Halloween High

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 sep. 2014
  • Opdateret: 3 okt. 2015
  • Status: Igang
Minea Dracula har aldrig været skolens mest populære pige, men hun har altid været vellidt, og hvad vigtigere er, hun har altid elsket sin kostskole, Halloween High. Men siden hendes far, Vlad Dracula, præsident for DSMS (De Samlede Monstres Samfund) fik tiltrukket sig lidt for stor opmærksom af en Van Helsing og dennes søn og drev en masse monstre under jorden, frygter hun at vende tilbage til et nyt skoleår. Og det har hun al mulig grund til, for skolen bliver styret af mean girls i form af smukke spøgelser og magtfulde hekse. For at gøre ondt værre ser byen pludseligt et mystisk mord, og Van Helsing dukker, sammen med sin søn, op for at efterforske mordet. Men hvad sker der, når Minea og hendes venner går sammen mod skolens mean girls, og Van Helsings søn Jackson viser sig at være lidt mere spændende, end man ved første øjekast skulle tro, og mordene forsætter, kun for at blive mere og mere brutale. Én ting er sikkert: Minea får ikke en kedelig oktober måned!

75Likes
182Kommentarer
10064Visninger
AA

7. 6. oktober

 

6. oktober

 

Jeg vågner med et sæt, i et mørkt værelse. Jeg ser på klokken over døren. Kvart over fem. I sengen ved siden af min, snorker Nina. Jeg rejser mig forsigtigt og lister mig hen til min kommode, hvor jeg finder en bordeaux kjole og et par sorte strømpebukser frem. Jeg træder ned i et par ballerinasko og lister forsigtigt ud af døren. Jeg går ud af pigernes korridor og ud i hallen, hvor jeg går op af marmortrapperne, op til femte etage, hvor rummet med mit klaver ligger. Jeg sætter mig hen ved det og giver mig til at spille.

 

Efter en ti minutters tid mærker jeg den umiskendelige, kolde fornemmelse af et spøgelse, der svæver ind rummet, jeg vender mig for at hilse på min stumme fan, men hopper op i ren og skær chok, da jeg ser, at det ikke er hende, men Fru Reaper, der står og betragter mig.

"Ingen grund til at være bange, frk. Dracula," siger hun og smiler venligt. "Du er blevet dygtig. Jeg er meget imponeret." Hun nikker over mod klaveret og jeg ser forlegent ned i på gulvtæppet.

"Tak," mumler jeg. Jeg ser op igen. Fru Reaper nikker anerkendende.

"Kom med," siger hun. "Grim vil gerne have et ord med dig." Jeg nikker og følger efter hende ud af rummet og ned til Hr. Reapers kontor.

 

Jeg træder forsigtigt ind på Hr. Reapers kontor, hvor jeg efterhånden tilbringer alt for meget tid, efter min egen mening. Van Helsing står foroverbøjet henover Hr. Reapers skrivebord og studerer noget, der ligner sidste års elevbog. Ved hans side står Jackson. Jeg mærker et stik i mit hjerte igen ved synet af ham og undgår hans blik, for ikke at ødelægge mit hårde pokerfjæs, foran hans far.

"Minea! Kom ind, kom ind," hr. Reaper kommer om på siden af mig og guider mig længere ind i lokalet. "Te?" Han holder tilbydende en tekande op. Jeg ryster på hovedet.

"Nej tak," siger jeg og ser hurtigt op på Jackson. Han ser også på mig og i det sekund vores blik mødes, føles hele rummet til at ophøre med at eksistere. Jeg ser hurtigt væk og tilbage på Hr. Reaper. "Hvad sker der?"

"Intet, intet overhovedet," siger han. Han tager plads i sin lænestol. Van Helsing rejser sig og kommer om på siden af ham. Han rækker hånden frem mod to stole, der er placeret foran skrivebordet. "Jackson, Minea, hvis I vil være så venlige at tage plads." Vi nikker og finder hver vores plads uden at se på hinanden.

"Set i gårsdagens ulykkes lys, har vi besluttet, at det nok er smartest at efterforske skolens elever," siger Hr. Reaper. "Vi kan bestemt ikke udelukke, at det er en af vor egne, der står bag dette. Van Helsing har ønsket at være på sagen, hvilket jeg synes er et helt fair ønske, så jeg lader ham fortsat bo i gæsteboligen og færdes på vores grund, indtil morderen er fundet eller angrebene ophørt længe nok. Men for at vi kan nå til bunds i sagen er det vigtigt, at ingen mistænkte ved, at vi efterforsker. Det betyder, at du ikke kan fortælle nogen om angrebet i går eller det faktum at Hr. Van Helsing og jeg selv kender til det, er du med, Minea?" Jeg nikker.

