Tough Love - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 sep. 2014
  • Opdateret: 9 okt. 2014
  • Status: Færdig
Mød Jessica. Byens lækreste babe og kæresten til byens badboy Justin!. Jessica bor på et kollegiet hvor Justin og deres 4 tætte venner også bor. Jessica har boet på kolliget siden hun var 15 da hun ikke kunne holde hendes mor ud længere. Hendes mor drikker og har gjort det lige siden Jessica’s far døde da hun var 10 år. Hun gider egentlig slet ikke snakke med sin mor men gør det for sin lillebror Sebastians skyld, da han er 15 år og stadig bor hjemme hos deres dranker-mor!. Jessica hjælper Sebastian med at købe ind og rydde op, så han ikke lever i en svinesti, da deres mor ikke gider rydde op eller lave mad!. Justin mener ikke, at Jessica burde hjælpe med noget som kunne komme hendes mor til gavn, men Jessica holder fast i, at hun kun gør det for at hjælpe sin bror!. Justin og Jessica elsker hinanden meget højt, men dog er der et lille problem!. Justins temperament!. Hvis nogen går over Justins grænser, så svare han igen med vold og det har Jessica på det seneste mærket en del til!.

401Likes
585Kommentarer
142065Visninger
AA

26. Paranoiaer!.

*Jessicas Synsvinkel*

 

Jeg sad ude på den lille terrasse og røg en smøg. Jeg havde lige spist noget morgenmad imens Justin stadig lå og sov. Vi havde efterhånden været her i 3 dage og for det meste stod jeg altid op først.

Jeg var begyndt at sove rigtig dårligt om natten. Hver eneste nat havde jeg mareridt og de alle handlede om ulykken som Justin og jeg havde været ude for. Den var fandme også svært at glemme eller i det mindste at undgå at tænke på!. Vi sad jo bare her i det her røvsyge sommerhus, hvor der ikke var en skid at lave. Ingen tv, computere, Ipads eller mobiler. Ingenting at lave!. Ja okay, Justin havde sin mobil, men jeg måtte aldrig låne den. Han var hele tiden bange for, at jeg ville skrive til de andre eller kontakte nogen og fortælle hvor vi var.

Justin var begyndt at have pænt mange paranoiaer hele tiden. Vi havde sex på sofaen igår og lige som jeg nød det allerbedst stoppede han fordi han troede, at han hørte nogen som var ved at lirke hoveddøren op!. Han rejste sig og gik derud og selvfølgelig var der ikke nogen og da han kom ind igen havde jeg virkelig mistet lysten til at fortsætte!.

Det var virkelig forfærdeligt at se ham sådan. Han kunne slet ikke slappe af eller sidde stille i 2 minutter. Han sov dårligt nok!. Hver gang jeg vågnede af mine onde drømme lå ham allerede og var vågen.

Hans paranoiaer var mest kommet efter, at han fortalte mig hvad der forgik. Altså, at han skrev med Jason dagligt om hvad der forgik derhjemme og brugte lidt Jason som en muldvarp, som hurtigt kunne skrive til Justin, hvis han nu havde hørt, at politiet var på sporet af os. Det lød ikke som om de var det, men det følte Justin konstant!.

Justin havde også fortalt, at det kun var Jason, som vidste noget om det her. Ikke engang alle de andre vidste noget, hvilket jeg synes var ret mærkeligt. Vi allesammen vidste, at vi kunne stole på hinanden, så jeg forstod ikke hvorfor Justin ikke ville have, at Jason fortalte de andre om hvor vi var osv.?.

''Jess!'' Lød det pludseligt ovre fra døren. Jeg rystede mine tanker væk og kiggede over på Justin, som stod og så ikke så glad ud. Han havde sagt, at vi skulle holde os inde i huset og have døre og vinduer låst, men det kunne jeg virkelig ikke. Jeg måtte have noget luft engang imellem!. Jeg kunne ikke bare sidde i et indelukket sommerhus uden at få frisk luft!. Jeg gik altid udenfor hvis Justin sov eller var i bad, da det var mine muligheder for at få luft, men Justin blev altid pissesur hvis han opdagede det. Præcis ligesom nu!.

Jeg sukkede tungt og tog det sidste hvæs af min smøg, hvorefter jeg slukkede den på jorden og rejste mig op. Jeg gik over imod Justin, som kiggede koldt på mig og gjorde plads i døren, så jeg kunne gå ind.

