Halloween High

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 sep. 2014
  • Opdateret: 3 okt. 2015
  • Status: Igang
Minea Dracula har aldrig været skolens mest populære pige, men hun har altid været vellidt, og hvad vigtigere er, hun har altid elsket sin kostskole, Halloween High. Men siden hendes far, Vlad Dracula, præsident for DSMS (De Samlede Monstres Samfund) fik tiltrukket sig lidt for stor opmærksom af en Van Helsing og dennes søn og drev en masse monstre under jorden, frygter hun at vende tilbage til et nyt skoleår. Og det har hun al mulig grund til, for skolen bliver styret af mean girls i form af smukke spøgelser og magtfulde hekse. For at gøre ondt værre ser byen pludseligt et mystisk mord, og Van Helsing dukker, sammen med sin søn, op for at efterforske mordet. Men hvad sker der, når Minea og hendes venner går sammen mod skolens mean girls, og Van Helsings søn Jackson viser sig at være lidt mere spændende, end man ved første øjekast skulle tro, og mordene forsætter, kun for at blive mere og mere brutale. Én ting er sikkert: Minea får ikke en kedelig oktober måned!

75Likes
182Kommentarer
10025Visninger
AA

26. 25. oktober

 

25. oktober

 

Da jeg vågner næste dag, har jeg ingen idé om, hvad klokken er. Min celle er stadig fuldt oplyst af fangekælderens gullige lamper. Jeg kradser mig i øjnene og får bakset mig op og stå, mens lyset stadig skær i mine øjne. Jeg har en dårlig smag i munden og føler mig svedig, stadig iklædt gårsdagens tøj. Jeg vender mig om, ud mod gangen og hopper en halv meter tilbage med et skrig, da jeg ser Hr. Reaper sidde og stirre på mig.

"Undskyld," siger han. "Jeg ville ikke forskrække dig." Jeg ser skeptisk på ham.

"Så burde du måske ikke sidde og stirre på mig, mens jeg sover," mumler jeg irriteret. Nede på gulvet foran står en bakke med en flaske blod og noget sort tøj, som jeg genkender fra min egen garderobe. Jeg sætter mig i skrædderstilling ned på gulvet og tager flasken. "Hvad vil du?" Mit hår føles uglet, hvilket det sikkert også er, men det passer godt sammen med min nuværende identitet som farlig, morderisk vampyr-fange.

"Jeg vil snakke om anklagerne mod dig," siger han blidt. jeg nikker med et løftet øjenbryn og åbner mig flaske.

"Det vil jeg også gerne," siger jeg irriteret og tager en tår af flasken. Hr. Reaper venter tålmodigt på, at jeg har drukket, før han fortsætter.

"Hvis du ved noget som helst, der kan rense dit navn eller lede os i retningen af morderen, er det nu, du skal sige det," siger han alvorligt og ser indgående på mig, og jeg ved han har ret. I tilfælde af nogen af mine venner virkeligt står bag dette, har de ladet mig arrestere uden at gøre noget ved det.

"Der er en gruppe på skolen, som du nok har lagt mærke til ikke behandler de resterende elever specielt godt," lægger jeg ud. Hr. Reaper nikker langsomt. "En af dem, de har været rigtigt stride mod er min veninde, Churel. En dag efter en time stod de og mobbede hende... Groft. Vi andre: Hecate, Jack, Frank, Nina, Hallow, Hitch og jeg kom forbi. Det førte til en diskussion, og havde sikkert også ført til endnu et slagsmål, hvis Fru Reaper ikke var kommet forbi... Men bagefter var de alle sammen virkeligt vrede. De jokede med, at han burde dø og sådan, hvilket jo ikke er så frygteligt usædvanligt, men så blev han dræbt samme nat..." Min stemme dør ud, og mine tanker kører i cirkler om, hvem af mine venner, der dog kunne finde på at lade mig sidde her og rådne op. Hr. Reaper nikker.
"Hvorfor fortalte du ikke det noget før?" spørger han.

