Tvillingepagten (På pause)

Riley og Lillie er tvillinger. De er næsten uadskillige, indtil den dag Lillie pludselig forsvinder. Det eneste man finder fra hende er en blodig håndtaske. Da Riley kommer i skole igen, henvender den gådefulde Chaze sig til hende. Han fortæller, at han kan kommunikere med de døde, og at han ser Lillie. Riley tror ikke på den slags, men vil hun tro ham? I mellemtiden kæmper Riley også med almindelige teenageproblemer så som kærlighed, popularitet og drama.

7Likes
6Kommentarer
722Visninger
AA

5. Kend din plads

Skoledagen var ligeså kedelig, som den plejede at være. Det var spisefrikvarter, og vi sad ved det bord, som jeg havde fundet til os. Fodboldholdet sad der igen i dag, og cheerleaderne havde også fundet en plads ved os. Ved siden af mig sad Cassidy og snakkede ivrigt med cheerleaderne. Jeg sad i midten, og overfor mig sad ham den søde fra dagen før. Han prøvede at fange mit blik, men jeg undgik det for at spillede kostbar. Han var tydeligt irriteret, men jeg var ligeglad. Han skulle kæmpe for at få min opmærksomhed.

Kantinen var allerede opdelt i kliker. I hjørnet sad nørderne, og lidt længere henne sad hipsterne. I det hjørne, der var længst fra os sad rebellerne, men ellers var bordene fyldt op med de resterende almindelige og kedelige elevers små grupper.

Cheerleaderlederen skingre stemme slog mig ud af mine tanker: ”Riley og dig skal totalt med til cheerleadernes udtagelsesprøve!” Hun talte til Cassidy, og jeg smilede. De ville allerede have mig med! Hvis man var cheerleader, var man virkelig accepteret og respekteret. Cassidy og jeg havde været cheerleader på vores gamle skole, og jeg havde faktisk været cheerleaderleder. Det var også det, jeg gik efter denne gang, for jeg var fantastisk til at lave "back flip" og alt den slags.

”Ja, selvfølgelig skal vi det! Hvornår?”, spurgte jeg. Hun sagde, at det var på fredag.

I dag var det tirsdag, så jeg havde tre dage til at øve mig i.

Der var en pige på vej hen til os, og jeg kunne se, at hun var nervøs. Hun ville sikkert gerne (som alle andre) være en af de populære. Hun var lille, spinkel og mørkhåret, og hun strålede af usikkerhed. Da hun kom over til os, skulle jeg lige til at sige, at hun skulle gå sin vej igen, men Abigail kom mig i forkøbet: ”Tror du, at du har det, der skal til for at sidde her?” Hun holdt en pause og kiggede hoverende over på mig og derefter hånende på hende. Jeg vidste, det var hen-des måde at prøve at tage styringen fra mig på, men jeg havde allerede taget den.

”Øh nej, det har du ikke, så smut du hellere over til nogle af dine venner igen, og kend din plads.”, jeg smilede sukker sødt til den mørkhårede pige, og hun gik sin vej. Cheerleaderne fra bordet grinede af min replik. Abbie kiggede rasende på mig, og sagde: "Næste gang, så prøv at lade være med at afbryde mig."

”Vi skal jo holde niveauet oppe, og det var dig, der afbrød mig i første omgang. Prøv lige at lade være med at ødelægge stemningen helt, for vi kan også udelukke dig.”, sagde jeg, og pigerne nikkede forstående. Abbie klappede i resten af frikvarteret, og jeg frydede mig over det.

Klokken ringede ind til time, og kantinen begyndte at blive tømt. Jeg rejste mig op, men ham den lækre mørkhårede dreng stoppede mig: ”Jeg har vist aldrig fået præsenteret mig selv. Jeg hedder Jermaine Miller, men bare kald mig Jer.”

”Riley Falls.”, sagde jeg og gav ham et skævt smil.

”Jeg holder en fest på lørdag, og jeg ville lige høre, om du ville med?”

”Det ved jeg ikke… hvis jeg får tid.”

”Okay ses!”, sagde han og gik. Jeg tog en dyb indånding og gik til time.

 

”Det er da løgn! Inviterede han dig til festen? Jeg har hørt Cloe snakke om den hele dagen”, spurgte Cassidy begejstret. Cloe var Cheerleaderlederen.

”Ja han gjorde!”, hvinede jeg. Vi var på vej ud af skolen efter en lang skoledag.

”Se nørderne derovre!”, udbrød hun hånligt og stoppede op. Hun pegede over på en gruppe af nørder. Hun havde bevidst sagt det så højt, at alle eleverne udenfor kunne høre det, og nørderne kiggede over mod os. ”Tror du, de skal hen på biblioteket for at læse op på en ny ikkeeksisterende prøve?”. Jeg kunne se Chaze stå i midten med et ansigt, jeg ikke kunne tyde, så jeg grinede bare lidt af hendes kommentar, men inderst inde havde jeg lidt dårlig samvittighed over at være med på den. ’Tag dig sammen!’ tænkte jeg. ’Jeg kender ham jo ikke en gang.’ Men den dårlige samvittighed stoppede ikke. Cassidy kiggede undrende på mig. Normalt ville jeg have råbt et eller andet fornærmende til dem, men jeg kunne ikke. Han hjalp mig jo, så jeg kom bare med en eller anden åndet undskyldning, om at jeg fik lektiehjælp af en af dem, og hun nikkede forstående. Vi gik op til, hvor hendes bil holdte, og hun kørte mig hjem.

 

Jeg kiggede på uret i køkkenet. Klokken var 15.30, og der var en time til, at jeg skulle være ovre hos Chaze, så jeg besluttede mig for at slå tiden ihjel med lektier. Klokken 15.00 fik jeg en SMS fra et ukendt nummer. Der stod:

 

Hej

Jeg henter dig på den tid, vi aftalte. Tag noget tøj på, der godt må blive beskidt. Vi skal i skoven.

Fra Chaze

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...