Jeg gik forbi ham og kom indenfor. Jeg gik over til sofaen og satte mig ned imens jeg betragtede Justin lukke og låse glasdøren ud til haven, hvorefter han trak de lange gardiner foran, så man hverken kunne kigge udefra og ind eller omvendt.

Justin vendte sig imod mig og kiggede irriteret på mig. Jeg kiggede opgivende tilbage på ham med et løftet øjenbryn, da jeg ikke havde noget at sige. Hvad skulle jeg også sige?. Det var jo bare sådan han ville have det!.

''Hvorfor bliver du ved med at gå ud?'' Spurgte han irriteret og med en smule vrede i stemmen, hvilket han prøvede at styre. Jeg sukkede tungt og kiggede ned af mig selv imens jeg lagde hænderne i mine lommer, som var i min sorte heldragt og trak lidt på skuldrene.

Min heldragt var lavet af shorts og en trøje med hætte og uden ærmer. Den var virkelig dejlig blød at have på og dejlig afslappende, hvilket var virkelig dejligt at rende rundt i nogengange.

Jeg havde taget mine sorte ballerinaer på til dragten.. Eller. Jeg havde taget 1 sko på, da min anden fod havde den der støvle på.

''Du skal ikke blive ved med at gå ud!'' Sagde Justin hårdt men lavt. Jeg kiggede op på ham og sukkede lidt, hvorefter jeg rejste mig op og gik hen imod ham.

''Justin.. Hvem tror du kan finde os her i Jasons sommerhus?. Jason er den eneste der ved, at vi er her. Hvordan skulle nogen kunne finde os?'' Spurgte jeg stille og behageligt for at berolige ham.

''Jeg tager ingen chancer'' Svarede Justin og kiggede koldt på mig. Jeg sukkede lidt og gik helt hen til ham og kørte mine hænder ind på hans hofter imens jeg holdte vores øjenkontakt.

''Nu har vi været her i 3 dage og ingen har lagt mærke til os. Du har alt for mange paranoiaer Justin!. Du har brug for luft så du kan tænke klart. Hvis du bliver ved med bare at sidde herinde, så rabler det lige pludseligt for dig'' Sagde jeg stille imens jeg bare stod og nussede ham på hofterne og kiggede ham i øjnene.

''Jeg skal ingen steder!. Og det skal du heller ikke!'' Svarede Justin koldt og ligegyldigt tilbage. ''Jo du skal!. Jeg kender et sted hvor jeg ved, at du vil komme til at slappe af!. Jeg lover dig, at det hjælper på de der paranoiaer!'' Sagde jeg og slap hans hofter.

Jeg tog ham hurtigt i hånden og gik hen imod havedøren. Jeg kunne godt mærke, at Justin hev lidt imod i min arm, men det tog jeg mig ikke af!. Han skulle ud og have noget luft til hjernen istedet for at sidde herinde i det her indelukkede sommerhus og forestille sig alle muligt ting.

Jeg trak gardinerne fra døren, låste den op og åbnede den, hvorefter jeg trak Justin med ud i haven. Dog nåede jeg ikke så langt før Justin stoppede helt op, hvilket også fik mig til at stoppe, da jeg havde ham i hånden.

Jeg vendte mig om og kiggede på ham. ''Kom nu skat!. Stol nu på mig forfanden!. Der sker ikke noget og det er ikke så langt væk'' Sagde jeg og nussede hans håndryg med min tommelfinger.

''Hvis du tager røven på mig, så..'' Mere nåede han ikke at sige før jeg afbrød ham. ''Det gør jeg ikke Justin!. Hvorfor skulle jeg gøre det?'' Spurgte jeg irriteret, da det var virkelig irriterende, at ens egen kæreste ikke engang stolede på en!.

Justin sukkede opgivende, hvorefter han trådte ud i haven til mig. Jeg begyndte at gå hen imod skoven med Justin i hånden og fortsatte bare lige ud.

''Hvad fanden skal vi i skoven for?'' Spurgte Justin opgivende og koldt. ''Kom nu bare med'' Svarede jeg og strammede grebet om hans hånd imens vi fortsatte lige ud inde i skoven.

Jeg stoppede op da vi nåede til vandfaldet inde i skoven og kiggede så på Justin, som stillede sig ved siden af mig. Han kiggede koldt ned på mig og løftede svagt det ene øjenbryn. Jeg kunne fornemme på ham, at han ikke kunne se det afslappende i at se på et vandfald imens vandet brusede ned og ødelagde stilheden i skoven.

