Tough Love - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 sep. 2014
  • Opdateret: 9 okt. 2014
  • Status: Færdig
Mød Jessica. Byens lækreste babe og kæresten til byens badboy Justin!. Jessica bor på et kollegiet hvor Justin og deres 4 tætte venner også bor. Jessica har boet på kolliget siden hun var 15 da hun ikke kunne holde hendes mor ud længere. Hendes mor drikker og har gjort det lige siden Jessica’s far døde da hun var 10 år. Hun gider egentlig slet ikke snakke med sin mor men gør det for sin lillebror Sebastians skyld, da han er 15 år og stadig bor hjemme hos deres dranker-mor!. Jessica hjælper Sebastian med at købe ind og rydde op, så han ikke lever i en svinesti, da deres mor ikke gider rydde op eller lave mad!. Justin mener ikke, at Jessica burde hjælpe med noget som kunne komme hendes mor til gavn, men Jessica holder fast i, at hun kun gør det for at hjælpe sin bror!. Justin og Jessica elsker hinanden meget højt, men dog er der et lille problem!. Justins temperament!. Hvis nogen går over Justins grænser, så svare han igen med vold og det har Jessica på det seneste mærket en del til!.

401Likes
585Kommentarer
141999Visninger
AA

27. Beskeden?.

*Justins Synsvinkel*

 

Jeg sad i sofaen og spillede Flappy Bird på min mobil imens Jess stod og lavede aftensmad til os. Lige siden hun gik i bad tidligere havde hun været skide sur på mig. Jeg havde prøvet at snakke til hende, men hun svarede bare koldt tilbage og sagde nærmest kun ja og nej til det jeg sagde, hvilket pissede mig af!. Kunne hun slet ikke forstå hvorfor jeg havde paranoiaer eller hvad?.

Jeg var ''stukket af'' fra politiet og Jason havde sagt, at alle ledte efter mig og Jess og at vi var blevet eftersøgt. Det var vel ikke så mærkeligt, at jeg havde sygt paranoia over at nogen skulle finde os, for som jeg har sagt før, så skulle jeg ikke ind og sidde igen!.

Jeg kunne godt følge Jess i det hun sagde tidligere. Hvordan fanden skulle hun kunne snakke med nogen og fortælle hvor vi var, når hun hverken havde computer, Ipad eller mobil med sig herhen?.

Jeg havde også indset, at den lyd i skoven sikkert bare var et dyr som Jess sagde, da vi ikke havde hørt nogen andre lyde resten af dagen. Det kan godt være, at det også var mine egne tanker og forestillinger, som gjorde mig obs. på alle lyde der kom, men ærligt, så ville jeg hellere være forberedt på det værste end bare at slappe af, for hvis nu panserne fandt os, så var jeg ikke forberedt og så ville det kunne gå helt galt!.

Mine tanker blev afbrudt af Jess som satte et fad på spisebordet og satte sig ned på en af stolene. Jeg slukkede min skærm på min mobil og lagde mobilen i lommen, hvorefter jeg rejste mig op og gik hen til bordet.

Jeg satte mig på stolen overfor Jess, hvor hun havde sat en tallerken, et glas og lagt noget bestik. Jeg kiggede på maden og så, at det var et fad med kylling og noget sovs lignende halløj med grønsager i. Der stod også en gryde med ris i ved siden af og en kande med vand i.

Jess tog noget mad og begyndte at spise, imens hun bare holdte sit blik på tallerknen. Jeg tog selv noget ris, sovs og kylling og begyndte at spise. Det smagte skidegodt, men det var jo ikke noget nyt. Jess kunne sagtens lave mad og jeg elskede stort set alt det hun lavede.

Jeg tog noget mad i munden og tyggede på det imens jeg bare sad og stirrede på Jess, som sad og kiggede ned på sin tallerken imens hun selv tyggede lidt på sin egen mad.

