Aftenvagten

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 sep. 2014
  • Opdateret: 17 sep. 2014
  • Status: Igang

1Likes
2Kommentarer
84Visninger

1. Aftenvagten

Aftenvagten

Det var blevet min tur til at tage min første aftenvagt på det plejehjem, hvor jeg arbejdede dagligt. Jeg vidste på forhånd at det ville blive en udfordring for mig, da det var min første vagt og en af beboerne var blevet skidt tilpas dagen inden.

Hans navn var Aksel, en stædig, men utrolig kærlig mand. Aksel og jeg brugte utallige eftermiddage på at snakke om de gode gamle dage. Han havde hele sit liv været landmand, men til sidst kunne ham og hans kone Victoria ikke længere passe gården, så de flyttede ind i en lille lejlighed i byen. Aksel havde udtrykt mange gange at han aldrig var faldet på plads i lejligheden, og det hele kollapsede da hans kone ikke længere kunne passe ham, og han var nødsaget til at flytte på plejehjem. Aksel var utrolig ulykkelig over at skulle være indespærret, som han selv kaldte det, og så savnede hans sin Victoria så inderligt.

Victoria kom hver formiddag, i sin hvide skorte og sorte nederdel. Hun gjorde altid meget ud af sig selv inden hun besøgte ham, men det måtte jeg ikke fortælle til Aksel. Victoria var en utrolig smuk gammel dame, men samtidig kunne man se at alderen havde sat sine tydelige spor på hende.

Når hun hver formiddag ankom til plejehjemmet, var hendes øjne triste, men efter besøget hos Aksel, blomstrede hendes øjne altid op. Jeg nød at se Aksel og Victoria sammen, de gav mig en følelse af at kærligheden kunne være noget af det smukkeste der fandtes.

Jeg var spændt på min første aftenvagt, og jeg blev kun endnu mere spændt da en af mine kollegaer måtte tage hjem da hun var blevet dårlig. Jeg gjorde et ihærdigt forsøg på at få en vikar ind, men det var en umulig opgave på denne tid af døgnet. Jeg opgav, og tænkte at jeg måtte tage det som en udfordring. Jeg knoklede som en hest hele aftenen, og da jeg var ved at føle at jeg havde styr på det hele, ringede klokken nede fra Aksels værelse. Jeg skyndte mig ned til ham, og kunne med det samme se på ham at den var helt gal med ham. Aksel sagde at han ikke længere ville kæmpe imod sin ulykkelighed, og hans dage ville ende i aften. Jeg beroligede ham, og fortalte ham at jeg ville kontakte lægen, så han kunne blive tjekket. Lægen ankom få minutter senere, og tjekkede Aksel. Lægen kunne intet finde på Aksel, og sagde at jeg bare skulle holde øje med ham. Som sagt, som gjort og da aftenen endte, sagde jeg farvel til Aksel og han virkede friskere og slet ikke så ulykkelig som tidligere på aftenen.

Morgenen efter vågnede jeg ved at min telefon ringede fra mit natbord. Jeg så med det samme at det var nummeret fra plejehjemmet der blev ringet fra, og jeg fik en underlig fornemmelse i kroppen. Min kollega bedte mig om at komme op på plejehjemmet hurtigst muligt, da Victoria havde insisteret på at snakke med mig. Da jeg trådte ind af hoveddøren blev jeg mødt af en grådkvalt Victoria. Hun faldt sammen i mine arme, og fik forsigtigt fremstammet, "Aksel...Aksel er sovet ind her til morgen". Jeg knugede hende ind til mig og forsøgte at finde nogle ord der kunne lindre, men jeg anede ikke hvad jeg skulle sige til hende. Victoria ville snakke med mig, for hun vidste at jeg og Aksel havde et godt forhold, og hun ville vide om jeg, ligesom hende troede at Aksel kunne være død af at være ulykkelig. Jeg tænkte længe over Victorias ord, mens vi sad i en ulidelig stilhed. Jeg tænkte hele aftenen igennem, jeg tænkte på Aksels ord til mig, og tænkte på at lægen intet usædvanligt havde fundet på ham.

Jeg tog Victorias hånd, kiggede hende i øjnene og nikkede til hende. Hendes smukke blå øjne var fuldstændig tømt for tårer. Victoria rejste sig, og fremstammede, "Nu har jeg ingenting at leve for mere, min kærlighed er væk". Victoria gik ud af døren og smækkede den efter sig. Regnen var begyndt at sile ned udenfor, og midt i det hele gik Victoria i sin hvide skjorte og sorte nederdel. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...