''Hvad skal vi så her?'' Spurgte han mig undrende. Jeg smilede svagt. ''Slappe af. Det er vildt smukt og vandet fra vandfaldet for en til at blive helt rolig og afslappet'' Svarede jeg ham hurtigt.

Justin beholdte sit ene øjenbryn oppe imens han kiggede over på vandfaldet og så helt ligeglad ud. Jeg sukkede svagt og slap hans hånd, hvorefter jeg stillede mig hen foran ham og tog fat i hans arme og lagde rundt om mig selv så han holdte om mig bagfra.

''Prøv bare at tage det ind. Tag en dyb indånding og nyd den afslappede og rolige stemningen der er her'' Sagde jeg og lænede mit hoved op af hans skulder imens jeg nussede ham på hans arme som jeg havde placeret rundt om mig, så hans hænder var på min mave.

Jeg hørte og mærkede på Justins brystkasse, at han tog en dyb indånding, hvilket fik mig til at smile. Det var ikke så tit, at han gjorde som jeg sagde og specielt ikke imens vi havde været her, så det var rart, at han endelig lyttede lidt på mig.

Jeg mærkede Justins hoved ligge sig på min skulder imens han begyndte at nusse min mave udenpå min heldragt. Jeg tog min ene hånd væk fra hans arm og kørte den om i nakken på ham og nussede den lidt.

''Synes du slet ikke, at det er smukt?'' Spurgte jeg stille og afslappede, da min krop blev helt salig af at stå her og se på en smuk udsigt og med Justin bag mig imens han holdte om mig.

''Det ved jeg ikke.. Det er bare vand'' Svarede Justin koldt og virkede virkelig som om, at han var ligeglad.

Jeg sukkede lidt og fjernede min hånd fra hans nakke. Jeg vendte mig om, så jeg kunne kigge på ham imens jeg lagde mine arme om i nakken på ham. Han kiggede bare ned på mig imens han holdte sine hænder på mine hofter.

''Hvorfor er du så kold overfor alting?'' Spurgte jeg ham afslappet og stille. Justin sukkede lidt og trak lidt på skuldrene. ''Gider du ikke godt slappe af og så bare være lidt glad.. Det gør også mig glad og så bliver det lidt mere udholdeligt at være her'' Sagde jeg ærligt og holdte vores øjenkontakt.

Som altid svarede Justin ikke. Han stod bare og kiggede ned på mig med et koldt ansigtsudtryk, hvilket fik mig til at sukke og kigge lidt ned i jorden. Jeg kiggede kort efter op på ham igen og trykkede ham lidt i nakken imens jeg stillede mig på tæer, så vores læber kunne mødes.

Justin rykkede sig lidt ned til ham og plantede sine læber på mine imens han lod sine arme køre om på ryggen af mig og holde fast om mig i et stramt greb imens jeg udviklede kysset til et snav og kørte mine hænder op og ned af hans dejlig store og stærke overarme.

Bedst som jeg stod og nød vores kys fuldt ud, lød der pludselig en lyd. Jeg kunne med det samme genkende lyden. Det var en gren der knak, hvorefter en masse fugle oppe i træerne begyndte at flyve.

Justin trak sig hurtigt fra mig og slap grebet om mig imens han kiggede efter lyden. Jeg kunne med det samme se på hans ansigt, at han fik paranoiaer, hvilket fik mig til at sukke.

Justin hørte tydeligt mit suk og kiggede på mig. Vi stod bare og kiggede koldt på hinanden og jeg bemærkede Justins øjne blive mørke og vrede.

''Du ved hvad der sker nu, ikke?!'' Sagde han med en ond stemme og kiggede vredt på mig. Jeg rynkede panden lidt og kiggede undrende på ham. ''Hvad snakker du om?'' Spurgte jeg undrende. ''Lad vær med at spil dum!. De er her, ikke?. Det var derfor du ville have mig med herned!. Så de kunne få fat på mig!'' Sagde han vredt og stillede sig truende op af mig. ''Justin det var bare..'' Mere nåede jeg ikke at sige før jeg fik en flad og Justin vendte sig om og løb tilbage imod huset.

Jeg tog mig til kinden og kiggede efter ham. Fuck hans paranoiaer var begyndt at blive voldsomme!. Det var sikkert bare et dyr, som trådte på en gren, men Justin fik det åbenbart til at lyde som om, at jeg havde sagt noget til nogen og fortalt hvor vi var!. Hvordan fanden skulle jeg kunne det, når jeg ikke engang har en telefon?!. Han har sørget for, at jeg ikke kan kontakte nogen, så hvor han fik det der fra, at jeg havde stukket ham til ''nogen'', anede jeg virkelig ikke!.

