Halloween High

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 sep. 2014
  • Opdateret: 3 okt. 2015
  • Status: Igang
Minea Dracula har aldrig været skolens mest populære pige, men hun har altid været vellidt, og hvad vigtigere er, hun har altid elsket sin kostskole, Halloween High. Men siden hendes far, Vlad Dracula, præsident for DSMS (De Samlede Monstres Samfund) fik tiltrukket sig lidt for stor opmærksom af en Van Helsing og dennes søn og drev en masse monstre under jorden, frygter hun at vende tilbage til et nyt skoleår. Og det har hun al mulig grund til, for skolen bliver styret af mean girls i form af smukke spøgelser og magtfulde hekse. For at gøre ondt værre ser byen pludseligt et mystisk mord, og Van Helsing dukker, sammen med sin søn, op for at efterforske mordet. Men hvad sker der, når Minea og hendes venner går sammen mod skolens mean girls, og Van Helsings søn Jackson viser sig at være lidt mere spændende, end man ved første øjekast skulle tro, og mordene forsætter, kun for at blive mere og mere brutale. Én ting er sikkert: Minea får ikke en kedelig oktober måned!

75Likes
182Kommentarer
10034Visninger
AA

9. 8. oktober

 

8. oktober

 

"Man skal aldrig sige aldrig," siger Nina næste morgen, da jeg tørrer den knaldrøde læbestift af mine læber.

"Okay, jeg tvivler på, at jeg nogensinde vil på med så voldsom en farve på mine læber," sukker jeg og smider mig i sengen. Nina ruller med øjnene.

"Hvis du bare brugte ti minutter mere på dig selv, ville mænd flokkes om dig," siger hun, mens hun sprayer sit hår fuldt af hårspray.

"Hvilket jeg ikke ønsker," jeg læser mine lektier til Arternes Oprindelse igennem en ekstra gang.

"Jo, du gør," ler Nina. "Alle ønsker at være elsket. Hvornår lærer du, at du ikke er anderledes?"

"På samme tidspunkt, som du lærer, at være begæret ikke er det samme som at være elsket?" mumler jeg uden at se på hende.

"Så aldrig?" sukker hun. Jeg smækker min bog sammen, og ser på Nina med et smørret smil.

"Jeg troede, man aldrig skulle sige aldrig?" Nina slår ud med hånden og fnyser. "Når nu man taler om begær... Hvad sker der med din mystiske elsker?" Jeg rejser mig og sætter mig på stolen ved siden af makeupbordet, hvor jeg kan se Ninas ansigt. Da hun besøgte mig i Transsylvanien i sommers fortalte hun, om en stormfuld forelskelse i en mystisk fyr, som hun sagde, hun ikke kunne fortælle mig om, før oktober. Men siden vi var begyndt på skolen, havde hun ikke så meget som nævnt ham med et ord. Det ligner ikke Nina. Hun bliver altid forelsket i alt og alt, og når først hun kan lide nogen, skal jeg have hver eneste, slibrige detalje, uanset hvor lidt jeg ønsker det. Men ikke denne gang. Nina fremtvinger et smil.

"Nåh, ham," hun ser ud af vinduet. "Jeg indså, hvor meget under min standard, han var." Hun slår sit hår over skulderen og sender spejlet et forførende smil. Jeg folder min arme over kors.

"Hvem var det?" spørger jeg skeptisk.

"Ikke nogen," siger Nina og rejser sig fra bordet. "Det er lige meget." Jeg skal til at spørge mere ind til det, men får øje på klokken, der hænger over døren. Klokken er tyve minutter i otte.

"Hvis vi ikke går nu, når vi ikke at få morgenmad," siger jeg. Nina kigger op på klokken og skynder sig at samle sine ting sammen.

"Rápido, rápido," siger hun og puffer mig ud af døren.

"Fint," mumler jeg gnavent og peger på hende. "Men vi to er ikke færdige med at snakke om Mr. Mysterious. Jeg kan se, når du holder hemmeligheder for mig."

"Whatever," sukker hun. Jeg har lyst til at spørge hende mere ind til det, men jeg ved, at hun aldrig vil indrømme noget foran vores klammekammerater, så jeg beslutter mig for at gemme det til senere. Desuden bliver distraheret i samme øjeblik, som vi træder ud i hallen.

 

Der står Jackson for foden af trappen og betragter de elever, der kommer til og fra fællessalen. De fleste går i store cirkler uden om ham, og jeg undrer mig over, hvorfor han dog står der. Van Helsing virkede meget bestemt med, at han skulle holde lav profil, og at stå på en af skolens mest travle områder, på det travleste tidspunkt, var næppe at holde lav profil. Et øjeblik tror jeg håbefuldt, at de har fanget, hvem end står bag overfaldene, men indser hurtigt, at dette ikke kan være sagen. Det havde vi hørt om, og Hr. Reaper havde indkaldt til fællesmøde, i så fald.