''Gider du ikke godt stoppe med at være så skide fornærmet?'' Spurgte jeg hende stille men med en hård tone. Jess ignorerede mig og fortsatte bare med at spise og kigge ned på sin tallerken, hvilket pissede mig virkelig meget af.

''Gider du svare mig!?'' Spurgte jeg hårdt og holdte mit kolde og stirrende blik på hende. Jess sukkede og kiggede op på mig med et koldt blik og slugte sin mad.

''Jeg har vel lov at være sur?'' Svarede hun koldt og stillede det som et spørgsmål. ''Jeg gider ikke se på det der sure fjæs hele tiden man!'' Svarede jeg hende hårdt. Jess kiggede ligegyldigt på mig og lænede sig tilbage i stolen og krydsede armene.

''Du kan bare lade vær med at gøre mig sur'' Svarede hun koldt og sendte mig et koldt blik. Jeg kiggede koldt på hende og holdte fast i vores kolde øjenkontakt imens jeg prøvede at finde på noget at sige.

''Du kan bare lade vær med at være fucking nærtagende'' Svarede jeg stille og hårdt, hvorefter jeg kiggede ned på min mad og tog en bid mere.

''Og du kan bare lade vær med at have så sygt mange paranoiaer'' Svarede hun koldt og lænede sig frem i stolen for at tage fat i vandkanden og hælde noget vand op i sit glas. Hun tog en tår af vandet, hvorefter hun fortsatte med at spise.

''Hvad vil du have jeg skal gøre ved det?'' Spurgte jeg koldt og kiggede på hende med et løftet øjenbryn. ''Måske kunne du slappe lidt mere af og lade vær med at tænke så meget, så man kan holde ud at være i nærheden af dig'' Svarede Jess stille og koldt.

''Havde du regnet med, at jeg ville kunne det?. Vi er eftersøgt og politiet leder efter mig og jeg skulle tage meget fejl, hvis de kun har eftersøgt os inde i byen'' Svarede jeg hende vredt.

''Det er jo din egen skyld'' Svarede hun småsurt. ''Hvordan kan det være min egen skyld?'' Spurgte jeg vredt og smed bestikket fra mig så det ramte tallerknen og lavede nogen klirkende lyde.

Jess kiggede surt op på mig og holdte sit kolde ansigtsudtryk. ''Vi skulle være blevet på hospitalet. Hvem siger ikke, at politiet bare ville snakke med dig.. Du har selv gjort det meget værre for dig selv ved at stikke af fra det hele!. Hvis de nu bare ville tale med dig og ikke gøre en sag ud af det og du så stikker af sammen med mig, så tror de sku da, at der ligger noget mere bag og så bliver de endnu mere opsat på at få fat i dig!'' Svarede Jess surt og kiggede derefter ned på sin mad igen og spiste videre.

''Jeg kender politiet!. De gør altid en sag ud af noget hvis de kan!'' Svarede jeg hende surt. ''Så siger vi det, men derfor skal du fandme ikke lade det gå udover mig hele tiden!. Det er ikke min skyld vi er her!. Det er ikke min skyld, at vi kørte galt og politiet ville snakke med dig!. Det er ikke min skyld, at du har så fucking mange paranoiaer, at du ikke engang tør stole på mig!'' Sagde Jess og rejste sig op og tog fat i sin tallerken hvor alt hendes mad stadig lå på.

Jeg sukkede tungt og kiggede efter hende og bemærkede, at hun smed alt sit mad ud og skyllede tallerknen af. Helt uden at kigge på mig gik hun væk fra køkkenet og forbi spisebordet, hvorefter hun lagde sig over på sofaen og sukkede tungt.

Jeg lænede mig tilbage i stolen og gned mig lidt i hovedet, da jeg jo sådan set godt kunne give hende ret. Jeg ville ikke sige det højt, men tænke det kunne jeg godt!. Det var jo min skyld!. Ikke hendes!.

