Tough Love - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 sep. 2014
  • Opdateret: 9 okt. 2014
  • Status: Færdig
Mød Jessica. Byens lækreste babe og kæresten til byens badboy Justin!. Jessica bor på et kollegiet hvor Justin og deres 4 tætte venner også bor. Jessica har boet på kolliget siden hun var 15 da hun ikke kunne holde hendes mor ud længere. Hendes mor drikker og har gjort det lige siden Jessica’s far døde da hun var 10 år. Hun gider egentlig slet ikke snakke med sin mor men gør det for sin lillebror Sebastians skyld, da han er 15 år og stadig bor hjemme hos deres dranker-mor!. Jessica hjælper Sebastian med at købe ind og rydde op, så han ikke lever i en svinesti, da deres mor ikke gider rydde op eller lave mad!. Justin mener ikke, at Jessica burde hjælpe med noget som kunne komme hendes mor til gavn, men Jessica holder fast i, at hun kun gør det for at hjælpe sin bror!. Justin og Jessica elsker hinanden meget højt, men dog er der et lille problem!. Justins temperament!. Hvis nogen går over Justins grænser, så svare han igen med vold og det har Jessica på det seneste mærket en del til!.

401Likes
585Kommentarer
141779Visninger
AA

19. Hospitalet?.

*Justins Synsvinkel*

 

Jeg slog øjnene langsomt op, men lukkede dem hurtigt igen, da det føltes som om, at jeg havde bly i mine øjne!. Jeg kunne slet ikke holde dem åbne i længere end 1 sekund af gangen. Måske havde jeg fået øjenbetændelse eller sådan noget?. De føltes også temmelig klistret?.

Jeg tog mine hænder op til hovedet og gned mig lidt på øjenlågene med mine håndrygge, men noget stoppede mig meget hurtigt med at gnide i min øjne. Nogen der føltes hårdt og en smule skarpt?. Sådan lidt plastikagtigt?.

Jeg gned mig i øjnene med min fingre istedet og fik mine øjne åbnet og blinkede et par gange. Jeg kunne med det samme se, at jeg ikke var hjemme!. Jeg var i et meget hvidt og lyst rum med store lamper oppe i loftet. Jeg kiggede lidt rundt og så, at jeg lå på noget der godt kunne ligne hospitalet?.. Hvad fanden lavede jeg her?. Jeg kiggede ned af mig selv og bemærkede, at jeg lå i en hospitalsseng med deres grimme hvide hospitalstøj på.

Jeg kneb øjnene godt sammen og lagde mine hænder oppe foran hovedet, da en voldsom hovedpine ramte mit fjæs!. ''Argg'' Ømmede jeg mig svagt og trykkede godt på mit hoved.

Okay!. Tænk Justin!. Hvorfor fanden er du på hospitalet?. Kom nu man!. Tænk dig nu om!. Fucking lortehjerne man!. Hvis mig nu billeder!. Hvorfor er... Mere nåede jeg ikke at tænke før de første billeder gled ind på min nethinde!.

Jeg kørte galt?.. Jeg kørte ræs imod Reza og kørte galt med Jessica ved siden af.. JESSICA!.. Fuck!. Hvad var der sker med hende!. Var hun okay!. Hvor var hun!.

Jeg åbnede hurtigt øjnene og satte albuerne i madrassen og løftede min overkrop op. Jeg mærkede dog et slags stød gå igennem hele min krop. Hele min krop havde det virkelig som om, at den havde fået gevaldige tæsk, men det var vel heller ikke så mærkeligt?!. Dog var jeg pisse ligeglad!. Jeg skulle ud af den her fucking seng og så skulle jeg finde Jess!. Hun måtte være her!. Styrtet var ret voldsomt, så hun måtte da være her!. Hun kunne ikke undgå skader!. Ja, jeg var ret sikker på, at Jess også havde fået skader efter det styrt vi lavede.

Billederne kørte hurtigt ind på min nethinde og jeg genså hvordan jeg prøvede at dreje udenom en bil der var ved at bakke ud, men jeg drejede for skarpt, så jeg fløj ind i en holdende bil i høj fart. Bilen fløj op i luften og drejede rundt, hvorefter den landede på siden på jorden og trillede langt hen af vejen.. Efter det husker jeg ikke en skid!.

