Tough Love - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 sep. 2014
  • Opdateret: 9 okt. 2014
  • Status: Færdig
Mød Jessica. Byens lækreste babe og kæresten til byens badboy Justin!. Jessica bor på et kollegiet hvor Justin og deres 4 tætte venner også bor. Jessica har boet på kolliget siden hun var 15 da hun ikke kunne holde hendes mor ud længere. Hendes mor drikker og har gjort det lige siden Jessica’s far døde da hun var 10 år. Hun gider egentlig slet ikke snakke med sin mor men gør det for sin lillebror Sebastians skyld, da han er 15 år og stadig bor hjemme hos deres dranker-mor!. Jessica hjælper Sebastian med at købe ind og rydde op, så han ikke lever i en svinesti, da deres mor ikke gider rydde op eller lave mad!. Justin mener ikke, at Jessica burde hjælpe med noget som kunne komme hendes mor til gavn, men Jessica holder fast i, at hun kun gør det for at hjælpe sin bror!. Justin og Jessica elsker hinanden meget højt, men dog er der et lille problem!. Justins temperament!. Hvis nogen går over Justins grænser, så svare han igen med vold og det har Jessica på det seneste mærket en del til!.

401Likes
585Kommentarer
141118Visninger
AA

24. Paranoid!.

*Justins Synsvinkel*

 

Jeg stod ude i køkkenet og var igang med at lave noget spaghetti, som jeg bare ville putte ketchup på, da jeg ikke kunne finde ud af at lave nogen sovs. Spaghetti var sådan set den eneste ting jeg kunne finde ud af at lave af varmt mad og da Jessica havde været inde på værelset hele dagen, så var jeg nød til at lave spaghetti, hvis jeg ville have noget varmt mad at spise!.

Man kan ikke sige, at det kørte skidegodt imellem Jess og jeg. Jess var skide sur hele tiden og forstod åbenbart ikke en skid af det jeg sagde til hende. Jeg var pænt vred på hende lige nu!. Hun skulle fandme ikke råbe sådan af mig og tro, at hun gav mig dårlig samvittighed ved at lukke alt det lort ud om, at jeg havde taget hende med herhen imod hendes vilje og jeg slet ikke tænkte på hende men kun mig selv og alt det bræk der!. Hvem troede hun lige hun var?. Hun vidste godt, at man ikke talte sådan til mig, men det var som om, at ligemeget hvad jeg gjorde, så forstod hun det ikke og det pissede mig virkelig meget af!. Hun var fandme så stædig så det halve kunne være nok man!.

Mine tanker blev afbrudt af min mobil der bippede i lommen. Jeg stak hånden ned i lommen og lagde låget på spaghettien med den anden hånd. Jeg gik over til et tomt stykke køkkenbord og lænede mig op af kanten imens jeg begyndte at læse beskeden fra Jason.

''Alle leder efter jer og Seb har spurgt efter Jess!'' Stod der i beskeden. Jeg sukkede tungt og gned mig lidt i hovedet, hvorefter jeg gav mig til at svare. ''Du siger ikke noget!. Bare sørg for at Seb får det han mangler så han ikke behøver hjælp fra Jess!''.

Jeg sendte beskeden og lagde telefonen på bordet, hvorefter jeg gik over til komfuret, hvor jeg tog låget af spaghettien og rørte lidt i det med en grydeske.

Min mobil bippede hurtigt igen og jeg greb ud efter den og læste den nye besked fra Jason. ''Jeg ved ligeså lidt som de andre. Spiller skuespil overfor dem, så de tror, at jeg ikke ved noget!. Politiet har også været på kollegiet og spurgt efter jer og lederne har efterlyst jer!'' Skrev han til mig. Jeg bed tænderne hårdt sammen og mærkede den irriterede følelse i kroppen, da han nævnte politiet.

''Hvad ved de?'' Spurgte jeg ham og sendte så beskeden. ''Ikke noget endnu. I er sporløst forsvundet i deres øjne!.. Forresten så har jeg været på værksted med din bil og de siger, at det ville betale sig bedre at købe en ny, da bilen er helt sammenkrøllet'' Svarede han mig. Jeg sukkede lidt og mærkede den irriterede følelse stige endnu mere i kroppen. Det var en mega fed bil man!. Men ja. Jeg måtte jo bare købe en ny så!.

''Skriv til mig når du ved noget mere!'' Skrev jeg og sukkede irriteret hvorefter jeg smed mobilen i lommen. Jeg hørte en brasen og summen, hvilket hurtigt fik min opmærksomhed over på gryden med spaghetti, hvor jeg så vandet boble udover kanten. Jeg skyndte mig hen til det og hev låget af og så hvor lidt vand der var tilbage i gryden. Jeg tog grydeskeen og rørte lidt i det og mærkede spaghettierne sidde fast i bunden.