 

*Jessicas Synsvinkel*

 

Jeg lå på sofaen og kiggede op i loftet imens jeg havde min ene arm under mit hoved. Jeg var ikke direkte sur på Justin. Jeg var bare skide træt af, at han fik det til at lyde som om, at det hele tiden var mig der gjorde noget galt!. Hvis der var nogen som gjorde noget galt her, så var det sku da ham!. Han gik og var skide sur hele tiden og lod mig ikke gøre nogen ting uden, at han nærmest havde godkendt det, hvis man kan sige det sådan. Jeg kunne bare få lov til at være her og føle, at mit liv var gået helt i stå!.

Det var så røvsygt at være her og jeg forstod virkelig ikke, hvorfor det var så vigtigt for Justin, at jeg bare skulle være her!. Jeg gad virkelig snart ikke at være her mere!. Det var dødsygt og Justin og jeg kunne dårligt nok tale sammen uden nærmest at blive uvenner!. Sjovt var det i hvert fald ikke!. Jeg ville bare hjem!. Hjem til mine venner, mit eget værelse, hvor jeg havde alle mine ting.. Ja, jeg ville bare hjem til det hele istedet for at være i et dødsygt sommerhus med en skide sur idiot!.

Jeg bemærkede ud af øjenkrogen, at Justin rejste sig op med sin tallerken og gik over og skyllede den af. Jeg kiggede kort over på ham men vendte hurtigt blikket ned af mig selv og kiggede på mit tøj istedet for på ham.

Efter jeg havde været i bad havde jeg taget nogen mørke cowboyshorts på, en sort stropbluse og en ternet skjorte udenpå, som jeg lod stå åben. Igen havde jeg taget mine sorte ballerinaer på, da det var de eneste sko jeg havde med.. Ja okay, så havde jeg også lige mine kila-stilletter, men dem gad jeg fandme ikke rende rundt i. Lige nu havde jeg dog ikke skoene på, da jeg lå i sofaen og havde taget skoen af.

Jeg kiggede op i loftet igen, da jeg bemærkede Justin komme hen imod mig. Jeg valgte bare at ignorere ham som jeg stort set havde gjort næsten hele dagen. Jeg var træt af, at hver eneste gang en af os åbnede munden, så var det ikke noget særlig godt der kom ud. Jo altså. Jeg prøvede da at tale pænt til ham tidligere for at få ham i bedre humør og få ham til at slappe af, men det endte jo ikke ligefrem godt. Hvad skulle jeg snart stille op med ham?. Han var umulig at få til at slappe af og bare være sig selv uden alle de der fucking paranoiaer!.

Jeg bemærkede Justin læne sig indover mig og ligge sig ned halvt ovenpå mig. Han lagde sig inderst ved ryglænet og lagde sit hoved på min skulder og lagde en arm over mig. Indeni så jeg undrende ud, men udenpå var mit fjæs koldt som is. Jeg forstod sku ikke hvorfor han ikke bare kunne lade mig være?. Han havde sikkert ikke en skid godt at sige alligevel, så hvorfor overhovedet prøve at komme i kontakt med mig?.

Jeg mærkede et kys på min hals og Justins hånd, som nussede mig op af siden. Jeg gloede bare op i loftet og ignorerede ham stadig.

''Gider du være lidt mere glad, hvis jeg prøver at styre mig?'' Spurgte han mig koldt og kiggede ned på mig, da han havde løftet hovedet op. Jeg fortsatte bare med at kigge op i loftet og ignorere ham.

Justin rykkede lidt i mig. ''Hey!. Gider du godt svare mig, når jeg spørg dig om noget?'' Sagde Justin koldt og en smule hårdt. Jeg vidste godt, at han hadede når jeg ikke svarede ham, hvis han spurgte mig om noget.