Jeg fik benene udover kanten af sengen imens min overkrop stadig lå ned. Jeg bemærkede, at jeg havde den der ilt-halløj i næsen. Jeg tog den ud af min næse og fik med en smule besvær løftet min overkrop, så jeg kom op at sidde. Jeg tog en dyb indånding og mærkede hurtigt mine meget ømme ribben give efter, hvilket fik mig til at ligge en hånd på mine ribben, knibe øjnene sammen og bide tænderne lidt sammen. Jeg kunne godt mærke, at de ikke var brækket eller bøjet. De havde bare fået nogen ordentlige slag ligesom resten af min krop. Ja, jeg vidste, at de ikke var kommet noget voldsommere til, da jeg havde prøvet at brække og bøje nogen ribben før og jeg kan sige, at der klart er forskel på smerten på bøjede eller brækkede ribben og så de her ømme ribben som jeg havde nu.

Jeg tog en dyb indånding og kiggede lidt rundt. Jeg var helt alene. Ikke et øje!. Okay, hvad havde jeg også forventet?. Jeg kiggede ned på min hånd og så, at jeg havde drop i min hånd. Det var den plastikting jeg mærkede da jeg kløede mig i øjnene før. Jeg tog fat om lortet og hev det ud af mig. Det nev lidt da nålen kørte ud af min hånd, men jeg var ligeglad!. Jeg skulle bare ud af den her stue og ud og finde Jessica!.

Jeg skubbede mig langsomt ud fra sengen og kom op af stå på fødderne. Jeg begyndte at gå og kunne godt mærke, at jeg lige skulle vende mig til at gå igen efter at havde ligget i den seng i.. Ja, jeg ved ikke engang hvor lang tid!.

Jeg satte kursen over imod døren, da jeg virkelig ikke tænkte på andet end at finde Jessica og se om hun var okay!. Det skulle hun fandme være!. Jeg tilgav aldrig mig selv, hvis hun var kommet slemt til skade!. Jeg var altid så opsat på at passe på hende og beskytte hende!. Hun var jo min, så selvfølgelig passede jeg på hende, men hvis der var sket noget voldsomt med hende nu, så.. Ja, så gik jeg amok!.

På vej over til døren kunne jeg godt mærke, at mine muskler i låret spændte godt til. Mit lår havde nok også fået et slag, men igen!. Jeg var fandme ligeglad med, hvad der var sket med mig!. Jeg havde det fint!. Spørgsmålet var bare om Jess også havde det!.

Jeg kom hen til døren med mange langsomme og haltende skridt. Ja, jeg haltede nok mest pga. låret, da jeg ikke følte, at jeg havde ondt særlig mange andre steder i benene.

Jeg kom ud på den store og hvide gang som var totalt tømt for mennesker. Ikke et øje var her!. Jeg haltede langsomt ned af gangen og prøvede at finde ud af, hvordan jeg kunne finde Jessica imellem alle de her døre!. Skulle jeg bare brase ind på hver en stue eller skulle jeg finde en læge og spørge?.

Jeg bemærkede pludselig en dame i en lang hvid kittel, hvide bukser og hvide træsko komme ud fra et lokale. Hun gik i hurtigt tempo, men stoppede op, da hun så mig.

''Justin Drew Bieber!. Du skal tilbage på din stue!'' Sagde hun og gik imod mig. Jeg kunne tænke så langt, at det nok var pga., at jeg havde taget de ting jeg havde på kroppen af, hvilket fik apparaterne til at stoppe med at tælle puls osv., at hun var på vej ned imod min stue.

''Jeg skal se min kæreste!. Jessica McKenzie. Hvor ligger hun?'' Spurgte jeg og ignorerede fuldstændig hendes ordre om, at jeg skulle tilbage til min stue. ''Du kan ikke se hende nu!. Du skal tilbage og slappe af. Du har været ude for et meget grimt uheld, så..'' Mere nåede hun ikke at sige før jeg afbrød hende. ''Ja, det er jeg sku da godt klar over man!. Men jeg har det fint!. Jeg skal bare se om min dame også er okay!'' Sagde jeg med en hård tone, da hun skulle fatte, at jeg ikke behøves at ligge og slappe af i min seng. Det ville jeg heller ikke kunne, da jeg hele tiden ville ligge og tænke på, hvordan Jess havde det!.

''Men det skal du ikke nu!. Du skal have ro nu'' Sagde hun og tog forsigtigt fat i min arm. Jeg rev den hurtigt til mig og mærkede mine ømme muskler i hele kroppen ''brokke sig'' over min bevægelse. Dog ignorerede jeg det, da min vrede var langt større end smerten!.

''Nu skal du høre her din fucking møgso!. Jeg skal se min dame og det er nu!. Vis mig så forhelved hvor hun er!'' Sagde jeg vredt og kiggede vredt på hende.

