Halloween High

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 sep. 2014
  • Opdateret: 3 okt. 2015
  • Status: Igang
Minea Dracula har aldrig været skolens mest populære pige, men hun har altid været vellidt, og hvad vigtigere er, hun har altid elsket sin kostskole, Halloween High. Men siden hendes far, Vlad Dracula, præsident for DSMS (De Samlede Monstres Samfund) fik tiltrukket sig lidt for stor opmærksom af en Van Helsing og dennes søn og drev en masse monstre under jorden, frygter hun at vende tilbage til et nyt skoleår. Og det har hun al mulig grund til, for skolen bliver styret af mean girls i form af smukke spøgelser og magtfulde hekse. For at gøre ondt værre ser byen pludseligt et mystisk mord, og Van Helsing dukker, sammen med sin søn, op for at efterforske mordet. Men hvad sker der, når Minea og hendes venner går sammen mod skolens mean girls, og Van Helsings søn Jackson viser sig at være lidt mere spændende, end man ved første øjekast skulle tro, og mordene forsætter, kun for at blive mere og mere brutale. Én ting er sikkert: Minea får ikke en kedelig oktober måned!

75Likes
182Kommentarer
10021Visninger
AA

31. 30. oktober

30. oktober

 

Jeg vågner næste dag tilbage i min egen seng. Det kradser allerede over hele kroppen for at se Jackson igen, men jeg ved, at jeg må vente lidt endnu. Jackson er rask nok til at blive udskrevet, så hele årgangen, min far, Van Helsing, Hr. Reaper, Jackson og jeg vender i dag tilbage til Halloween High. Hr. Reaper har lejet nogle busser fra nogle af min fars bekendte her i Kentucky, som skal køre os tilbage. Han syntes, det ville være hyggeligere end at vi rejser hver for sig på vores egne måder.

"Og efter det vi har været igennem, har vi brug for hygge," sagde han i går, da han meddelte os. Jeg ved ikke, om han forestiller sig lejrbålssange eller hvad, men jeg har svært ved at forestille mig denne hygge, han snakker om.

 

Jackson bliver kørt i en kørestol ud af hospitalet og ned til bussen. Van Helsing lader til at have givet diskussionen op med, hvorvidt Jackson skal rejse med os eller ej, for han sætter sig med et arrigt ansigtsudtryk ind i min fars bil, der vil køre dem tilbage til skolen. Jack og Frank bærer Jackson ind i bussen, hvor han får bakset sig ind på et sæde. Jeg sætter mig ved siden af ham og putter mit hoved ind mod hans. Foran os sidder Frank og Nina og bag os sidder Jack og Hecate. En højlydt gruppe lyder ude foran indgangen til bussen, og da de træder ind bliver der helt stille i bussen. Selvfølgeligt skal vi køre  syv timer hjem i bus med Bloody Mary og hendes slæng. Jeg smiler skævt og trækker på skuldrene, og Bloody Mary ruller med øjnene, men gør det samme. Hun sætter sig endda ikke så langt fra mig.

 

Snart begynder bussens hjul at trille og vi kører ud på landevejen. Frank og Nina sætter sig på knæ på deres sæder og vender sig mod os.

"Vi har faktisk noget, vi gerne vil fortælle," siger Nina. Hun smiler smørret til Frank og puffer til ham. Han griner og klør sig i håret. Jack læner sig ind over mit sæde og Hecate har også rejst sig bag Jackson for at følge med.

"Jah, øh..." mumler Frank. "Det er sgu lidt mærkeligt at sige."

"For fanden, bro," ler Jack. "Spyt ud!" Frank og Nina ser på hinanden med et smil igen.

"Vi, øhm..." siger Nina. "Vi er kærester." Jeg løfter mit ene øjenbryn.

"Seriøst?" spørger jeg, mens Jack klynker højlydt og Hecate jubler. Jackson smiler, men har hverken kræfter eller følelsesmæssig investering nok til en større reaktion.

"Ja, altså..." Frank leder efter ordene.

"Siden hvornår?" forlanger jeg at vide, for jeg har stadig svært ved at tro på det.

"Siden... Lidt efter jeg slog op med Dorian," siger Nina. Hun smiler bredt og ser forelsket på Frank. "Det viste sig, at han havde fået følelser for mig, så... ja... Vi prøvede bare lidt og se, hvor det gik hen." Jeg smiler.