Jeg sukkede tungt og lukkede øjnene kort. Jeg åbnede øjnene efter sukket og kiggede derefter på Justin. ''Hvad vil du have jeg skal sige?. Du kan jo ikke styre dig'' Svarede jeg ærligt og koldt.

''Jeg sagde også ''prøve'''' Svarede Justin hurtigt. Jeg sukkede tungt og rystede lidt på hovedet. ''Det er sku ikke godt nok'' Svarede jeg stille og kiggede op i loftet.

Justin sukkede tungt og rystede lidt på hovedet imens han udstødte den berømte ''tss'' lyd.. ''Du gør det sku heller ikke selv meget nemmere for mig!'' Sagde Justin koldt. Jeg kiggede hurtigt på ham. ''Jamen forfanden!. Du kan jo ikke styre dig!. Det ved vi begge to godt!. Det er ligesom sidst du sagde, at du ville prøve at styre dig og lade mig selv afvise drengene og alt det pis der!'' Sagde jeg bestemt og kiggede irriteret på ham.

''Jeg lod dig sku da være til den fest, hvor du sad og flirtede helt vildt med ham fyren'' Svarede Justin småvredt. ''Okay! 1. Jeg flirtede ikke med ham. Jeg snakkede med ham.. Og 2. Det holdt sku heller ikke længe før du begyndte at blande dig igen!'' Svarede jeg surt og begyndte at rejse mig. Dog kom jeg ikke så langt, da Justin strammede grebet om mig.

''Du bliver her!'' Beordrede han koldt. Jeg sukkede kort og lagde mig helt ned på sofaen igen. ''Jeg blander mig sku da ikke?. Jeg giver dig det du vil have man'' Fortsatte Justin og kiggede en smule vredt på mig.

Jeg løftede begge øjenbryn. ''Gør du det?. Hvad så med nu?. Jeg må ikke engang sætte mig ud og trække vejret på terrassen, hvor ingen kan se mig man'' Sagde jeg småvredt. ''Det er også en lidt anden sag nu!. Hvis nogen mennesker går i skoven og ser dig sidde der og har hørt at vi er eftersøgt.. Hvad tror du så der sker, huh?'' Spurgte Justin hårdt.

''Der kommer jo ingen mennesker i skoven lige her omkring. Den nærmeste nabo herfra bor 2-3 kilometer væk man!. Det er kun os der er her!'' Sagde jeg irriteret og prøvede at få ham til at indse, at ingen kunne se os, hvis vi sad i haven eller gik ned i skoven.

''Det er bare mere sikkert at blive indenfor!'' Svarede Justin mig med et opgivende suk. ''Ja sikkert!. Men det gør også en totalt frustreret, irriteret og fuldstændig blæst i hovedet!. Jeg kan ikke holde ud, at jeg ikke må få noget fucking frisk luft engang imellem!. Vi sidder bare herinde i det er indelukkede sommerhus man!'' Vrissede jeg irriteret af ham.

''Fint!. Du må gerne gå ud i haven!. Er du så glad?!'' Sagde Justin småvredt men samtidig også opgivende, hvilket nok kom sig af, at han ikke gad at diskutere mere med mig. Jeg havde det sådan set også på samme måde, så jeg sukkede bare til hans svar og vendte blikket op i loftet igen.

Jeg vendte blikket over på uret på væggen og så, at klokken var blevet 19.30. Jeg havde mest lyst til bare at gå i seng, men jeg vidste også, at hvis jeg lagde mig til at sove nu, så ville jeg vågne klokken lort i nat og ikke kunne sove mere, så jeg måtte nok hellere vente lidt med at gå i seng.

Jeg mærkede Justins hånd fjerne sig fra min side og lægge sig op på min kind. Han trykkede lidt til den, så jeg vendte hovedet imod ham og vi fik øjenkontakt. Vi begge kiggede bare koldt på hinanden uden at flakke med vores blikke.