''Forhelved!'' Vrissede jeg irriteret og hev gryden af komfuret og smed den over i vasken. Jeg magtede virkelig ikke mere modstand lige nu!. Jeg mærkede min puls stige hurtigt, da min vrede var ved at koge over!. Jeg gad ikke mere man!. Kræftedeme om livet ikke var så meget imod mig lige nu!.

Jeg stak hånden i lommen og mærkede de mange poser med coke og hash glide rundt i min fingre. Jeg hev et par stykker op og tog en pose med coke i og lagde resten tilbage i lommen.

Jeg hev min pung op af baglommen og fandt mit dankort, hvorefter jeg hældte coken ud på bordet og lavede en fin lille hvid streg af pulveret på bordet. Jeg tog en pengeseddel op af pungen og rullede den sammen, hvorefter jeg bukkede mig ned og sugede stregen op igennem næsen. Jeg mærkede hurtigt det hele flyde op til hjernen og et slags kick ramte min krop.

Jeg rejste mig op igen og snøftede ind et par gange, hvorefter jeg tørrede bordet af for små rester og lagde pengesedlen og kortet på plads i min pung.

''Jeg skal bruge din mobil!'' Lød det bag mig, hvilket fik mig til at vende mig om og se Jess stå et par meter væk fra værelsesdøren i stuen. Jeg gned mig lidt på næsen og snøftede. ''Nej du skal ej'' Svarede jeg koldt og afslappet og holdte min øjenkontakt med hende.

''Justin, jeg har brug for at snakke med min bror og jeg har ikke min mobil her!. Lån mig den nu!'' Sagde hun irriteret og med en opgivende tone. Jeg kiggede irriteret på hende, men valgte at beherske mig lidt.

Jeg gik over til hende og stillede mig foran hende og kiggede koldt ned på hende. Jeg kunne se på hendes blik, at hun var lidt nervøs, hvilket jeg også betegnede som, at hun havde respekt for mig!.

''Når jeg siger, at du ikke skal ringe, så skal du ikke ringe!'' Sagde jeg bestemt og holdte mit faste og stive blik på hende. ''Helved Justin. Min bror har..'' Mere nåede hun ikke at sige før jeg cuttede hende af.

''Din bror har det fint man!. Jason sørger for ham!. Seb skal ikke vide noget!. Det er der ingen der skal!. Jeg stoler ikke på nogen i det her. Kun Jason!'' Svarede jeg småvredt, da hun begyndte at irritere mig.

''Du stoler ikke engang på mig?'' Spurgte hun og kiggede undrende på mig. ''Nej det gør jeg fandme ikke!. Du siger til din bror hvor vi er og så får han panserne til at komme herhen og tage mig med, så du kan komme hjem igen!'' Svarede jeg hende vredt.

Jeg stolede ikke en skid på hende!. Jeg vidste, at hun gerne ville hjem og hvis jeg kendte Jess ret, så ville hun gøre alt for at komme hjem!. Men det kom hun ikke!. Ikke før jeg sagde til!. Hun skulle være hos mig, så enkelt er det!.

''Hvorfor er du så paranoid man?'' Spurgte hun opgivende og virkelig frustreret imens hun vendte sig om. Jeg mærkede vreden stige i min krop og jeg var ikke langsom om at gribe fat i hende og vende hende om imod mig, så jeg kunne kigge hende i øjnene. Jeg sagde ikke noget. Jeg kiggede bare vredt på hende.

Jess sukkede lidt og kiggede ned i jorden. ''Justin kan vi ikke nok tage hjem?'' Pleasede hun mig, hvilket jeg faktisk godt kunne lide at høre!. ''Nej!. Vi bliver her!'' Pointerede jeg hurtigt. ''Forhelved Justin!. Du får højst 5 måneder for det her!. Du..'' Mere nåede hun ikke at sige før bomben sprang for mig og jeg stak hende en kæmpe flad, som fik Jessica til at udstøde et lille støn og tage sig til kinden. Jeg tog hårdt fat i hendes arme med et stramt greb og holdte hende fast ved mig.

''Jeg skal ikke ind igen!. Forstår du det, hva!.'' Spurgte jeg hende vredt. Jess svarede ikke, hvilket pissede mig virkelig meget af, så jeg igen stak hende en flad på den anden kind!. Hun skulle fandme svare når jeg spurgte hende om noget!.

''Forstår du det!. Vi bliver her og ingen skal vide det!. INGEN!'' Sagde jeg vredt og strammede grebet om hendes arme, så hun ømmede sig lidt.

