A New Romance

Pigen Emmalie elsker at feste, og elsker bandet One Direction. Hun var virkelig stor fan af Liam og havde følget ham siden x factor. En aften hvor Emmalie var taget tidligt hjem fra en fest kommer hun til skade og glemmer alt. Alt om hendes familie, alt om One Direction og alt om Liam. Mon hun nogensinde kommer til at kunne huske noget igen, og hvad vil der ske følgende. Følg med i A New Romance og find ud af det. (drengene er kendte i denne images)

2Likes
0Kommentarer
579Visninger
AA

8. Really Sad

To uger senere

Emmalie's POV

 Det er nu to uger siden jeg fik tvillingerne, og de har det rigtig godt, men William er begyndt at få sig en lille bule på panden, og jeg ved ikke af hvad, for han er ikke støt ind i noget, så det virker lidt mærkeligt.

Liam havde også en rigtig god fødselsdag udover at være med til fødslen. Han tog i byen om aftenen med drengene. Vi havde også aftalt at vi skulle giftes til Februar, så det glæder jeg mig til.

Vi tig til lægen med William, for at få tjekket det med den bule. Vi sagde til lægen at der ikke var sket noget med hans hoved, og at vi ikke forstod hvor den kom fra. "Det kan være at det bare går over af sig selv," sagde lægen. "Hvis den ikke er gået væk inden for de næste to uger så kom her ned igen," sagde han og prøvede at overbevise os om at det ikke var et stort problem.

Da vi kom hjem igen, ringede Liam's mobil. "Hallo, det er Liam. Åårrhh Hej Zayn, ja, ja det lyder da hyggeligt. Okay så ses vi i aften, ja okay Hej Hej," sagde Liam ind i sin mobil. "Hvad vil han?" Spurgte jeg, og så nysgerrig ud. "Han inviterede os på en ferie i Sydney. Alle drengene kommer og du må også godt komme med, for Perrie skulle også med, så har hun også en og hygge sig med, og så kan du også komme dig efter fødslen," sagde Liam, med et meget glad udtryk. "Jamen hvad med børnene, og William's bule, det skulle vi jo se efter," sagde jeg bekymret. "Vi køre bare over til min mor og far med dem, og de skal nok ringe hvis der sker noget," sagde han sikkert. "Okay, så tager vi afsted," sagde jeg så. Vi skulle mødes over ved Zayn i aften. Vi skulle overnatte, også for at være sikker på at ingen kommer for sendt.

"Emmalie skynd dig nu lidt, du har jo ikke hele aftenen," sagde Liam med  i lille fnis. "Hhhrrggh MÆND," sagde jeg med et smil på læben. Liam var færdig med at pakke sine ting, men han forstår heller ikke hvor meget pige de skal have med, for ALT er vigtigt. Vi kørte hjemme fra ved ti tiden. Da vi kom der over blev vi vist hen til et gæsteværelse af Zayn. Det var stort og flot, og der var en dobbelt seng, det kunne næsten ikke blive bedrer. Vi gik i seng, for vi skulle jo tidligt op i morgen.

"Godmorgen," kom det fra døren, det var Perrie som kom og vækkede os. Hun havde lavet morgenmad, sammen med Zayn. Vi stod op og gik ud i køkkenet. Da vi kom der ind, stod der pandekager på bordet. Vi satte os ned og ventede på at Louis og Harry også skulle komme, Liam, Niall og jeg sad der allerrede. Nu kom Louis og Harry, så nu kunne vi begynde at spise. Efter vi havde spist, begyndte vi at finde vores ting og gik ud til vores biler. Vi kørte ud til lufthavnen, og jeg blev mere og mere bange nu tættere vi kom, for der var noget jeg havde glemt at fortelle Liam, og det er at jeg har en virkelig stor flyskræk. Det har jeg fået, fordi sidst da jeg var ude og flyve, var vi lige ved at styrte ned, det blev jo heldigvis rettet op igen, men jeg har altså stadig flyskræk. "Alle dem der skal til Sydney, gå til gate 7," sagde en stemme over højtalerne. Vi gik der hen, og jeg blev mere og mere nervøs. Jeg holdte Liam  i hånden og sagde til ham, "Liam jeg har flyskræk." "Bare rolig jeg er her hos dig, du skal nok bare ikke sidde ved vinduet," sagde han til mig med et lille smil på læben. Jeg blev lidt mere rolig, og lod vær med at kigge ud på flyet.

Vi gik ombor på flyet, og fandt vores pladser. Liam satte sig inderst, for jeg ville jo helst ikke se ud af vinduet. Det tager 21 timer at flyve til Sydney, så jeg gav mig bare til at sove op ad Liam. Jeg vågnede kun 5 timer senere, så der var 16 timer endnu. Flyve turen gik da også rigtig godt, jeg var egentlig ret bange, men Liam gjord sådan at jeg blev rolig. Liam og jeg var blevet ret sultende, så jeg gik op for at hente to sandwich. På vejen tilbage, gyngede flyet lidt, fordi der var luft huller. Jeg skyndte mig hen til min plads, spændte mig fast og sidde og sige, "nu skal vi dø, nu skal vi dø!" "Nej vi skal ej det er bare luft huller, dem skal du ikke være bange for," sagde Liam og nussede mig på låret.

