Unachievable ♦♦ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 sep. 2014
  • Opdateret: 12 jun. 2015
  • Status: Igang
Carley Smith fandt ud af at hun var tiltrukket af det samme køn da hun var omkring 15 år. Der er så gået 5 år med en masse forandringer og oplevelser. Nogle gode, nogle dårlige. Hun har ingen kæreste, men på en måde har hun. Jessie Carter er navnet på tøsen som Carley har været sammen med, uden at kalde sig kærester. De har haft en masse vilde aftner, og Carley er i tvivl om deres "forhold". Da Jamie Evans, Carleys bedste veninde en dag præsenterer Carley for boybandet One Direction, føler Carley en gnist inden i sig, som hun aldrig før har følt. Fyren fra bandet bliver ved med at skrive til Carley og flirte med hende. Hun føler sig splittet og ekstremt forvirret da hun finder ud af at hun ikke har afvist fyren. Da dette går op for hende, flipper hun fuldstændig ud. Hun lukker sig inde og føler sig skyldig overfor Jessie. Hun hader sig selv og fyren. Hvordan vil gå med Carley og hendes turbulente situation? Læs med her. ➡ Stødende scener og sprog kan forekomme.

14Likes
14Kommentarer
2578Visninger
AA

5. ♦Sleepover♦

Jeg holdte mig lidt på afstand fra Zayn resten af dagen, selvom det var ret svært. Der var bare et eller andet over ham der skræmte mig. Niall og jeg havde fjollet ret meget rundt, det viste sig at vi havde den samme humor, og elskede begge mad lige så højt! Aldrig før har jeg kommet så godt ud af det med en fyr. På venne måden selvfølgelig. Niall og jeg sad og vekslede historier med hinanden mens vi grovædede pizza'en. Jeg fortalte dengang jeg mødte Ed Sheeran, og Niall fortalte at han kendte ham ret godt, eftersom han har skrevet en sang eller sådan noget for dem.

Jeg kan ikke lige huske navnet på sangen, men mener det var et tal eller sådan noget. 

"Olly Murs er også en rigtig god ven" tilføjede han og jeg kiggede målløs på ham med åben mund. 

"Luk munden, det trækker!" udbrød Zayn der sad overfor Niall og jeg. Jeg lukkede munden og begyndte at grine. "Meget morsomt Zayn!" udbrød jeg og kastede en sofapude efter ham. Den ramte ham lige i ansigtet og fik Niall til at grine højt med sit charmerende grin. 

"Okay okay, så du fortæller at du ALDRIG har smagt tapas før?!?!" spurgte jeg overrasket Niall og han nikkede. "I har været i Spanien før, ja?" spurgte jeg og han nikkede igen "ja et par gange efterhånden" sagde han. "Og så har du aldrig prøvet tapas?! Du må være sindsyg! En dag skal jeg nok lave det så du kan smage det! Det bliver du simpelthen nød til!" udbrød jeg og han grinte. Hvordan kan man være i Spanien og IKKE prøve tapas og paellas?! Det er jo det største MUST!

"Vil du have det sidste stykke?" spurgte Niall og pegede på det. Jeg knibede øjnene sammen og grinte.

"Hvis jeg spiser mere, tror jeg at min mave flækker!" udbrød jeg og lagde mig ned på sofaen og støttede mit hoved på Niall's lår. "Så tager jeg det!" sagde Niall hurtigt og han spiste stykket på rekordtid.

Jeg gabte og strakte armene. 

"Jamie, er det okay at jeg crasher hos dig? Jeg sagde til min mor at jeg skulle sove her nemlig" sagde jeg træt. "Ja selvfølgelig, men erhm.." sagde hun hostende og kiggede på Harry. Jeg rejste mig halvt op og kom hurtigt til at kigge på Zayn der holdte et grin inde. "Ja altså hvis du kan nøjes at sove herinde med Niall og Zayn" mumlede hun og jeg kiggede skiftende på hende og Harry der havde sit blik låst fast på hende. 

"Erhm" mumlede jeg og trak på min skuldre. Jeg kiggede på Zayn der bed sig i læben med blikket nede på gulvet. "OMG så bliver det TOTALLY SLEEPOVER WOOH GUURL!" udbrød Niall og slog ud med armene. Jeg grinte af hans efterligning af små forkælede piger og åndede lettet op for hans udbrød. 

"Jamen okay så!" grinte jeg og Niall blinkede til mig. 

"Jeg skal nok tage den lille sofa" mumlede jeg og pegede der hvor Jamie og Harry sad. "Sikker?" spurgte Zayn lavt. Mit blik mødte hans og det fik ham til at røre uroligt på sig. "Ja, jeg er jo den mindste OG laveste af os så alt andet ville da være stramt" mumlede jeg og han grinte. 