 

Det er ikke før Jackson får øje på mig og bevæger sig gennem folkemængden for at komme hen til mig, at jeg indser, at han leder efter mig. Jeg skynder mig at tage fat i Nina og trække hende op mod trappen og ind mod fællessalen så hurtigt, som jeg kan. Da vi når til enden af trappen, ser jeg mig over skulderen. Jackson står for enden af trappen og ser efter mig, men han ved bedre, end at følge efter mig nu.

 

"Hvad skete der, dér?" spørger Nina forvirret, da vi træder ind i fællessalen.

"Ikke noget," jeg spærrer uskyldigt øjnene op. "Jeg er bare virkelig sulten." Nina stopper op og ser på mig med et skeptisk løftet øjenbryn. Jeg bliver ved med at gå.

"Mhm?" mumler hun. "Jeg kan også se, når du holder hemmeligheder for mig!" Jeg vender mig om og ser på hende med armene bredt ud til hver deres side.

"Jeg aner ikke, hvad du snakker om!"

 

Da dagens timer er omme, mødes jeg med Frank. Vi beslutter os for at gå en tur ned til søen, da det i dag er overskyet, hvilket gør det nemmere for mig at gå rundt uden for.

 

Men vi når ikke længere end fire meter uden for hovedindgangen, før vi ser Bloody Mary og hendes slæng stå samlet i ring om et eller andet. Jeg strækker mig for at se over deres hoveder, men det nytter selvfølgeligt intet.

"Hvad sker der?" spørger jeg Frank, der også strækker sig, og som nok har en lidt bedre chance for at kunen se noget, end jeg.

"De mobber stakkels Churel igen," siger han med et bitter stemme.

"Churel?" spørger jeg uforstående. "Hvad mener du med igen?" Han ser ned på mig.

"Jeg tror måske, det startede, fordi du var væk," siger han og ser tilbage mod Churel. "Bloody Mary manglede et offer, og hvem bedre end en stakkels, ensom udvekslingsstudent?" Han nikker over mod gruppen.

"Hvorfor har I ikke gjort noget?" spørger jeg bebrejdende og dasker ham over armen. Frank ser irriteret på mig.

"Tror du ikke, jeg har haft lyst?" spørger han. "Jeg ved bare, at hvis jeg først går ind i den slags skænderier alene, så ender troldmænd med at flyve gennem luften." Hans næsebor blafrer, og jeg ved inderst inde, at han har ret. Trods hans sædvanligt utroligt gode humør og milde væsen, har man ikke lyst til at gøre Frank vred. I hvert fald ikke, hvis man synes om sine knogler hele.

"Sandt," mumler jeg. "Men så er det godt, jeg er her." Jeg går ned mod Bloody Marys slæng, med Frank varsomt i hælene. "Bare hold dig i baggrunden og se truende ud."

 

Da vi når ned til dem, lægger de med det samme mærke til Frank, og i længere udstrækning mig. Det er sådan, det er at være med Frank. Med hans kæmpestore krop er det svært at skjule sig.

"Hvad fanden tror I, at I har gang i?" spørger jeg rasende til gruppen og bryder imellem to hekse for at komme ind til Churel. Jeg lægger forsigtigt min arm om hende. Tårerne triller ned af hendes kinder, mens hun hiver efter vejret.

"Selvfølgelig," skråler Aradia, en heks. "Churel er venner med den vampyr-freak." Cirklen af idioter ler, selvom det hverken var vittigt eller specielt sjovt. Jeg himler med øjnene.

"I ved, hvad man siger; venner er dem, der hader de samme mennesker som en," sukker jeg. Ikke det bedste modsvar, men det første jeg lige kunne komme på. Aradia folder armene over kors og laver en såret mine.

"Du er sådan en taber, Minea," siger Merlin hånligt og ryster kort på hovedet for at få en lys lok ud af ansigtet.

"Sagde fyren, der altid går klædt som om, han er på vej ned i golfklubben med farmand," jeg nikker mod hans pastelfarvede Ralph Lauren-polo. Merlins familie er ligesom os, utroligt rige og magtfulde, også i menneskenes verden, men hvor min far har brugt det for at gøre vilkårene bedre for vores slags, bruger de deres indflydelse og penge på country club-medlemskaber og dyre escortpiger. Han fnyser.

"Du ville ikke kende god smag, hvis det kom og bed dig i røven," bryder Bloody Mary ind. Hun svæver ind foran Merlin. Nu vil hun til. Bag mig kan jeg høre den velkendte lyd af høje hæle, der rammer asfalt. Jeg ser mig om og ser Nina og Jack komme småløbende hen mod os.

"Hey," siger Nina. "Kælling!" Hun spytter efter Mary, hvilket selvfølgelig ryger direkte gennem hende og lander på Merlins dyre trøje. Jeg prøver end ikke at undertrykke min latter. Merlin tager hårdt fat om min arm.

"Synes du, det er sjovt, din fucking bitch," han ryster mig voldsomt. Det skulle han ikke have gjort. Jeg ser knytnæven ramme Merlins ansigt, hans næse brække og blodet sprøjte ud. Først tror jeg, at det er Frank, der havde ladet sit temperament løbe af sig, men da jeg følger slaget ser jeg Jack stå rasende og pruste . Han sparker slattent til Merlins lår for at få hans opmærksomhed.

