Tvillingepagten (På pause)

Riley og Lillie er tvillinger. De er næsten uadskillige, indtil den dag Lillie pludselig forsvinder. Det eneste man finder fra hende er en blodig håndtaske. Da Riley kommer i skole igen, henvender den gådefulde Chaze sig til hende. Han fortæller, at han kan kommunikere med de døde, og at han ser Lillie. Riley tror ikke på den slags, men vil hun tro ham? I mellemtiden kæmper Riley også med almindelige teenageproblemer så som kærlighed, popularitet og drama.

7Likes
6Kommentarer
720Visninger
AA

9. Følelsesmæssige forvirringer

”Jeg fatter det ikke!” sagde Chaze for femte gang frustreret. Han gik frem og tilbage foran spejlet på pigernes omklædningsrum. Jeg sad på en bænk og kiggede op på den røde skrift på spejlet. ’PAS PÅ HVOR DU TRÆDER’. Hvad kunne det betyde? Skulle jeg lade være med at nage i sagen om min søster? Jeg sad og tænkte som en gal. Chaze satte  sig ned ved siden af mig og så på mig med medfølende øjne. Jeg var ved at blive godt træt af de øjne. De milde mælkechokoladebrune øjne, der fik mit hjerte til at slå dobbelt så hurtigt. Jeg var frustreret og orkede ikke at tænke på mine følelser, selvom jeg måtte indrømme, at hans mørkebrune næsten sorte, krøllede hår stod helt perfekt til hans øjne. Selvom jeg ikke syntes nørdede fyre med briller og pullover plus skjorte nede i bukserne var tiltrækkende, klædte det ham faktisk. Jeg nåede ikke at stoppe tankestrømmen, før det var for sent. Jeg gav efter for mine følelser, og  mine læber mødte hans. Der sendtes en bølge af nydelse igennem min krop, som en varm bølge af brusende hav. Jeg opdagede, hvad jeg lavede og trak mig fra ham, rejste mig op, tog et håndklæde fra min taske og begyndte at tørre skriften af spejlet. Chaze sad stadig på bænken og blinkede overrasket, indtil  han spurgte: ”Hvad lavede du?”

Jeg gik ud fra, at det var kysset, han mente, men jeg svarede bare bittert og pegede på skriften: ”Klokken er mange, så pedellen komme nok snart. Han må ikke se dette.” Jeg ville bare hjem. Væk fra skolen. Væk fra Chaze.

Chaze kunne hvis fornemme min utilpashed, tog håndklædet fra mig og begyndte at vaske spejlet af. Det løb mig koldt ned af ryggen, da jeg kiggede på mine hænder. De var smurt ind i det røde stads, jeg ikke vidste var blod, indtil jeg lugtede til mine hænder. En kvalmende metallisk lugt ramte mine næsebor.

”Åh Gud. Det er blod!” udbrød jeg panisk og løb ind på toilettet, da kvalmen kom. Chaze smed håndklædet på gulvet.

”Riley, er du okay?” spurgte Chaze efter nogle minutter og bankede på toiletdøren. Selvfølgelig var jeg ikke det! Jeg var blevet truet af et ukendt spøgelse, kysset Chaze, og jeg var smurt ind i en eller andens blod. Jeg kom ud, vaskede mine hænder og sagde: ”Jeg kan ikke klare det mere, Chaze. Hverken at håndtere det her eller mødes med dig! Undskyld, men jeg vil have mit liv tilbage, Chaze!”

”Men kysset…”

”Jeg ved det. Det skulle jeg ikke have gjort. Jeg er ikke forelsket i dig, Chaze. Det må have været chokket. Jeg skal på date på lørdag. Vi to... Vi passer ikke sammen. Vi er fra to forskellige ligaer!” Jeg tog min taske og skulle til at gå ud af døren som i en kliche kærlighedsfilm, hvor prinsessen falder for nørden. Øjeblikket ophørte dog straks, da Chaze stille sagde: ”Øhm Riley… Du har ikke noget tøj på.”

Jeg kiggede ned af mig selv og så, at jeg stadig var iført det håndklæde, jeg havde taget på efter badet. Mine kinder blussede så meget, at jeg var sikker på, at jeg rødmede. Et simpelt ’Nå’ kom ud af mine læber, og jeg kunne ikke tyde Chazes ansigtsudtryk, men jeg gik ud fra, at han var såret. Hvem ville ikke være det? Jeg gik ud på toilettet igen med min taske, og jeg hørte Chazes tavse skridt gå mod døren. Min krop skreg, at jeg skulle følge efter ham, men jeg gjorde det ikke. Jeg stod bare stille et øjeblik og tog tøj på. Jeg var væk, før pedellen kom.

 

Næste dag, fredag, kørte mor mig i skole, da jeg stadig ikke var på talefod med Cassidy. Skoledagen var hurtigt overstået, og i frikvarteret havde jeg flirtet og pjattet med Jer, den lækre fodboldspiller, som jeg havde en date med. Han havde været rimelig omringet af piger, men det var som om, jeg var den eneste han lagde mærke til. Cassidy havde også prøvet at få øjenkontakt med mig, men jeg ignorerede hende.

 

Til cheerleaderprøven gik det også godt. Jeg kom med på holdet sammen med Cassidy og Abbie. Cassidy havde også dér forsøgt at få min opmærksomhed, og det havde tydeligt irriteret Abbie. Jeg havde grint lidt for mig selv over det, mens jeg havde snakket med  Brooke.

Da jeg var færdig, havde jeg fri. Jeg sukkede lettet. Efter sådan en heftig uge, var det fantastisk at kunne slappe af i weekenden. Himlen var blå og varm, og der duftede af liv udenfor, som en varm sommerdag, selvom det var midt i April. Jeg gik hen til busstoppestedet, og dér midt i det hele stod Chaze og så på mig. Mit hjerte hoppede, og jeg vendte hurtigt om for at gå hjem i stedet for at tage bussen. Chaze greb om min skulder.

”Hvad!?!” hvæsede jeg.

”Jeg synes ikke, vi fik snakket færdig i går og…”

 Jeg afbrød ham: ”For det første har jeg sagt, at vi ikke kunne mødes i offentligheden, og for det andet blev vi færdig!”

”Er du sur, fordi du kyssede mig?” fnyste han.

”Nej, som sagt er det ikke kun dig. Med dig hører der også andre ting til så som spøgelser. Jeg er træt af det!” Jeg kiggede mig omkring, for at se om der var nogen, der lagde mærke til os.

”Det stopper jo ikke af den grund, Riley! Har du glemt, at der var et spøgelse der truede dig i går? Det har jeg ikke noget at gøre med, men jeg kan hjælpe dig!”

”Hvad kan du gøre? Lave voodoo?”

”Nej,” fnyste han. ”Ved du overhoved, hvad det er?”

”Jeg tror, vi er færdige nu!” snerrede jeg. Jeg skulle til at gå, da jeg så Abbie med sin mobil rettet mod os.

”Shit,” sagde jeg og trak hætten på min jakke ned over hovedet.

”Som fanget på lærred,” sagde Abbie ondskabsfuldt, da jeg kom derhen, og hun viste mig det billede, hun lige havde taget.

”Abbie, vil du ikke være sød ikke at vise det der til nogen?” spurgte jeg bedende. ”Jeg vil gøre hvad som helst.”

”Se, hvem der nu vil være sød ved mig,” sagde hun ondskabsfuldt og rakte mig hendes mobil. ”Det er allerede for sent. Jeg har sendt det til alle på skolen.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...