Jeg bemærkede hurtigt nogen tårer trille ud af hendes øjne, men det var jeg sku ligeglad med!. Hun skulle fandme høre efter hvad jeg sagde!. Jeg skulle ikke ind igen, så jeg ikke ville kunne holde øje med Jess og sikre at ingen andre kom i nærheden af hende!. Hun var min!. Og KUN min!.

''Svar mig forhelved!. Forstår du hvad jeg fucking står og siger til dig man!. Det her er ikke en fucking leg!'' Sagde jeg vredt og lavede et hårdt ryk i hende. Hun udstødte et lille hulk og nikkede derefter imens hun kiggede ned i gulvet. Jeg tog en dyb indånding og kiggede vredt på hende, hvorefter jeg slap hende og vendte mig om.

''Og stop så det hyleri der!. Det er ikke til at holde ud at høre på man!'' Vrissede jeg vredt imens jeg gik ind til køkkenet og åbnede køleskabet, hvor jeg valgte at tage noget rugbrød og smøre noget mad, da jeg var skide sulten.

 

*Jessicas Synsvinkel*

 

Jeg bed mig hårdt i kinden for ikke at udstøde nogen hulk. Jeg mærkede hvordan min krop rystede efter Justins behandling ved mig. Jeg kunne ikke holde det her ud!. Hvorfor skulle han være sådan. Jeg så ham godt tage en streg, men hvorfor helved blev han sådan når han havde taget stoffer?. Hvorfor kunne han ikke bare være sød ved mig?. Jeg kunne godt forstå at situationen var svær for ham, men han skulle sku da ikke lade det gå udover mig!. Det var jo forhelved ikke min skyld, at vi var havnet her!. Det var hans egen skyld!. 

Jeg kiggede over på ham og betragtede ham en smule imens han stod og smurte en rugbrød. Jeg kiggede ned i håndvasken og så en gryde med spaghetti ligge deri.

Jeg sukkede tungt og tørrede mine øjne for tårer, hvorefter jeg gik over i køkkenet ved vasken og begyndte at fjerne det brændte spaghetti i gryden. Ja, jeg ved egentlig ikke hvorfor. Jeg havde bare brug for noget at lave, så jeg ikke bare stod og gloede.

Jeg snøftede en gang ind og sukkede lidt imens jeg stod og skurede med en svamp i gryden for at fjerne det sidste brændte spaghetti. Det var sku svært at få af det lort man!.

Jeg opgav hurtigt og smed hvad jeg havde i hænderne, hvorefter jeg gik ind på værelse og tog mine smøger fra vindueskarmen, hvor jeg stort set havde siddet hele dagen og røget smøger.

Jeg gik tilbage ud i stuen med mine smøger og min lighter og gik over til glasdøren ud til baghaven. Jeg åbnede den og skulle til at træde ud, da Justin stoppede mig. ''Hvad skal du?'' Spurgte han surt imens han gik hen til spisebordet og satte sin tallerken med hans rugbrød på.

''Ryge'' Svarede jeg koldt og snøftede, hvorefter jeg gik ud i baghaven og satte mig på en af liggestolene. Jeg tændte en smøg og tog en ordentligt hvæs af den og mærkede hvordan min krop langsomt faldt til ro. Jeg tog et hvæs mere og mærkede min krop blive endnu mere afslappet og rolig.

Måske skulle jeg bare sige undskyld til ham?. Ja, jeg havde jo ikke noget at undskylde for, da jeg mente, at hele lortet var Justins egen skyld, men Justin sagde jo ikke undskyld og hvis det fortsatte sådan her, så blev hele situationen ikke nemmere!. Jeg elskede ham jo og jeg havde ikke lyst til at være her hvis vi var uvenner.. Okay, jeg havde i det hele taget ikke lyst til at være her, men måske blev det bedre hvis vi kunne tale ordentligt sammen?.

Samtidig kunne jeg ikke lade vær med at have følelsen af stædighed i kroppen. Hvorfor skulle jeg sige undskyld for noget jeg ikke skulle undskylde for?. Det kunne godt være, at Justin aldrig brugte det ord, men jeg kunne jo godt bruge det. Dog var det ikke så sjældent men i visse tilfælde måtte man bare sige undskyld og så komme videre!.

Måske ville det også gøre Justin lidt mere glad, hvis vi var ''gode venner''?. Jeg kunne jo bare sige undskyld, selvom jeg ikke havde noget at undskylde for?. Okay, det mente Justin jo nok, men jeg gjorde sku ikke!. Men alligevel?. Jeg havde jo ikke noget imod at bruge det ord, så hvorfor kunne jeg ikke ligeså godt sige det og så prøve at få det bedste ud af det her?.

Jeg tog det sidste hvæs af smøgen der var tilbage og slukkede den på jorden, hvorefter jeg rejste mig op og bevægede mig indenfor. Nu håbede jeg bare, at det hjalp noget at sige undskyld!. 

_________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...