"Og det gik et godt sted hen?" afslutter jeg. Nina og Frank nikker.

"I er nogle tosser," ler Jack. Han prøver at holde sig i sin iskolde player-karakter, men hans smil er for oprigtigt til, at nogen af os helt køber den. Alle og enhver ved, at Frank er som en bror for Jack, og der er få ting, der gør ham gladere end at se Frank være glad.

"Hvorfor fortalte I os det ikke?" spørger jeg i et tonefald, der forsøger at fremstå fornærmet.
"Vi prøvede," siger Frank.

"Men noget kom altid i vejen," afslutter Nina. Hun slår ud med hånden. "Morderiske ånder, forbudte forhold," hun sænker stemmen og peger hen mod Mary. "bitchy spøgelser."

"Hey!" råber Mary og ser irriteret på Nina. Nina skærer en grimasse, men jeg lægger mærke til, at Bloody Marys vrede ikke helt når hendes øjne. Hendes hånd er flettet ind i Dorians, og jeg mistænker hende for at være lettet over at se Nina med en anden end sin kæreste.

"Tillykke, venner," siger jeg. De nikker og kysser.
"Ad!" råber jeg barnligt.

"Ismand, ismand, hun vil have din - AV!" Jack synger og klapper, men bliver afbrudt af et slag fra Hecate.

"Hvor er I barnlige," ler hun. Jeg ler. Jeg tror faktisk vi alle sammen ler. Gennem ruderne suser Kentucky forbi. Jeg putter mig ind til Jackson.
"Hej," hvisker jeg.

"Hej," hvisker han igen. Jeg ser ud af vinduet. Jeg glæder mig til at være hjemme.

 

"Åh Gud," Ninas skærende råb vækker mig med at spjæt, og jeg sætter mig forskrækket op i sædet.
"Hvad sker der?" spørger jeg forskrækket. Nina ser forlegent omkring med hele bussens opmærksomhed rettet mod hende.

"Det var bare..." mumler hun, mens hendes finger nervøst bevæger sig om hinanden. "Øhm... Altså... Med alt der er sket, tænkte jeg bare på Halloween-ballet." Hun ser på Bloody Mary, der med et løftet bryn åbner munden. Men intet kommer ud.
"Øhm..." mumler hun bare tomt. Hendes ansigtsudtryk går fra hovent til skamfuldt. "Med alt der er sket, har vi tydeligvis ikke arrangeret noget." Bloody Mary lægger armene over kors med en udfordrende mine.
"Så lad mig finde på noget!" siger Nina med et lys i øjnene. Hun smiler stort, men Mary er ikke lige til at overtale.

"Under ingen omstændigheder!" siger hun vredt. "Jeg er stadig formand for festudvalget, og det er stadig min idé, vi tager!" Jeg ruller med øjnene.

"Ej, kom nu, Mary," siger jeg. "Vi kan tage din idé næste år. Hvorfor falder Día de Muertos på Halloween?"

"Det ved jeg ikke," sukker Mary. "Og jeg er også ligeglad. Hele skolen vil hellere have min idé."

"Ikke hele skolen," siger Hecate udfordrende, og vi andre nikker. Medea, der tydeligvist ikke længere er ramt af samme skyldfølelser fnyser.

"Det meste af skolen," understreger Yuki-Onna med et spydigt smil. Vi leder alle sammen efter et modargument, indtil Jackson knækker sammen i et hosteanfald. Jeg ser forskrækket på ham.
"Jackson!" Jeg lægger mine arme på hans skuldre. "Er du okay?" Han hoster lidt endnu, før han med en hæs stemme får fremstammet:

"Jeg prøvede bare at sige, at jeg synes Día de Muertos er en god idé," han hoster igen. "Men det er åbenbart stadig svært for mig at tale efter overfaldet." Han ser ikke på mig, men stirrer udfordrende på Bloody Mary. Hun himler med øjnene, men et svagt smil tegner sig på hendes læber.

"Fint," sukker hun. "Du får lov, jeg får fred." Hun sætter sig tilbage i stedet og vender hovedet ud mod vejen, sikkert for at undgå at skulle se på Ninas sejrsdans. Jeg ler og læner mig ind mod Jackson.

"Du er slem," ler jeg og kysser ham på kinden. Han ler.

