Tvillingepagten (På pause)

Riley og Lillie er tvillinger. De er næsten uadskillige, indtil den dag Lillie pludselig forsvinder. Det eneste man finder fra hende er en blodig håndtaske. Da Riley kommer i skole igen, henvender den gådefulde Chaze sig til hende. Han fortæller, at han kan kommunikere med de døde, og at han ser Lillie. Riley tror ikke på den slags, men vil hun tro ham? I mellemtiden kæmper Riley også med almindelige teenageproblemer så som kærlighed, popularitet og drama.

7Likes
6Kommentarer
723Visninger
AA

7. Politi og kaos

Rileys synsvinkel

 

Jeg sad som forstenet i et afhøringslokale på politistationen. Ved siden af mig sad min far og skældte politibetjenten ud, mens min mor sad og hulkede ved min anden side. Jeg følte mig som en forbryder.

”Må jeg tale med Riley alene?”, sagde min psykolog, Leah Anderson. Jeg havde ikke engang bemærket, at hun var kommet ind i lokalet. Jeg kiggede på hende, men jeg kunne ikke få mig selv til at sige noget. Betjenten rømmede sig og rejste sig modvilligt op. Han mumlede, mens han gik ud af døren til det lille afhøringslokale. Min far kiggede først undersøgende på mig, for at se, om jeg var okay med det, men gik så ud sammen med min hulkende mor, da jeg ikke ændrede adfærd.

”Hej,” sagde hun medfølende og satte sig overfor mig. Jeg svarede hende ikke i frygt for at bryde sammen. Jeg sende hende bare et lille bedrøvet smil.

”Hvad føler du lige nu?”

Smerte, sorg, forskrækkelse og forvirring over at have ”snakket” med min søster, men det kunne jeg jo ikke sige. Jeg kunne sige at sorgen efter at have fundet Lillie død var så smertefuldt, men det var det enligt ikke, fordi jeg vidste jo at hun var død. Hver gang jeg lukkede øjnene, så jeg alligevel hendes livløse ansigt og hendes forslåede krop. Jeg skulle aldrig have prøvet at finde hende. Det havde gjort mig…faktisk kunne jeg ikke rigtig finde ud af, hvad jeg følte. Jeg tror, jeg var i chok over oplevelsen. I det samme kom jeg i tanke om, hvor Chaze mon kunne være henne. Måske inde i et andet afhøringslokale? Gad vide om det her kom i TV, for så ville alle folk jo finde ud af, at jeg havde været sammen med Chaze. Hurtigt slog jeg tanken væk. Jeg skammede mig over, at jeg kunne tænke sådan, når jeg lige havde fundet min søster død.

”Riley?”, spurgte Leah bekymret, og jeg fandt ud af, at jeg havde siddet fordybet i mine tanker i noget tid.

”Ja?”

”Hvad føler du?”

”Behøver jeg at svare på det nu?” Min stemme var overraskende hård, og jeg undrede mig over, hvor irriteret jeg var blevet over hendes spørgsmål, men jeg anede ikke, hvad jeg skulle sige. Jeg ville bare gerne hjem i stilheden. Der var der ingen der stilede spørgsmål, som jeg ikke kunne svare på.

”Riley…Det her er for at hjælpe dig, men du skal være åben for, at jeg kan.”

Jeg svarede, at jeg ikke kunne forklare det. Hun blev ved med at spørge ind til mig, men da jeg ikke gav hende nogle konkrete svar, gik hun, og betjenten og far kom ind igen. Far sagde, at han havde kørt mor hjem. Betjenten spurgte, hvorfor Chaze og jeg havde været i skoven, og jeg fortalte, at vi havde ledt efter spor fra Lillie. Han fortsatte i evigheder med at stille spørgsmål, men han spurgte aldrig om det, jeg vidste, han fiskede efter. Hun vidste, at han ville vide, hvorfor vi vidste, hvor vi skulle lede.

 

Efter nogle timer var vi endelig hjemme igen, og jeg løb op på mit værelse og smed mig i min seng. Turen fra politistationen havde været ulidelig. Udenfor havde der været spækket med journalister, der ville spørge far og jeg om alt muligt om hændelsen. Vi havde kæmpet os igennem trængslen, beskyttet af politibetjente. I sådan en lille by som vi boede i, var sådan en begivenhed meget vigtig og interessant, men det havde den nok været alle steder siden der var så mange jounalister. Jeg kunne allerede se overskriften for mig:

TVILLING FINDER SIN FORSVUNDNE SØSTER DØD.

 

Min telefon klingende, og jeg rakte ud efter den. Der var tre ubesvarede opkald og to sms’er fra Chaze. Jeg læste den nyeste og der stod:

 

Er du okay? Jeg har prøvet at få fat i dig i en time nu.

Jeg er begyndt at blive urolig. Ring til mig snarest!

 

 

Jeg sukkede. Jeg orkede ikke snakke med flere i dag. Jeg ville bare være alene, så jeg skrev:

 

Ja, jeg er okay.

Kan det ikke vente til i morgen efter skole?

Jeg er ved at dø af træthed!

 

Jeg nåede ikke at se hans svar, før jeg fald i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...