne kontakte dig, men jeg kunne ikke. Jeg havde ikke min mobil med mig. Men jeg fik at vide, at du var okay og at Jason hjalp dig istedet for mig?'' Sagde jeg og fik sidste sætning til at lyde som et spørgsmål.

''Tss hjælp. Jason var aldrig hjemme eller til at finde når jeg havde brug for nogen. Det var derfor jeg kørte ud for at finde dig'' Sagde Seb trist. Jeg kiggede mig vredt over skulderen og så Jason stå og forklare de andre hvad der var sket. Jeg hørte ikke alt hvad han sagde, men nogen få ord hørte jeg og dem forbandt jeg hurtigt med, at det var en forklaring han var ved at give de andre.

Jeg kiggede tilbage på Seb og sukkede. ''Men jeg er her nu, okay!. Jeg forsvinder ikke igen!. Det lover jeg!. Du må bare aldrig gøre det der igen!. Det kunne være gået rigtig galt!'' Sagde jeg med en trist og lav stemme.

Seb nikkede bare som svar og holdte sit blik på sin dyne. ''Hvornår har du sidst sovet?'' Spurgte jeg ham stille. ''Jeg har kun sovet 1 time ca i det sidste døgn'' Svarede han mig stille. ''Så læg dig ned og sov nu. Jeg skal nok blive her'' Sagde jeg stille og nussede ham lidt på hans hånd. Seb sukkede og nikkede, hvorefter han gjorde som jeg sagde og kørte sengen ned, så han kunne sove.

Jeg rejste mig fra sengen og gik over til de andre. ''Hey. Seb skal sove. Lad os gå ned i kantinen'' Sagde jeg lavt og med en meget træt stemme. De andre nikkede og sammen gik vi alle ned i kantinen og satte os. Der var slet ingen mennesker hernede, men på den anden side, så var det også virkelig tidligt om morgenen, så det var vel ikke så mærkeligt.

Vi satte os ved et bord og de andre begyndte at småsnakke. Jeg derimod. Jeg havde ikke så meget at sige. Jeg sad bare og stirrede henover bordet og kørte alt hvad der var sket igennem mit hoved. Alle billeder kom frem og de tydeligste ord jeg husker kørte rundt inde i hovedet på mig. Jeg havde det virkelig forfærdeligt lige nu. Jeg havde ondt i kroppen, var mega træt, havde været ude for en bilulykke, blevet kidnappet af min kæreste, fået tæsk, slået op med min kæreste og til sidst hørt og set, at min lillebror var kørt galt i min egen bil!.

''Jess?'' Lød det svagt fra Malou. Jeg lukkede kort øjnene og rystede svagt på hovedet og kiggede så over på hende. ''Mm?'' Mumlede jeg svagt og holdte min øjenkontakt med hende.

''Hvordan har du det?'' Spurgte hun mig stille. Jeg sukkede lidt. ''Forfærdeligt. De sidste par dage har virkelig ikke været noget at råbe hurra for'' Svarede jeg ærligt og lænede mig tilbage i stolen.

''Hvorfor har du ikke Justin med hjem?'' Spurgte Kevin videre, hvilket fik mig til at kigge over på ham. ''Han ville ikke med.. Han tænkte mere på sig selv end at tænke på, at jeg skulle hjem til min bror'' Svarede jeg ærligt og mærkede tårerne presse på.

''Vil du ikke godt fortælle os hvad der er sket?'' Spurgte Malou da hun kunne se på mig, at det her havde påvirket mig meget. Jeg sukkede lidt og kiggede ned i bordet.

''Han ville ikke lade mig gå... Han sagde, at jeg skulle blive hos ham.. Jeg slog op med ham da jeg så beskeden fra Jason om, at Seb var på hospitalet og at Justin ikke havde tænkt sig at sige noget til mig.. Han slog mig.. Han sagde at jeg skulle blive selvom min bror var her!. Vi kom op at ''slås'' og jeg sparkede ham i nosserne og i hovedet, så jeg kom fri og skyndte mig ud i bilen, hvor han løb efter mig, men jeg nåede at låse dørene i bilen og køre væk'' Sagde jeg og mærkede tårerne vælte ned af mit stoneface imens jeg sad og forklarede kort hvad der skete imens billederne kørte på min nethinde og med mit blik stirrende tomt henover bordet som vi sad rundt om.