"Ja, men jeg er sikker på, at Nina kan holder en meget bedre fest end den forstokkede ko," siger han stille uden det mindste spor af den hæshed, hans stemme før havde været fuld af.

 

Jeg når ikke engang ind i hallen, da vi endeligt er tilbage ved skolen, før Fru Reaper skynder sig hen til Jackson og mig og informerer os om, at vi er ønsket på kontoret. Hecate hjælper mig med at få ham op til kontoret, ved at kaste en besværgelse på hans kørestol, hver gang vi skal op af trapper, der får den til at svæve. Da vi når til døren, går hun igen, og Jackson og jeg går ind på kontoret.

 

Det er mørkt som sædvanligt og tre store silhuetter dækker næsten olielampen helt. Jeg kan genkende min fars høje, slanke figur til højre og Van Helsings lidt lavere, men stadig høje, enormt bredskuldrede silhuet til venstre. I midten står Hr. Reaper, lav og tynd til sammenligning med vores fædre.

"Minea, Jackson!" siger han, da vi går ind. Van Helsing brummer noget, jeg ikke kan tyde, mens min far skynder sig hen og krammer mig. Hr. Reaper går om på bagsiden af sit skrivebord og sætter sig bag det, så hans ansigt er oplyst.

"Jeg har tilkaldt jer her for at diskutere en ting eller to med jer," siger Hr. Reaper. "Jeg var ikke sikker på, at jeg synes, at I skulle gives særbehandling i forhold til skolens andre elever, men som Van Helsing påpegede er du slet ikke en elev, Jackson, og Minea, man må sige, at du har været mere involveret i sagerne i år, end du måske kunne have håbet, så din far fik mig overbevist, om at du også skulle være den første til at vide det..."

"Vide hvad?" spørger jeg og ser forvirret rundt i rummet.

"Vi har lavet en ny fredstraktat," siger min far i en entusiastisk stemme, der ikke gør et forsøg på at skjule, at monstrene har været heldige.

"Virkeligt?" spørger jeg glad. Hr. Reaper nikker.

"Spøgelserne må nu spøge, hvor og hvordan de vil igen, heksene og troldmændene må øve magi som de vil, vi må alle sammen begive os rundt i samfundet så meget som vi har lyst til," han ser hoverende på Van Helsing, der tvært ligger armene over kors.

"Men I må stadig ikke slå ihjel," brummer han irriteret. Jeg trækker på skuldrene. Det var alligevel ikke mit højeste ønske. Jeg smiler bredt og hopper hen for at kramme min far.

"Og der var lige én anden ting," siger Hr. Reaper og rejser sig. Min far og Van Helsing ser begge på ham og er tydeligvist ligeså forvirret over, hvad denne anden ting er, som Jackson og jeg er.

"Jeg kunne forestille mig, at det var jeres ønske at forblive i nærheden af hinanden," siger Hr. Reaper. Han rejser sig igen og går rundt om bordet hen til Jack og jeg. "Og taget i betragtning af den seneste måneds hændelser, er det måske også hensigtsmæssigt at have en med dine evner på skolen, Jackson." Han tøver et øjeblik, hvor han ser op på Van Helsing, men vender så blikket tilbage mod Jackson. "Fru Reaper og jeg har kigget i skolens budget, og vi har fundet penge til en fuldtidsstilling som skolens officielle sikkerhedsvagt. Dit job ville indebærer at beskytte eleverne og de, der bor i byen: fra mennesker, såvel som monstre. Du ville desuden få et værelse på lærernes sal." Jackson måber, men ikke ligeså meget som jeg. Jackson kan få liv til at... blive?

"Wow," siger han. "Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige." Men det gør Van Helsing.

"Under ingen omstændigheder!" buldrer han. "Jeg har godt nok været accepterende i de sidste par dage overfor det der," han peger på mig, som om jeg er en ulækker parasit. "Men selv min tålmodighed har grænser!" Min far sukker højlydt.

"Hold nu op, Abraham," siger han i sit mest nedladende tonefald. "Jeg er ligeså lidt for det her, som du er, men i sidste ende, er det deres beslutning, og du bidrager i hvert fald slet ikke meget noget konstruktivt, når du taler om min datter på den måde." Jeg har lyst til at knipse med fingrene i en z-bevægelse eller give min far high-five, men jeg modstår trangen. Det ville Jackson nok ikke ligefrem synes om. Van Helsing sukker højlydt og slår opgivende ud med armene.