Der var nu gået de sidste 16 timer, og vi var landet. Vi fandt vores bagage, og fant en taxa. Vi kørte hen til vores hotel, og fandt vores værelser. Zayn og Perrie var i et værelse, Louis, Niall og Harry havde et værelse og Liam og jeg havde et værelse. Efter vi havde pakket vores ting ud lage vi os til at sove, for vi var død trætte efter sådan en lang flyve tur, og i morgen skal vi ned på stranden.

Mit vækkeur ringede, så jeg stod op. Jeg kiggede over på Liam, han sov stadig, han så så nuttet ud når han sover, så jeg tror bare jeg vækker ham når jeg har lavet morgen mad. Jeg tror jeg laver vafler med chokolade sovs til og syltetøj. Jeg gik ind til Liam og kyssede ham på kinden. "Godmorgen skatter," sagde jeg. "Aarrgh godmorgen skat," sagde Liam med et gab. "Der er morgen mad, så stå op og kom op og spis," sagde jeg tjept til ham. "Ja ja," sagde Liam og satte sig op. Vi gik unødig spiste vores vafler. Bagefter gik vi ned til stranden og mødtes med de andre. Liam gik med Louis for at leje nogle surfbord, Harry gik med Niall ud i vandet og Jeg gik med Perrie og Zayn, for de skulle slikke sol og det vil jeg også. Jeg lage mit håndklæde ned ved siden af Perrie's og håndklæde og lage mig på det. Jeg så på Liam som surfede sammen med Louis. "Hahaha Liam du skal måske øve dig lidt mere," råbte jeg til ham efter han var væltet og var på vej ind på stranden. "Haha grin du bare, jeg vil gerne se dig kunne gøre det bedere," sagde Liam hånligt, med et lille grin bagefter. "Nej tak, måske en anden gang," sagde jeg så til ham og gav ham et kys.

Jeg rejste mig op for at gå hen og købe to is, en til mig og en til Liam. Jeg købte vanilje til mig og chokolade til Liam, for Liam elsker jo chokolade. Da jeg kom tilbage, så jeg de andre stå i en ring rundt om Liam. Jeg tabte is'ende, og begyndte at løbe hen til ham og så at han blødte ud af hoved. "Hvad er der sket?" spurgte jeg i panik. "Han styrtede og ramte en sten, så nu prøver vi at få ham op og stå så vi kan få ham hen til hospitalet," sagde Louis. De fik Liam op og stå, så jeg kunne tage ham med hen til hospitalet. Vi ankom til hospitalet ca. kl. 13:45 og vi blev taget imod lige med det samme. Liam blev tjekket mens jeg ventede udenfor, for jeg er ærligt talt ikke ret glad for at se blod sååå. Der kom en læge hen til mig og sagde at han skulle holde sig i ro, og at der ikke var kommet nogle særlige skader, kun en meget lille hjernerystelse. Vi tog tilbage til lejligheden for at Liam ikke skulle fare for vildt rundt.

Det var meningen at vi skulle have været i Sydney i to uger, men da Liam jo var kommet til skade, så tog vi hjem en uger før. Jeg kørte Liam hjem med al bagagen, bagefter kørte jeg over til Liam's forældre for at hente Taylor og William. "Hej Karen er børnene her?" spurgte jeg. "Ja de er lige her inde, men William's bule er blevet lidt støre, så jeg tænker at i nok skal tage ham til læge igen," sagde hun. Jeg kørte hjem med Taylor og tog William med til lægen. "Jeg vil anbefale at du skynder dig til hospitalet med ham, for jeg tror han har kræft i blodet," sagde lægen. Jeg blev helt vildt overrasket, og jeg skyndte mig selvfølgelig til hospitalet med William. Vi sad og ventede i 45 min. før vi kom ind. Da vi endelig kom ind gik lægen i gang med at undersøge og skanne ham. Resultatet blev at han havde kræft og han skulle i kemo behandling med det samme. Han blev indlagt, indtil han var blevet rask.

 

To måneder senere

William havde nu været indlagt i to måneder. Jeg er så bekymret for ham, og Liam er ikke hjemme, for han er på en turné rundt i Europa, og kommer først hjem igen om nogle måneder. Taylor har det rigtig godt, hun elsker at sove dagen langt, lige som mig da jeg var teenager, og hun er jo kun 3 måneder. Jeg kørte op til hospitalet, for at se til William. Da jeg kom der op kom der en læge hen til mig og sagde, "du er William's mor ik? kom med mig vi skal lig snakke." Jeg gik med ham. Vi kom ind i et lille rum, og hun bad mig om at sætte mig ned og sagde, "vi havde givet William kemo i to måneder nu, men kræften havde bredt sig for meget og vi kunne ikke nå at rede ham. Det gør mig meget ondt." Jeg begyndte at græde, og fik lov til at gå ind til ham.

Da jeg kom hjem tænkte jeg på at Liam skulle spille i aften, for han var jo på turné igen. Han sad sikkert lige nu i bussen på vej til deres koncert i morgen, så jeg ringede til ham. "Hallo, Liam det er mig Emmalie, jeg har en dårlig nyhed til dig. Det er det med William. Han...han...han..e...er DØD," sagde jeg ind i telefonen mens jeg græd. Jeg kunne høre at han også græd, og han spurgte om hvornår William skulle begraves. Jeg sagde til ham at det skulle han om en uge, for der skulle han alligevel til London og spille en koncert. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...