''Slog han dig?'' Spurgte Kevin en smule chokeret. Jeg nikkede kort uden at kigge op på ham. ''Det har han tit gjort hvis jeg ikke har gjort som han har sagt'' Svarede jeg og mærkede flere tåre løbe nedover mine kinder.

''Jess. Jeg tror ikke, at du skal forklare mere'' Sagde Malou stille og nussede mig på armen. Jeg blinkede kort med øjnene og mærkede flere tårer løbe ned.

''Jeg kan ikke mere!. Jeg vil ikke mere!'' Hviskede jeg imens jeg holdte mit blik på bordet. ''Jess, tror du ikke, at du skal hjem og sove lidt?'' Spurgte Kevin. Jeg rystede kort på hovedet og tørrede min ene kind og øje. ''Nej!. Jeg skal være der for min bror!'' Svarede jeg og snøftede.

''Jess forfanden!. Vi skal nok blive her. Du skal bare hjem og sove nu. Du er træt'' Sagde Ryan med en bestemt tone. Jeg lukkede øjnene og så hurtigt hvordan alt det der var sket køre hurtigt forbi i hurtige billeder.

Jeg udstødte et hulk, som hurtigt blev til flere. Jeg tog hænderne op til hovedet og brød sammen i gråd i mine hænder. Jeg hørte nogen rejse sig op og kort tid efter mærkede jeg nogen hænder på mine overarme, hvilket fik mig til at hoppe lidt på stolen, da det både gav mig et chok og personen ramte lige der hvor Justin havde haft godt fat og givet mig blå mærker.

''Jess kom!. Jeg køre dig hjem, okay'' Sagde Kevin stille imod mit hår. Jeg fjernede hænderne fra ansigtet og kiggede på de andre, som sad og kiggede på mig. Jeg sukkede lidt og græd videre imens jeg rejste mig op og kiggede på Kevin, som stod bag mig.

Kevin nussede mig lidt på ryggen og lavede et hurtigt nik med hovedet hen imod udgangen af kantinen, som tegn på, at vi skulle smutte. Jeg nikkede kort og Kevin og jeg begyndte at gå hen imod udgangen.

''Hun får det største sammenbrud af det her!'' Lød det fra Jason bag os. Jeg tror ikke, at han havde regnet med, at jeg hørte det, men det gjorde jeg. Jeg lod som om, at jeg ikke hørte det men indeni gjorde jeg mig enig med ham. Den her oplevelse havde knækket mig fuldstændig. Ulykken, skænderierne, tæskene, et break up og en lillebror på hospitalet. Alt sammen er sket indenfor en uge!. Det er bare dømt til at blive til et sammenbrud!.

Jeg stoppede op da vi nåede hen til udgangen. Jeg kom til at tænke på Seb. Jeg havde lige siddet og sagt til ham, at jeg ikke forsvandt igen og at jeg nok skulle blive her, men lige nu var jeg allerede på vej hjem uden at sige det til Seb!. Det kunne jeg ikke!. Jeg var nød til at være hos ham!.

''Jess?. Hvad sker der?'' Spurgte Kevin og stillede sig foran mig. Jeg blinkede kort og kiggede ham i øjnene. ''Jeg skal ikke hjem!. Jeg skal være hos Seb!'' Svarede jeg og skulle til at vende mig om, da Kevin stoppede mig.

''Hey hey hey!. Seb skal nok få at vide, at du er taget hjem for at sove og slappe af. Det lover jeg!'' Sagde Kevin og kiggede mig i øjnene. ''Jeg er ligeglad Kevin!. Han har brug for mig!. Jeg må tænke på ham først!'' Sagde jeg vendte mig om og satte kursen imod elevatoren for at komme op til Seb igen. Det vigtigste for mig lige nu var Seb!. Fuck hvordan jeg havde det!. Det var Seb der havde brug for en nu!. 

_______________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...