Jeg sukkede tungt og en smule vredt, hvorefter jeg gik efter Justin tilbage imod huset. Hvorfor fanden stolede han ikke på mig?. Hvorfor troede han, at jeg havde fortalt nogen om hvor vi var?. Han vidste jo godt, at jeg ikke havde nogen chancer for at sige det til nogen, når han holdte os begge inde i huset og kun havde sin egen mobil som han stort set altid havde på sig?.

Jeg kom op til huset og bemærkede hurtigt, at havedøren var lukket. Jeg fortsatte dog alligevel hen til døren og prøvede at tage fat i håndtaget og åbne døren, men desværre for mig var den låst.

''Justin!'' Sagde jeg bestemt og bankede på glasruden i døren. ''Åbn den dør så jeg kan komme ind!'' Fortsatte jeg. Jeg fik intet svar og det lød heller ikke som om, at han var på vej hen for at åbne døren for mig. Der var helt stille. Både herude og derinde!. Justin havde trukket gardinerne for, så han kunne ikke engang se ud og se, at jeg var helt alene.

Jeg bankede på igen og sukkede irriteret. ''Justin!. Luk mig ind forhelved!'' Sagde jeg højt og irriteret. Jeg nåede dårligt nok at tænke før jeg fik et chok over til at se Justin trække det ene gardin lidt fra og låse døren op. Jeg rykkede mig lidt fra døren, da han skulle åbnes udad.

Justin åbnede døren og tog hurtigt fat i min arm og trak mig indenfor, hvorefter han skyndte sig at lukke og låse døren igen og trække gardinet for. Han vendte sig imod mig og kiggede vredt på mig. Jeg kiggede også vredt tilbage på ham og rystede lidt på hovedet af ham.

''Hvad fanden tænker du på?'' Spurgte Justin mig vredt og gik imod mig. ''Hvad tænker du på man?'' Svarede jeg vredt igen og stod som limet fast til gulvet imens Justin stillede sig tæt foran mig.

''Hvad har du sagt til dem!?'' Spurgte Justin vredt. Jeg kiggede ham bare i øjnene og lagde mærke til, at hans pupiller var kæmpestore, hvilket gjorde mig ret sikker på, at han havde taget en streg.

''Justin forfanden!. Hvordan skulle jeg kunne sige noget til nogen?. Der er hverken computere, ipads eller mobiler i det her hus!. Det er kun dig der har en mobil, som jeg ikke må låne eller noget!. Hvordan skulle jeg kunne snakke med nogen?'' Spurgte jeg vredt og irriteret.

''Ja, du har vel fundet på et eller andet. Hvad ved jeg!. Jeg ved bare, at de er derude!'' Sagde Justin vredt og med en masse paranoiaer. ''Prøv lige og hør på dig selv man!. Du ved ligeså godt som jeg, at jeg umuligt kan havde sagt noget til nogen!. Du holder os indenfor og har altid din mobil på dig!. Det er kun dig der kan snakke med nogen man!. Lad vær med at beskyld mig for at havde sagt noget!. Det var et dyr der lavede den lyd i skoven man!'' Svarede jeg ham vredt.

''Et dyr?. Yeah right!'' Svarede Justin kort og løftede det ene øjenbryn. ''Hold op med at være så paranoid man!. Jeg brækker mig over det!. Du beskylder mig for, at der kommer lyde i skoven som du tror er nogen som er efter dig!.. Hvis du virkelig skal beskylde nogen, så beskyld dig selv eller Jason!. I er de eneste, som har mulighed for at kontakte nogen andre man!'' Sagde jeg vredt, hvorefter jeg gik forbi Justin og over imod baghavens dør.

''Se her!'' Sagde jeg vredt og trak gardinerne fra, så man kunne se ud i en tom have og en tom skov. Jeg vendte mig om imod Justin, som stod og kiggede ud i haven. ''Ikke er øje!'' Sagde jeg vredt og bevægede mig hen imod soveværelset.

''Jeg går i bad!'' Sagde jeg lavt og surt, hvorefter jeg åbnede døren til værelset og gik ind og fandt noget tøj frem, hvorefter jeg gik ud på badeværelset og gik i bad. 

_______________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...