"Undskyld mig, men Solomon var et røvhul. At slå ham ihjel var forkert, men ikke mere forkert, end de mennesker vi alle sammen har slået ihjel. Jeg så ingen grund til at skade en af mine venner for at hjælpe ham finde retfærdighed," siger jeg hårdt og sætter mig på sengen. Hr. Reaper nikker eftertænksomt.

"Jeg er glad for, at du siger det nu," siger han. Så rejser han sig og går ned af gangen. Jeg følger ham med blikket. Han stopper op, vender sig og går et par skridt tættere på mig.

"Hverken mig eller Fru Reaper tror, at du har haft noget som helst at gøre med det her, Minea," siger han alvorligt. "Det håber jeg, du ved. Hvis jeg kunne bytte plads med dig, ville jeg gøre det." Jeg smiler taknemmeligt og mærker tårer vælde op i mine øjne.

"Tak," hvisker jeg grådkvalt. Hr. Reaper smiler og nikker, før han vender sig om igen og forlader kælderen. Jeg ånder ud.

 

Jeg ved ikke, hvor længe der går, for her er ingen ure, men jeg vurderer, at det må være lige efter aftensmad, da dørene åbner sig igen. Jeg trækker vejret ind i frygt for, hvem jeg ser. Jeg kan ikke klare flere alvorlige samtaler med min far eller Hr. Reaper, og jeg vil for alt i verden ikke se Van Helsing. Længst inde har jeg et lille spinkelt håb om at se Jackson træde ind af døren med et kærligt smil og en hårnål, som han på magisk vis kan bruge til låse døren op. Men det er ikke Jackson, og alligevel bliver jeg ikke skuffet.

 

Nina og Frank træder først ind hånd i hånd med Jack, Hecate, Hallow, Hitch, Colin og Churel efter sig. De smiler allesammen og råber i kor ved synet af mig, mens de rækker deres hænder ind gennem celle stænger for at ae min kind eller tage min hånd.

"Vi har først nu fået lov til at besøge dig," fortæller Frank. Han ler. "Du skulle have set Nina og Hecate. De har fulgt efter henholdsvis Hr. Reaper og Van Helsing hele dagen for at give os lov." Jeg smiler. Jeg kan lide se Hecate og Nina for mig tale med høje, skarpe stemmer indtil, de fik deres vilje, fordi deres ofre simpelthen blev så irriterede til sidst. Jeg ser rundt på deres smilende, kærlige ansigter og mærker et stik af dårlig samvittighed. Jeg har ledt mistanken hen på alle dem, bortset fra Nina, og jeg kan ikke forstille mig, at nogen af dem ville gøre dette mod mig.
"Hør venner, jeg er nødt til at fortælle jer noget," siger jeg og sætter mig på sengen. På den anden sidde har de sat sig til rette på gulvet. "Hr. Reaper kom ind tidligere i dag og spurgte mig, om jeg vidste noget, og jeg var nødt til at fortælle ham..."

"Det ved vi," afbryder Hecate.

"Hvad?"
"Ja," Jack læner sig op af væggen. "Nina gik ned til ham tidligere i dag for at sige det samme. Ærligt talt forstår jeg ikke, hvorfor I ikke bare sagde det fra start af?" Jeg ser forvirret på Nina, der smiler skævt.

"Så..." mumler jeg forvirret. "I er ikke sure?" Hallow slår ud med hånden.

"Nej da!" siger Hecate og knipser med fingrene. "Når folk bliver myrdet, skal man have deres fjender af vide, og jeg var helt klart Solomons fjende. Vi synes bare, du er dum for ikke at fortælle det. Så kunne du have undgået dette firstjerners ophold." De griner, og jeg kan mærke en knude i min mave blive løsnet. Jeg læner mig op af væggen og lukker mine øjne.