Jeg tog min mobil frem og blev lidt skuffet da jeg så at jeg ingen beskeder havde fået. Jeg sukkede og gik ind i opret ny besked.

"Undskyld for i går.. Havde det bare ikke særlig godt, håber ikke du stadig er sur"

Jeg læste den et par gange igennem før jeg trykkede på send knappen. Jeg sukkede og kastede mobilen ned i den anden ende af sofaen. "You okay pumpkin?" spurgte Jamie og jeg rullede med øjnene. "Jessie har ikke textet mig hele dagen så jeg ville bare skrive til hende om vi var okay" udbrød jeg surt og satte mig op.

"Du undskylder vel ikke for hende vel?!" udbrød Jessie og jeg kiggede forundret på hende. "Hvorfor siger du det sådan?" spurgte jeg helt forvirret og rynkede panden. "Ja du skal da ikke undskylde for det!" sagde hun hurtigt og jeg rystede hovedet forvirret.

"Hvad mener du?" spurgte jeg. "Jeg mener at der er da ingen grund til ikke at undskylde for at man ikke har lyst til det! Det er da ret normalt at det sker, at lysten ikke er der? Jessie har bare grebet på dig.. Hvis tingene ikke lige går hendes hoved så falder der brikker" sagde Jamie og jeg pustede luft ud. Jeg blev lidt utilpas eftersom vulkanen Jamie udbrød foran nogle fyre jeg lige har mødt. Jeg kunne mærke vreden boble op, så jeg rejste mig hurtigt op. 

Tingene gik ret hurtigt. Smerten i hovedet forsvandt lige så hurtigt som den kom, og så kom sortheden og overtog pladsen.

Da jeg så stille kom til bevidstheden, mærkede jeg at jeg svævede. Jeg blinkede et par gange og så op på Zayn's ansigt. "Niall, der står en flaske vand i køleskabet vil du ikke hente den? Harry, du skal lige hjælpe mig med at få kassen ned!" beordrede Jamie. Jeg løftede stille hovedet og kiggede til siden. Zayn's hånd greb fat om min overarm og jeg mærkede varmen sprede sig. Jeg rystede hovedet meget stille og sukkede. "Det må jeg sige, du er godt nok klodset Carley" sagde Zayn og holdte et grin tilbage. Han var stoppet og kiggede ned på mig. "Er du okay?" spurgte han bekymret og jeg nikkede. Selvom det var lidt svært når han stadig stod med mig.

Han lagde mig langsomt og forsigtigt ned på sofaen, og jeg mærkede hvordan sofaen formede sig efter min skrøbelige krop. Zayn satte sig på udkanten af sofaen med sin hånd ovenpå min. Hans blik fangede mit, og det var svært at afbryde kontakten. "Carley!" udbrød Jamie og Zayn fjernede sin hånd hurtigt og jeg mærkede kulden omfavne min hånd.

"Mmh.." Mumlede jeg og satte mig langsomt op. "For helvede" mumlede jeg og og grinte forlegent. "Det er mig en gåde at et menneske kan være lige så klodset og tumpet som dig!" udbrød Jamie og rystede hovedet. "Man skulle tro at jeg ville være vant til det, efter det er sket så mange gange" sukkede hun og jeg grinte. "Er du okay?" spurgte Harry og jeg kiggede overrasket på ham. Det er vist første gang han har sagt noget til mig de sidste to timer. "Ja jeg er okay, tak" mumlede jeg og smilte til ham. 

Niall rakte mig flasken og jeg takkede. Jeg tog en lille tår og rømmede mig. "Undskyld Carley for det før" sagde Jamie lavt og jeg rystede hovedet. "Du skal ikke undskylde, du har ret" mumlede jeg og kiggede hurtigt på Zayn. "Well, jeg smutter ind i seng, skal du med Harry?" spurgte Jamie og rejste sig op. Han tog hendes hånd og nikkede. "Godnat i tre, sov godt!" Sagde hun på vej ind på sit værelse. 

Jeg sukkede og lagde mig hen på den lille sofa. "Er du sikker på at du er okay?" spurgte Niall bekymret. "Ja Niall jeg er helt okay. Du skulle bare vide hvor mange gange jeg har slået mit hoved pga. min klodsethed!" udbrød jeg og slog ud med armene. Han grinte og nikkede. 

Zayn valgte den sofa der stod helt op af den lille sofa som jeg sov på. Vores hoveder var en halv meter væk fra hinanden. Niall var allerede faldet i søvn, det kunne jeg høre på hans snorken og jeg trak på smilebåndet. Jeg kiggede diskret hen over på Zayn der trak vejret dybt. Det lignede et kort sekund at han smilede, men sikkert noget jeg bildte mig ind, eftersom det er ret mørkt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...