"Jeg er med," siger jeg.

"Og Jackson," Van Helsing overtager og ser på sin søn. Jeg skæver skjult mod Jackson. "Det er af største vigtighed vi holder lav profil. Du snakker ikke med nogen, du udspørger ikke nogen, og du holder dig så vidt muligt væk fra alle de her monstre. Forstået?" Jackson nikker.

"Forstået," siger han.

"Godt, min dreng," siger Van Helsing. "Du kan gå nu. Få dig noget søvn." Jackson rejser sig og går ud af døren, men jeg bliver siddende. Jeg ved godt, at jeg nok også skal gå nu, men jo længere jeg kan blive her, jo større sandsynlighed er der for, at jeg ikke behøver at blive konfronteret af Jackson.
"Også dig, Minea," siger Hr. Reaper efter lidt tid. Jeg nikker, rejser mig og går ud af døren.

 

Jackson er væk, så jeg går videre ud i hallen. Men der står han for enden af marmortrappen og ser sig om. Jeg går forsigtigt ned mod ham. Han ser op.

"Minea," han tager fat i min hånd, da han får chancen og trækker mig med udenfor i gårdhaven. Solen er så småt ved at stå op. "Jeg ville gerne sige undskyld for de ting, jeg sagde i går. De... De var ikke okay."

"Nej, det var de ikke," siger jeg koldt og folder mine arme over kors. "Og?"
"Og undskyld!" udbryder Jackson frustreret og slår ud med armene. "Hvad andet kan jeg sige? Jeg opførte mig som en idiot overfor dig, fordi jeg var chokeret og bange, men jeg ved godt, at du intet havde at gøre med det. Så undskyld." Jeg kan mærke tårerne være på vej tilbage.

"Det er ikke nok," hvisker jeg derfor bare og vender mig om for at gå tilbage, men jeg ombestemmer mig i sidste øjeblik. Jeg vender mig om mod Jackson igen og går tilbage mod ham. "Ved du hvad? Jeg har ikke valgt at være, hvad jeg er, okay? Men jeg er heller ikke ligesom mange af de andre monstre. Der var ingen, der gjorde mig til det her. Jeg fik ikke frataget mit liv - eller min død for den sags skyld. Og selvom det ikke har været mit højeste ønske, har jeg aldrig, aldrig skammet mig over at være et..." Jeg tøver, før jeg siger ordet, der for nogle dage siden virkede så harmløst, men nu føles så ækelt i min mund. "Et monster. Indtil nu. Jeg er ikke en koldblodig morder. Du har slået flere af min slags ihjel, end jeg nogensinde kommer til at slå af din slags!" Min stemme er hævet og ryster, mens tårerne begynder at flyde ned af mine kinder. "Og jeg var mindst ligeså forskrækket i går. Men du risikerer ikke at blive slået ihjel på grund af de her angreb - din far risikerer ikke at blive dømt for noget, han ikke har gjort. Men det gør jeg. De her angreb kan været seglet på DSMS' kiste. Vores undergang. Så nej, det var ikke okay. Men undskyld? Undskyld er bare ikke nok." Jeg drejer rasende om på hælen og med tårer trillende ned af kinderne farer jeg tilbage ind i hallen, gennem den og ud gennem hovedindgangen. Her forvandler jeg mig til en flagermus og basker mig langt, langt ind i skoven. Jeg forbander alle og hele denne her situation væk.

 

Da jeg kommer hjem igen om aftenen, er Nina ikke på vores værelse, hvilket gør mig lettet. Klokken er syv, så aftensmaden er lige blevet serveret, men selvom jeg ikke har spist i flere dage, føler jeg mig ikke sulten. I stedet, tager jeg nattøj på og lægger mig i min seng. Jeg ved godt, jeg ikke kan sove lige nu, men jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal gøre.

 

Nina kommer hjem nogle timer senere.

"Minea?" spørger hun håbefuldt, men jeg kniber mine øjne sammen, trækker vejret tungt og svarer hende ikke, som om jeg sov. På et tidspunkt i løbet af aftenen lykkes det mig rent faktisk også at falde i søvn. 

--------------------------------------------

Undskyld kapitlet kom så sent i dag :-(
Lover den kommer tidligere i morgen!
Håber I stadig kan lide historien og, hvor den fører hen!

 

Jeg har besluttet mig - efter mange af jer, havde været super gode til at ytre jeres meninger for at beholde navnet, da min opfattelse var, at det ikke kun var et navn jeg havde kært, men som I alle lod til at synes om :-)

Tak , for at I følger med!♥

Kyskys♥
Lena

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...