"Sådan taler man ikke til folk," siger han arrigt. De næste par minutter er fuldstændigt kaos. Solomon løfter sin næve mod Jack, men jeg hopper op på ryggen af Solomon. Medea kommer over og hiver mig ned mod jorden, hvor jeg slår mit hoved mod asfalten, og så kan jeg høre Fru Reapers stemme runge.
"Hvad foregår der her?!" hun svæver hurtigt hen mod os og alle trækker sig hver til sit.

"Han overfaldt bare Merlin!" siger Solomon og peger på Merlin og hans brækkede næse. "Helt uprovokeret."
"Helt uprovokeret? Fuck dig!" råber Jack og spytter ned i jorden.

"Hr. O'Lantern! Sproget!" siger Fru Reaper vredt. Når hun bruger ens efternavn og titel, ved man, at man har en straf hængende over hovedet.

"Undskyld, Fru Reaper, jeg ville aldrig have gjort det, hvis Merlin ikke havde været sådan et klamt røvhul!" siger Jack og slår ud med armene.

"Hr. O'Lantern!" råber Fru Reaper. "Strafarbejde, i morgen, efter skole." Jeg måber.

"Men han var et klamt røvhul!" udbryder jeg, før jeg når at tænke over det. Fru Reaper ser chokeret på mig. Det ligner ikke mig at komme i slagsmål og kalde folk for røvhuller. Hun ser skiftevis på mig og Jack og de andre. Hvis jeg kom ude fra, ville jeg også tænke mit. Blandt de andre har Medea en blodig hudafskrabning op af benet (noget hun selv var udenom, da hun faldt, mens hun kastede mig mod jorden), Solomon et blåt øje og Merlin sin brækkede tud (begge med venlig hilsen fra Jack) og så er der Jack, Frank, Nina og jeg, der allesammen er genetisk stærkere end hekse og troldmænd, men som også ser helt uskatte ud, bortset fra et rødt mærke under Jacks ene øje.

"Frk. Dracula," siger hun endeligt. "Det kan dig og Jack jo diskutere, når I sammen ruger ud i skolens haver i morgen." Jeg trækker vejret arrigt ind. Men Fru Reaper ser på de andre med et koldt blik.

"I følger med mig op til Hr. Reapers kontor. Så kan vi få en healer til at komme og se på jer, mens vi diskuterer jeres indblanding i denne sag," siger hun og drejer om. Heksene og troldmændene følger trop, mens spøgelserne, der ikke deltog i slagsmålet bliver tilbage sammen med Dorian Gray.

"Ring til min far," kan jeg høre Merlin hvisle til Bloody Mary, som han går forbi. Jeg smiler skævt. Ens families rigdom betyder intet på Halloween High. Vi går tilbage mod skolen. Jeg støtter Jack, der lader til også at have slået foden.

 

Ninas mund går, mens hun fortæller alle, der gider lytte om Jacks og min umådelige heltegerning. Varulvene hyler af grin, der hun fortæller det under frokost og i løbet af dagen, får jeg klap på skulderen fra folk, jeg aldrig nogensinde har snakket med før. Hver gang jeg ser Jack, bliver han "tilset" af en ny dulle. Til aftensmad sidder Frank, Nina Jack og jeg sammen, mens Nina igen gennemgår slagsmålets forløb, der lyder meget mere spændende og heltemodigt, når hun fortæller om det, end det var i virkeligheden.

 

Medusa kommer forbi bordet. Hun vender sit solbrillebeklædte ansigt mod Jack. Hun læner sig ned mod ham og propper en papirlap i hans skjorte lomme, mens hun hvisker noget i hans ører og hendes slangehår kærtegner hans ansigt. Da hun er gået smiler han skævt.

"Jeg kunne godt vænne mig til denne her martyrstatus," ler han med et løftet øjenbryn. Vi andre ler.

"Selvfølgeligt kunne du det," sukker Frank. "Men lad os nu se, hvordan du har det i morgen efter fire timers havearbejde." Jack skærer tænder.

"Ja, det bliver sørme sjovt," mumler han sarkastisk. "Hvad siger du, Dracula? Tror du ikke bare, at det bliver årets fest?"

"Ih jo," sukker jeg. "I andre ender med at blive jaloux over, at det ikke er jer." Jeg peger på Nina og Frank.

"Jeg tvivler," mumler Nina. "Og tænk endda, Min, du havde ikke engang behøvet det."

"Nej, det er sandt," siger Jack og puffer til mig. "Du er den ægte martyr." Han tager sit glas op i hånden og hæver det. "Tre leve for Skt. Minea! Martyrernes martyr!" De andre løfter grinende deres glas. Jack giver min hånd og giver den et lille klem.

"Tak," hvisker han.
"Det var så lidt," hvisker jeg tilbage, løfter mit glas og skåler for mig.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...