"Jeg forstår bare ikke, hvad fanden der er galt med hans hoved," begynder han, men da Jackson langsomt og med besvær rejser sig op fra sin kørestol dør al lyd i rummet hen.

"Undskyld mig," siger han, som om han står på en talerstol i et rum fyldt med hundredvis af mennesker. "Selvom jeg værdsætter, at du passer på mig, far, og selvom jeg værdsætter, at du forsvarer vores forhold og Minea, Hr. Dracula, vil jeg lige bede jer alle sammen huske på, at det her er  min beslutning, mit liv. Og jeg træffer ikke mine valg baseret på andre end mig og mine ønsker. Ikke dine," han ser på sin far. "End ikke Mineas." Jeg kan ikke lide den retning, som dette pludseligt har taget. "Når det er sagt... Så har jeg aldrig følt mig mere hjemme, end jeg har gjort den sidste måned her. Jeg ved ikke om, det kun er Minea, hun er helt sikkert en stor del af det, men jeg tror, det er noget mere. Jeg er ikke en jæger. Jægere skal der til at gøre, som du gør, far. Og som du også, Hr. Dracula. Men jeg? Jeg er en beskytter. Det er det, jeg egner mig til. Jeg kan ikke bekæmpe nogen, jeg kan kun kæmpe for nogen. Og det er det, jeg vil. Her." Smilet på mine læber strækker sig så vidt, at det næsten gør ondt. "Hos Minea, og hos alle de andre monstre. Jeg vil beskytte denne verden..." Han ser på sin far. "Såvel som menneskenes." Jeg kan ikke modstå, at gå hen og lægge mine arme om ham og trække ham ind i et kram. Tårer pletter hans skjorte med saltvand. Han stryger mig over håret og kysser mig på panden. Van Helsing sukker opgivende.

"Fint," siger han og dumper træt ned i en stol. "Fint, fint, fint... Men lov én ting, dreng." Jackson nikker.

"Altid sov med en lad pistol under din pude," Van Helsing kniber øjnene sammen. "Og intet natteophold på pigernes korridor." Jackson over.

"Jeg lover det," siger han og holder hånden op. Van Helsing smiler og ruller med øjnene.

"Okay så," brummer han. "Jeg får Anita til at sende dine sidste ting herover fra Amsterdam, når jeg kommer hjem." Jackson smiler også.

"Tak far," siger han. Van Helsing nikker.
"Mhm," mumler han. "Jeg tager af sted senere i dag. Hjælper du mig med at pakke?" Han er allerede på vej ud af døren.
"Ja, jo," Jackson ser ned på mig. "Jeg kommer lige om fem minutter. Van Helsing ruller igen med øjnene, men nikker.

 

Jackson og jeg går langsomt ud på gangen, mens jeg støtter ham så godt som muligt.

"Ladt pistol?" mumler jeg. Han trækker på skuldrene. Jeg griner. "Okay, men ingen natteophold på pigernes korridor?" Jeg forsøger mig med min mest skuffede stemme. Jackson smiler skævt og svinger mig rundt i sine arme, så godt som han nu kan lige nu.

"Jeg har aldrig været så god til det med løfter," ler han mildt og trækker mig ind i et kys, men jeg bremser ham.

"Undskyld mig?" spørger jeg med et løftet øjenbryn. "Jeg ved ikke, hvor godt jeg synes om det." Han smiler og kysser mig.

"Well," hvisker han ind i min mund. "Du er vel undtagelsen, der bekræfter reglen." Jeg ler og kysser ham.

"Okay så," siger jeg. "Smut du nu ned og hjælp din far."

 

---------------------------------------------------------

Undskyld for et mega sent udgivet kapitel i dag! Jeg håber, at I kan lide det, og at I glæder jer til slutningen i morgen! 
 

Jeg overvejer desuden at afslutte med en lille Q&A efter historien er slut i morgen, hvor jeg vil åbne for spørgsmål, som jeg så vil besvare i denne Movella, så hvis I har nogle spørgsmål allerede nu, må I hellere end gerne smide dem i en kommentar! Hvis jeg får nok spørgsmål laver jeg en Q&A! :-D

Kyskys♥

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...