Tvillingepagten (På pause)

Riley og Lillie er tvillinger. De er næsten uadskillige, indtil den dag Lillie pludselig forsvinder. Det eneste man finder fra hende er en blodig håndtaske. Da Riley kommer i skole igen, henvender den gådefulde Chaze sig til hende. Han fortæller, at han kan kommunikere med de døde, og at han ser Lillie. Riley tror ikke på den slags, men vil hun tro ham? I mellemtiden kæmper Riley også med almindelige teenageproblemer så som kærlighed, popularitet og drama.

7Likes
6Kommentarer
723Visninger
AA

8. Kendte og ukendte trusler

Næste dag da jeg skulle i skole hentede Cassidy mig som sædvanligt, selvom mor ellers havde insisteret på, at jeg skulle blive hjemme. Til min lettelse sad Abbie ikke på bagsædet denne morgen.

”Hey, hvor er Abbie?”, spurgte jeg ligegyldigt.

”Hun kører med Brooke i dag.”

Ah, hun prøvede at fedte for cheerleaderlederen. Smart trick, men ikke smart nok.  Når jeg blev cheerleaderleder, ville hendes anstrengelser jo være spildte. Men hun vidste jo ikke, at jeg gik efter den plads endnu. Det var torsdag i dag, og Cassidy og jeg skulle til optagelsesprøve fredag.

”Hey, jeg hørte om dig i tv i går. Du var på alle kanaler. Jeg ved ikke hvordan du fandt hende, men du må være glad!”, sagde Cassidy begejstret.

”Glad? Cassidy, jeg fandt min søster forslået og død. Hvordan kan det gøre mig glad?”

”Tænk på det på denne måde. Alle i South Dakota ved nu, hvem du er! Især i denne lille flække. Jeg ville dø for at få den opmærksomhed, og desuden burde du da også vide, at hun var død.”

Jeg blev rasende. Hun forstod det bare ikke! Hun forstod det aldrig. Dengang Lillie var forsvundet, havde hun også bare danset videre med en fyr, da jeg havde spurgt hende om hjælp. Jeg havde været bange, og hun havde ladt mig i stikken, og det gik først op for mig nu, hvor ligeglad hun enligt var for mig.

Vi sad tavse resten af turen.

 

Jeg så ikke Abigail eller Cassidy, før spisefrikvarteret. Jeg stod ved mit skab og proppede mine bøger ind i mit skab, da jeg fornemmede, at der var en der stod bag ved mig. Jeg regnede med, at det var en af de mange nysgerrige elever, der ville vide mere om mit skrækkelige ”fund”, men da jeg vendte mig om, mødte jeg Abigails ondskabsfulde smil.

”Hej,” sagde hun. ”Jeg hørte, at Cassidy og dig er blevet uvenner. Hun er helt kunst.”

”Nå, er det ikke godt for dig? Så kan du trøste hende, og I kan blive hjerteveninder. Er det ikke det, du ville have fra starten af?”, sagde jeg hånligt.

”I skal nok blive venner igen, men det er faktisk ikke det, jeg er kommet for.” Jeg kunne ikke lide, hvor det her var på vej hen.

”Hvad er det så, du vil?”, sagde jeg.

”Jeg var forbi politistationen i går, og jeg så ham den mærkelige dreng, der fik dig til at tude den første dag. Han SMS’ede, og han så ret alvorlig ud i hovedet. Da jeg kom hjem, zappede jeg lidt rundt på tv’et, og jeg fandt en interessant nyhed. Jeg hørte nemlig om din lille interessante skovtur. Det var omkring den tid, jeg kom forbi politistationen, nyheden var fra. Et sammentraf? Det tror jeg ikke.” Hun stirrede på mig, og jeg prøvede desperat på at skjule min frygt.

”Jeg troede ikke, at du var så ynkelig, at du fantaserede ting om mig. Du er godt nok desperat efter opmærksomhed,” sagde jeg og fnyste.

”Gør bare nar ad mig, men jeg skal nok finde ud af, hvad der forgår mellem jer, og når jeg gør det, fortæller jeg det til alle. Du vil tabe dit omdømme og din værdighed, hvis de andre populære finder ud af, at du var sammen med en nørd, og de vil hurtigt glemme, at de har været venner med dig, når jeg tager din lederrolle.” Hun efterladte mig chokeret og lammet på stedet.

 

Efter skole tog jeg over i gymnastiksalen for at øve til cheerlederprøven. Vi kunne bruge det så tosset, vi ville efter skoletid til klokken 19.00. Jeg havde ikke snakket med Cassidy hele dagen, og der lå tusindvis af Sms’er fra hende samt en fra Chaze. Jeg kiggede mig paranoidt rundt i frygt for, at Abigail skulle komme, men da hun ikke var i syne, åbnede jeg beskeden. Han spurgte, hvor jeg var, og om vi kunne snakke. Jeg skrev, at jeg havde cheerleaderprøve i morgen, og vi aftalte at mødes efter træning. Jeg havde hele salen for mig selv, og jeg nød at danse og springe igen. Timerne fløj af sted, og da jeg igen så på uret, var klokken 18.00. jeg skyndte mig at ringe til mor for at sige, at jeg var okay, og jeg gik ud i omklædningsrummet. Pigernes omklædningsrum var stort med hvide fliser på gulvet og på væggene. For enden af rummet, var der et vindue til udluftning til badene. Da jeg var svedig efter træningen valgte jeg at gå i bad. Jeg sukkede af tilfredsstillelse, da de varme stråler ramte mig. Det føltes rart på mine ømme muskler. Jeg kunne godt mærke, at jeg havde øvet i mange timer.

Pludselig hørte jeg noget der rumsterede ude i omklædningsrummet, og jeg blev grebet af panik, men huskede så på, at pedellen tjekkede disse lokaler ved denne tid. Det ville være så pinligt, hvis han kom ind og ikke vidste, at jeg var her. Jeg slukkede for vandet.

”Hallo,” råbte jeg, men da der ikke var nogle der reagerede, blev jeg endnu mere bange. ”Hallo,” råbte jeg igen, men der var stadig ingen reaktion, så jeg besluttede mig for at træde ud af badet med håndklædet trukket om mig. Jeg drejede rundt, og jeg fik et chok, da jeg kiggede på det store spejl over ved siden af vinduet. Med store bogstaver stod der: PAS PÅ HVOR DU TRÆDER. Jeg gispede. Skriften var skrevet med rødt, dryppende farve. Pludselig gik vinduet op, og jeg skreg. Jeg løb hen til min taske, for at lede efter min mobiltelefon. Da jeg fandt den, tastede jeg Chazes nummer ind. Jeg var efterhånden vant til at ringe til ham.

”Hallo,” sagde Chaze.

”Kan du kom… komme at hente mig på… på skolen,” fik jeg fremstammet. ”Jeg tror, jeg er i…fare.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...