''Det kan der slet ikke være tale om nu!. Dit helbred kommer i...'' Mere nåede hun ikke at sige før jeg igen cuttede hende af. ''Mit helbred er ikke vigtigere end min piges!. Du viser du mig hvor hun ligger eller finder jeg det fandme selv ved at brase ind af alle dørene på den her forpulede gang!. Fatter du hvad jeg siger din so?.. Jeg skal se min dame nu!'' Sagde jeg vredt og med en hævet tone, da jeg virkelig ikke fandt mig i hendes måde at tale til mig på!. Hun vidste ikke en skid man!. Kunne hun ikke fatte, at jeg havde det fint og at jeg bare skulle se min pige og vide, at hun var okay!.

Damen skulle lige til at svare mig, da en dyb mandestemme afbrød hende. ''Mrs. Swan. Jeg skal nok tage over herfra!'' Lød det fra en meget høj mand, som kom gående nede fra det samme rum som damen var kommet ud af.

Damen nikkede kort til ham og vendte sig om og gik tilbage til der hvor hun kom fra. Manden kom hen til mig og smilede venligt. ''Hej Justin. Jeg hedder Andy og er overlæge her på hospitalet'' Sagde han med en venlig tone og rakte hånden frem til mig. Jeg tog hurtigt imod den og rystede hans hånd i takt med at jeg nikkede forstående til ham med et koldt og vredt udtryk i ansigtet.

''Kan du fortælle mig hvad dag vi har idag?'' Spurgte han mig. Jeg løftede undrende det ene øjenbryn og kiggede undrende på ham. Han smilede lidt. ''Jeg skal bare lige tjekke om du har fået hukommelsestab. Du har været ude for et meget grimt uheld. Du har fået en ordentlig en på hovedet og du har muligvis hjernerystelse'' Sagde han med en venlig tone.

Jeg sukkede tungt og tog mig til panden, hvor jeg hurtigt mærkede noget blødt og vat- lignende halløj oppe ved min hårgrænse. ''Ja, du er sluppet billigt til tråds for det grimme uheld du var ude for... Men kan du sige mig, hvad dag vi har idag?'' Spurgte ham mig igen.

''Øhmm.. D. 27 August 2014?'' Svarede jeg en smule usikkert. Lægen smilede kort og nikkede. ''Faktisk er det D. 28, men det er okay. Det lyder ikke som om, at du fået hukommelsestab. Du har været væk i et døgn snart og klokken er nu 01.21 om natten'' Forklarede han mig. Jeg nikkede kort og sukkede.

''Hvor er Jessica?'' Spurgte jeg ham, da jeg egentlig var ret ligeglad med alt det han stod og sagde. ''Hun er her også.. I begge er sluppet ret billigt, når man tænker på hvad i har været ude for'' Sagde han igen, hvilket fik mig til at sukke.

''Jeg er ligeglad med alt det der!. Jeg skal bare se hende!'' Sagde jeg bestemt og kiggede ham i øjnene. Han kiggede lidt på mig, hvorefter han nikkede. ''Følg med denne vej'' Sagde han og gik forbi mig og tilbage imod min egen stue.

Jeg vendte mig om og haltede efter ham. Han stoppede ved et par døre før min egen stue og vendte sig om og kiggede på mig. Jeg haltede hurtigere hen til ham, da det ikke kunne gå hurtigt nok det her!. Jeg skulle bare se hende og vide, at hun var okay!.

Lægen åbnede døren og gik ind på stuen med mig lige i hælene. Jeg kiggede hurtigt over i sengen, hvor jeg så Jess ligge med den der ilt-ting i næsen. Den ligesom jeg havde på, og så havde hun også et drop lagt i hånden.

Jeg gik stille hen til sengen uden at flytte blikket fra hende. Jeg kunne godt se, at hun havde fået en ordentlig en på hovedet, da hun havde det samme vat-halløj næsten nede ved tændingen og så havde hun et stort blåt mærke ved det modsatte øjenbryn.

''Hvad er der sket med hende?'' Spurgte jeg stille og koldt lægen om. Han sukkede svagt og gik hen og stillede sig ved siden af mig.

''Hun har fået et hul i hovedet ligesom dig, en brækket ankel og muligvis også en hjernerystelse.. Og så har i begge fået nogen overfladiske skrammer.. I har virkelig været heldige. Bilen som i kørte i et ikke meget værd'' Sagde lægen stille. Jeg sukkede lidt og gned mig i hovedet, hvorefter jeg igen kiggede ned på Jess, som så ud til at være okay!. Nu ville jeg bare have, at hun vågnede!.

''Justin. Du skal tilbage til din stue og slappe af'' Sagde lægen stille og lagde en hånd på min skulder. Jeg rystede hurtigt på hovedet og holdte mit blik på Jess. ''Jeg bliver her!. Jeg skal være her når hun vågner!'' Sagde jeg bestemt og udstrålede godt og grundigt, at de ikke kunne laves om på den beslutning.