"Jeg siger jer, det er skrækkeligt," ler jeg og ser på dem. "Men I tror ikke, jeg har gjort det?" Frank trækker på skuldrene.

"Det kunne ligeså godt være hvilken som helst af os andre. Eller af nogle helt, helt andre på skolen," siger han. Colin nikker.

"De andre varulve hadede Solomon mindst ligeså meget som jer, og de slår også ihjel med bid," siger han. "Det sagde jeg også til Hr. Reaper."

"Ja, også Solomon var en rigtig player," ler Hecate. "Han kunne med lethed have pisset en eller anden heks af, der kunne have slået ham ihjel med en besværgelse, der fik det til at ligne et vampyr-angreb." Jeg smiler og føler mig meget mere afslappet endnu.

"Desuden," tilføjer Nina. "Er du den seriøst slappeste på hele Jorden." De andre griner og nikker. "Det er fuldstændigt absurd, at du skulle have overvundet en stærk troldmand som Solomon uden en skramme." Jeg ler.

"Det er helt latterligt, at de holder dig fanget," siger Jack i et mere alvorligt tonefald. "Men vi er også ved at finde beviser for, at resten af skolen ser ligeså skyldige ud som dig. Problemet er bare, at meget af det afhænger af, at folk vil vidne om, at de hadede Solomon og kunne have slået ham ihjel ved at bide ham og tappe ham for blod."

"Og du er ikke Miss Popular efter hele Jackson-tingen," afslutter Hecate. "Som jeg forresten gerne ville have vidst." Vi griner igen.

"Men vi arbejder på det," afslutter Frank og nikker bekræftende.

"Colin prøver at overbevise varulvene," siger han. Colin smiler og nikker. "Hitch og Hallow arbejder på spøgelserne..."

"Jeg forsøger at blive venner med heksene igen, så jeg kan få overbevist dem," siger Hecate med et træt smil. "Ikke nemt." Jack ler.

"Jeg forsøger at blive rigtigt gode venner med heksene, så jeg kan overbevise dem, når Hecate fejler," ler han. Hecate slår ham over armen.

"Og Churel, Frank og jeg arbejder på resten," siger Nina. "Ielerne er allerede på din side." Jeg smiler.

"Du er herude fra på ingen tid," tilføjer Churel. Jeg rejser mig på sætter mig på gulvet så tæt på dem, som jeg kan komme.

"Tak," hvisker jeg taknemmeligt. De smiler alle sammen.

"Hey," siger Frank. "Vi elsker dig. Vi kan ikke gøre for det." Vi sidder i stilhed, indtil Hecate læner sig frem.

"Der er ingen vagt," hvisker Hecate. "Så Jack og jeg tænkte, at vi burde jail-breake dig, men de andre synes ikke, det var en god idé." Jeg ler og kniber øjnene sHan ammen.

"Jeg er ked af at sige det, men jeg tror, de andre har ret," ler jeg. "Intet virker mere skyldigt end at flygte. Og en uendelighed er en helvedes lang tid at være på flugt." Hecate trækker på skuldrene og smiler skævt.

"Du har en pointe," siger hun. Jeg hviler mit hoved mod cellestængerne.

"Hvor længe kan I blive?" spørger jeg.

"Indtil midnat," fortæller Nina med en blid stemme. "Dér kommer Van Helsing og henter os."

 

De bliver indtil midnat, hvor Van Helsing med et ondskabsfuldt smil ganske rigtigt kommer og henter dem, og jeg alene igen. Jeg falder i søvn badet i kælderens lys med tanker, der kredser om den ikke-eksisterende vagt, og hvor nemt det ville være at bryde ud af fængslet. Jeg tænker på Jackson, og hvor gerne jeg ville se ham. Jeg håber inderligt, at han finder en måde at komme herned og besøge mig. Det gør jeg virkeligt.

 

 

 

--------------------------------

Igen! Undskyld for det forsinkede kapitel! Håber I kan lide det og stadig følger med i historien!♥

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...