Tvillingepagten (På pause)

Riley og Lillie er tvillinger. De er næsten uadskillige, indtil den dag Lillie pludselig forsvinder. Det eneste man finder fra hende er en blodig håndtaske. Da Riley kommer i skole igen, henvender den gådefulde Chaze sig til hende. Han fortæller, at han kan kommunikere med de døde, og at han ser Lillie. Riley tror ikke på den slags, men vil hun tro ham? I mellemtiden kæmper Riley også med almindelige teenageproblemer så som kærlighed, popularitet og drama.

7Likes
6Kommentarer
727Visninger
AA

1. Festen

”Mor, hvorfor må jeg ikke selv køre Lillie og mig til festen? Det er langt federe at selv komme kørende til en fest”, sagde jeg. Vi skulle til fest på skolen, fordi vi skulle til at starte i High School. 

”Det har vi jo talt om, Riley. Far og jeg skal til middag hos firmaets største kunde. Vi skal bruge bilen. Vi kører Lillie og dig.”

Jeg sukkede. Far og mor havde deres eget firma, så de havde næsten altid travlt. Lillie var min tvillingesøster. Vi var enæggede tvillinger, så folk havde svært ved at se forskel. Jeg havde dog  glat hår, men min søster havde bølget hår. Vi var meget tætte og næsten uadskillelige.

Jeg gik op for at gøre mig klar. Klokken var 7, så jeg havde en halv time til at gøre mig klar. Jeg krøllede mit lange, lyse hår og tog en rød lårkort kjole på. Da jeg var færdig med at klæde om, råbte jeg til min søster, at hun skulle skynde sig. Hun kom ned af trappen, og hun lignede en gud. Hendes hår var sat op i en knold, og hun havde en kort sort kjole på og en håndtaske som tilbehør. ”Wow”, sagde hun til mig smilende. ”I lige måde søs”. Vi satte os alle ud i bilen og kørte.

 

Vi kom ind i salen, og Dj’en spillede højt.  Ude på dansegulvet så jeg et velkendt ansigt. Det var, Cassidy, min bedste veninde fra min forrige skole. Hun stod og snakkede med nogle piger. Jeg begyndte at gå derover men opdagede, at Lillie fulgte efter. ”Come on, Lillie. Behøver vi at gå sammen? Kan vi ikke bare være adskilt én aften?”

”Jo, jeg ville bare lige…”, sagde hun. Lillie var den generte af os, og jeg var den selvsikre. ”Lillie, vi trænger til at være lidt adskilte. Find nu dine venner. Vi mødes her kl. 22.00, ikke?”, spurgte jeg blidt.

Jeg krammede hende og gik over til Cassidy, men kiggede lige bagud, for at sikre mig, at Lillie var okay. Hun havde fundet en af hendes venner, og hun smilede. Jeg sukkede lettet og vendte tilbage til Cassidys samtale. Der var ikke nogle der havde bemærket, at jeg stod der. ”Ja, han er vildt lækker, ikke?”, sagde en af pigerne. Hun var brunette. ”Hvem?”, spurgte jeg for at komme ind i samtalen. Hun fortalte, hvem det var og spurgte, hvem jeg var. Jeg præsenterede mig selv og sagde, at jeg var Cassidys bedste veninde. Det mugede brunetten lidt over. Hun havde vist tænkt sig, at Cassidy og hende skulle blive BFF. Jeg smilede ved tanken. De andre piger præsenterede sig for mig, og mit førstehåndsindtryk var godt. Jeg havde altid haft let ved at finde venner, fordi jeg altid havde været den populære pige, alle ville være sammen med.

 

Festen var rigtig sjov, og jeg nåede at snakke med rigtig mange mennesker. Før jeg havde nået at se mig om var klokken 22.00. Jeg havde ikke set et glimt af Lillie, så jeg ringede til hende. Den gik på telefonsvaren.

Henne på det sted vi skulle mødes, var hun heller ikke. Vi skulle ringe, når vi skulle hentes, men det seneste tidspunkt, vi måtte være her var til kl. 22.00. Jeg bandede over hende. Hvor var hun? Min telefon ringede. Det var mor der spurgte om, vi var klar til at blive hentet. Jeg fortalte hende, at jeg ikke kunne finde Lillie, og hun begyndte straks at skælde mig ud. ”Hvorfor er I ikke blevet sammen?”, spurgte mor. ”I er altså kun 16 år. Ring til mig, når du finder hende.”

Jeg sukkede og ledte videre, men der var stadig ikke noget spor af hende. Mobilen gik stadig på mobilsvare. Jeg blev urolig, og ringede til mor igen. Hun sagde, at hun ville komme og hjælpe mig med at lede efter hende.

 

Min mor var der efter nogle minutter, og vi delte os. Efter en time havde vi været hele skolen igennem, og rektoren havde kaldt hende op i mikrofonen. Der var stadig ingen spor af hende. Der var ingen anden udvej end at ringe til politiet. Politiet stoppede festen, for at det blev lidt mere overskueligt at lede efter hende. Eleverne var sure over det og protesterede, men efter  lidt tid var skolen tømt. Stadig ingen tegn på hende. Det begyndte at blive alvorligt, og politiet sendte sporhunde ud i området, for at se om de kunne finde hende udenfor. Mor og jeg sad i salen, og mor havde ringet til far. Jeg havde skyldfølelse. Hvis jeg ikke havde skubbet hende væk fra mig, ville det her aldrig have været sket. Tårnene begyndte at løbe. Jeg var rigtig bekymret  nu. Pludselig kom der larm og gøen udenfor. Mor og jeg løb udenfor. Der kom en politimand hen til os og sagde, at de havde fundet en håndtaske. Han viste den til os. Jeg fik et chok, og mor begyndte at græde. Det var Lillies, men håndtasken var fuld af blod.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...