''Justin det kan du ikke. Du har brug for at slappe af. Du og din krop har været udsat for meget højt pres og din krop har kæmpet meget. Den har brug for at slappe af'' Sagde lægen og prøvede at få mig til at ombestemme mig. Det virkede dog ikke!.

Jeg kiggede op på lægen. ''Jeg skal nok ligge mig ned og slappe af, hvis min seng kommer herind!. Jeg går ikke fra det her lokale!'' Sagde jeg bestemt og kiggede ham i øjnene. Lægen sukkede lidt og kiggede ned på Jess og så op på mig igen, hvorefter han nikkede. ''Godt!. Du får din seng herind'' Sagde han afslappet og vendte sig om og gik ud.

Jeg vendte blikket ned på Jess igen og kiggede ned langs hende. Jeg så hende fod, som hang oppe i nogen snore. Hun havde en støvle på foden, som gik hele vejen på til knæet næsten. God!. Skulle man virkelig have sådan en stor støvle på pga. en fucking brækket ankel?...

Det gik ikke så lang tid før døren gik op og lægen kom ind med en seng kørende foran sig. Jeg gik over til ham og tog fat i sengen og kørte den hen ved siden af Jess's seng, så de stod klods op og ned af hinanden.

Jeg rynkede panden lidt, da jeg begyndte at tænke på de andre. Vidste de overhovedet, at vi var her?.

Jeg vendte mig om imod lægen og kiggede på ham. ''Har der slet ikke været nogen her, som kender os?'' Spurgte jeg ham undrende. Han nikkede kort med et lille smil.

''Nogen venner og Jessicas lillebror har været her tidligere. De sad her lidt men her til aften måtte de tage hjem og vi lovede at kontakte dem, hvis i vågnede, men jeg tror først, at vi ringer til dem imorgen tidlig, da de sikkert sover nu'' Sagde lægen afslappet. Jeg nikkede kort og sukkede lidt, hvorefter jeg satte mig på min seng.

''Vi har prøvet at få fat i din far, men vi har ikke kunne komme igennem til ham'' Sagde lægen med en stille og rolig stemme. ''Det er også ligemeget. Jeg snakker ikke med ham, så i skal ikke ringe til ham igen!'' Sagde jeg bestemt, da jeg virkelig ikke ønskede, at min far troppede op her på hospitalet!. Jeg har ikke snakket med ham i årevis, så hvorfor lige nu!. Jeg klarede mig sku fint alene!.

''Vi har også prøvet at ringe til Jessicas mor, men moren virkede temmelig ligeglad må jeg sige'' Fortsatte lægen. Jeg kiggede hurtigt op på ham. ''Hvad sagde hun?'' Spurgte jeg hurtigt. ''Hun sagde, at hvis hendes datter kunne køre ræs, så måtte hun også tage konsekvenserne af det'' Svarede lægen. Jeg kunne godt se på lægen, at han tænkte: Fucking klam mor man!.. Ej okay, nok ikke lige det, men han tænkte i hvert fald, at hun slet ikke egnede sig som mor og det kunne jeg fandme godt gøre mig enig i!. Hendes datter ligger på hospitalet og hun er stadig pisse ligeglad med hende!. Fucking so man!.

Jeg sukkede lidt som svar og satte mig helt op i sengen og kiggede ned på Jessica. Jeg tog hendes hånd og nussede overfladen lidt. ''Nå, men hvis der er noget, så kalder du bare, ikke?'' Sagde lægen og gik langsomt over imod døren. Jeg nikkede kort og svang min dyne over mig med et lille suk.

''Oh forresten. Politiet har været her igår. De vil meget gerne tale med dig. De kommer igen imorgen tidlig og kigger til jer, så du må hellere få noget søvn, så du kan være klar i hovedet til at snakke med dem'' Sagde lægen og forsvandt ud af døren.

Fuck man!. Politiet!. Shit, jeg er færdig nu!. Gaderæs i påvirket tilstand og udsætte mig selv og andre for skader!. Det gav helt sikkert en straf!. Jeg ville ikke ind igen!. Jeg ville fandme ikke i fængsel!. No way!. Jeg måtte finde på et eller andet!.

Jeg lagde mig ned i sengen med et tungt suk. Jeg kiggede over på Jess som lå helt fredfyldt og sov. Jeg drejede mig om på siden imens jeg ømmede mig lidt og rykkede helt tæt på hende. Jeg lagde min hånd på hendes mave imens jeg bare stirrede på hendes ansigt. Jeg ville ikke i fængsel og væk fra Jess!. Jeg kunne ikke efterlade hende herude!. Hvis jeg skulle nogen steder, så skulle hun fandme med!. 

_________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) God dag til alle fantastiske og dejlige læsere<3 

#MuchLove 

Møs i Fucking Face

-NetteC

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...