Tvillingepagten (På pause)

Riley og Lillie er tvillinger. De er næsten uadskillige, indtil den dag Lillie pludselig forsvinder. Det eneste man finder fra hende er en blodig håndtaske. Da Riley kommer i skole igen, henvender den gådefulde Chaze sig til hende. Han fortæller, at han kan kommunikere med de døde, og at han ser Lillie. Riley tror ikke på den slags, men vil hun tro ham? I mellemtiden kæmper Riley også med almindelige teenageproblemer så som kærlighed, popularitet og drama.

7Likes
6Kommentarer
719Visninger
AA

4. Tillid

Jeg stod ude på verandaen foran den adresse, Chaze havde givet mig. Mine ben rystede, mens jeg samlede mig mod til at ringe på. Det virkede så mærkeligt. Jeg kendte ikke til noget om ham udover, at han påstod, at han kunne se min søster. Pludselig åbnede døren sig, og Chaze stak hovedet ud.

”Har du tænkt dig at stå der hele aftenen?”

Jeg blinkede lidt overrasket og gik indenfor. Huset var smukt indrettet. Det var lidt gammeldags  men med et moderne præg.

Han førte mig ned af gangen og ind på et værelse, jeg gik ud fra var hans. Hans værelse var stort, med plakater fra film. Det var meget enkelt indrettet med hvide vægge og ikke så mange nipsting. I hjørnet stod er en reol med en samling af Harry Potter bøger. Jeg satte mig i hans seng, og vi kiggede lidt på hinanden i tavshed. Jeg skulle til at sige noget, men han afbrød mig.

”Det var Lillie, der fik dig til at komme, ikke?”, spurgte han.

”Det ved jeg ikke...men der skete nogle ting, som der ikke var nogen logisk forklaring på.”

”Så som døre der smækker? Ting der flytter sig?”, spurgte han.

”Ja, præcis!” Jeg kiggede tvivlende på ham. ”Men hvordan ved jeg, at det ikke er dig, der laver numre med mig?”

”Okay fair nok. Spørg mig om nogle ting din søster kun ved. Hun fortæller dem til mig, og jeg fortæller dig svaret.”

”Er hun her?”, spurgte jeg nysgerigt.

”Ja, fortæl nu. Jeg venter!”

jeg kunne ikke. Det var en del af tvillingepagten. Vi måtte ikke fortælle nogen om de ting, vi havde betroet hinanden til.

”Jeg kan ikke. Vi har lavet en pagt, så jeg må ikke fortælle hendes hemmeligheder.”

”Hun siger, at du godt må, men du kan jo også bare sige nogle af dine hemmeligheder.”

Han forstod det ikke. Jeg vidste ikke om han talte sandt, og jeg ville ikke bryde tvillingepagten igen. Mange af vores hemmeligheder var alligevel også vores begge. Jeg sagde, at jeg ikke kunne.

”Ej, kom nu. Hun er jo alligevel død!”

Der lød et stort smæld på værelset. Hans kind var rød, og min hånd sveg. Jeg var rasende. Jeg skulle aldrig have været kommet. Der løb stille tårer ned af mine kinder, og jeg gik ud af døren til værelset. Han fulgte efter mig med hånden på kinden og undskyldte hele vejen ned til hoveddøren. Han overhælede mig lige inden, jeg kom hen til døren, og spærrede den for mig. Jeg blinkede med øjnene og sagde, at han skulle flytte sig. Da han ikke gjorde det, satte jeg mig ned på gulvet og ventede til, at han ville flytte sig. Han stod bare og kiggede intenst ind i mine øjne, før han sagde: ”Så siger jeg noget til dig fra Lillie. Hun er ikke vred eller såret. Det var ikke din skyld. Tvillingepagten er gammel og betyder ikke noget mere. Du har altid bebrejdet dig selv, især når der var fyre, der slog op med dig, griner hun. Det skete ikke ret tit, men det skete 1 til 4 gange...” Han fortsatte med at spytte viden op om mig. Jeg var målløs, men kunne han ikke have fundet den viden på en anden måde?Jeg kunne ikke komme i tanke om nogen.

Det var lidt grænseoverskridende, at en helt fremmed dreng sad der og fortalte alting om mig. Lige pludselig midt i en sætning udbrød han i et grin.

”Hvad?”, spurgte jeg.

”Virkelig har hun aldrig?”. Han stirrede bare lige ud, og jeg følte lidt, at jeg var den eneste, der ikke kunne se Lillie. Jeg vidste, at hun stod lige der, og jeg kunne ikke se hende! Det var for mærkeligt.

”Hvad fanden er det jeg ikke har?”

Endelig kiggede han på mig og tog sig sammen for at svare: ”Er det sandt at du aldrig har haft et rigtigt forhold? Dig over alle på jorden?”

Jeg blev helt rød i hovedet, og blev en smule småsur på Lillie. 'Ha,' tænkte jeg.'Jeg var småsur på en måske død.' Det var noget nyt. Jeg prøvede at tale uden om. ”Okay, jeg tror det er nok viden for idag Lillie, men Chaze skal lige have nogle ting på det rene. Du skal ikke opsøge mig på skolen, og der er ikke nogen, der må vide noget om, at jeg er hjemme hos dig. Der er heller ingen, der må se os sammen. Er det forstået? Og Lillie... Prøv ikke at skræmme mig til døde igen som idag.” Han nikkede og sagde undskyld fra Lillie, og vi aftalte at ses igen næste dag.  

Hans blik blev fjernt igen, og han blev alvorlig.

”Hvad?”, spurgte jeg.

”Hun kan ikke huske hvad der skete ved festen. Hun siger at hun ikke ved hvor hun er, men hun er i en…skov. Hun vidste ikke engang, at hun var død, før jeg fortalte hende det.”

”Men hun er jo her ikke?”

”Jo, jeg kan se hun er her, men hun kan ikke se os, fordi hun er et andet sted. Det kan skyldes uvidenheden, men det kan også være, at hun bliver hængende der, fordi hun måske blev dræbt der. Ånder lever meget i fortiden.”

Jeg sank en klump. Hun var måske blevet dræbt i en skov, men af hvem? Det var det, vi skulle finde ud af.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...