''Du er en idiot'' Sagde jeg lavt og holdte vores øjenkontakt. Justin nikkede kort, hvorefter han lænede sit hoved langsomt ned til mit og plantede sine læber på mine. Jeg lukkede øjnene og kyssede med imens jeg udstødte et lille dejligt suk i kysset. Jeg kørte min hånd op i nakken på Justin og udviklede kysset til et blidt snav. Justin kørte sin hånd væk fra min kind og ned af min side igen, hvor han begyndte at nusse den.

Bedst som vi lå og kyssede intenst mærkede jeg pludselig noget vibrere på mit lår. Jeg var hurtig til at tænke, at det var Justins mobil som lå i hans lomme. Justin registrerede det også hurtigt, da han valgte at trække sig ud af kysset og sætte sig op med benene over mine.

Han tog hånden i lommen og hev sin mobil frem, hvorefter han begyndte at læse, hvilket jeg kunne se på hans øjne. Kort tid efter sukkede han tungt og tog sin ene hånd op til hovedet og gned sig lidt i det.

''Hvad sker der?'' Spurgte jeg ham undrende. Jeg kunne regne ud, at beskeden var fra Jason, da Justin ikke skrev med andre end ham lige for tiden. Justin kiggede koldt på mig og rystede på hovedet. ''Ikke noget'' Svarede han koldt og rejste sig så op og gik væk fra mig.

Jeg kiggede undrende efter ham og betragtede ham stoppe op midt på stuegulvet og kigge kort over på mig, hvorefter han kiggede ned i sin mobil og skrev et svar til beskeden.. Eller, det gik jeg i hvert fald ud fra, at han gjorde.

Jeg rejste mig op og gik hen til ham. ''Hvad er der galt?'' Spurgte jeg, da det gjorde mig nervøs med den måde han kiggede på og reagerede på beskeden. Justin kiggede koldt på mig og lukkede sin skærm på mobilen og smed den ned i lommen. ''Det er ligemeget forfanden'' Svarede Justin vredt og gik ind imod værelset. Okay, hvad skete der lige?. Han får en besked som han reagere underligt på, hvorefter han går hen imod værelset. Jeg kunne ikke lade vær med at tænke på om han måske pakkede vores ting sammen?. Tænk nu hvis panserne var kommet på sporet af Justin og vi skulle videre til et nyt sted?.

Jeg fulgte efter Justin ind på værelset og så, at han havde sat sig på sengen med ryggen til døren. Han sad og gned sig lidt i hovedet og sukkede tungt. ''Kom nu Justin!. Fortæl mig hvad der sker?. Har de fundet dig eller hvad?'' Spurgte jeg ham og lænede mig op af dørkarmen. ''Lad vær med at spørg, okay!. Du skal ikke vide det!'' Svarede Justin stille men koldt. ''Hvorfor ikke?'' Spurgte jeg undrende.

Justin rejste sig hurtigt op og vendte sig imod mig. ''Er du fucking døv eller hvad!. Lad vær med at spørg og lad vær med at bland dig!. Fat det dog forhelved!'' Råbte Justin voldsomt imod mig, så jeg nærmest fik et chok.

''Det var det jeg sagde man!. Du kan bare ikke styre dig!'' Råbte jeg voldsomt og gik væk fra værelset igen. Jeg gik hen til stuebordet hvor mine smøger lå og tog dem med ud på terrassen hvor jeg gav mig til at ryge en smøg.

Jeg kunne virkelig ikke lade vær med at tænke på, hvad der stod i den besked som Justin havde fået. Tænk, at en lille besked kunne få ham til at blive så vred!. For 5 minutter siden lå vi og blev ''gode venner'' igen efter alt det lort og 5 minutter efter var han i sit vrede humør igen!. Jeg vidste godt, at det var coken, som gjorde hans humørsvingninger endnu voldsommere, men come on man!. Han måtte fandme styre sig lidt hvis han ville have mig til at blive her!. 

_________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...