A New Romance

Pigen Emmalie elsker at feste, og elsker bandet One Direction. Hun var virkelig stor fan af Liam og havde følget ham siden x factor. En aften hvor Emmalie var taget tidligt hjem fra en fest kommer hun til skade og glemmer alt. Alt om hendes familie, alt om One Direction og alt om Liam. Mon hun nogensinde kommer til at kunne huske noget igen, og hvad vil der ske følgende. Følg med i A New Romance og find ud af det. (drengene er kendte i denne images)

2Likes
0Kommentarer
575Visninger
AA

9. Good, So Good

To måneder senere

Emmalie's POV

Det er nu to måneder siden at William døde. Liam er stadig på turné med drengene, men han kommer først hjem i morgen. Jeg valgte at tage til fængslet for at besøge Julius, også selv om Liam har forbudt mig at se ham, men han er jo ikke hjemme så han kan ikke sige noget til det, også vil jeg også gerne vide hvorfor Julius voldtog mig.

Da jeg kom hen til fængslet skulle jeg igennem en port som scannede min bil. Da jeg kom ind blev jeg så også grundig gennem tjekket, så det var heldigt at det var en pige som gjord det. Jeg blev ført hen til en lille og meget tillukket celle. "Han er her inde," sagde en politi betjent. Jeg måtte kun snakke med ham igennem en lille lem, for han var lukket inde i et rum til psykisk syge. "Hvorfor er du blevet lukket der ind?" Spurgte jeg. Han kom hen til den lille lem som man kunne snakke igennem, "nok fordi folk tror jeg er psykisk syg, tror du ik!" Sagde han på en meget hård måde. "Men hvorfor?" Spurgte jeg meget roligt og lidt bange. "Kan du huske Sila, som var stor søster til Sarah, hun påstår jeg har dræbt hende, bare fordi Sarah havde nogle sår på benene. Jeg har prøvet at forklare at hun faldt over en rist og risede sine ben, men bare fordi jeg lige var der og tilfældigvis havde en lille kniv i hånden påstår folk at det var mig der gjordt det uden nogen grund. Efter hun var faldet skulle hun føde, og derefter forblødte hun og døde. Efter både Sarah og min lille pige var død savnede jeg bare at være sammen med nogen at jeg jo tog over til dig, og tilfældigvis kom til at hælde noget sove middel i dit glas vand, så du kunne falde i søvn så jeg kunne voldtage dig. Efter det kom jeg her ind og skulle forklare det hele, og sjovt nok troede de ikke på det med kniven, og politiet samt hospitalet blev enig om at jeg var psykisk syg," sagde han og begyndte at se lidt ondt på mig. Han prøvede på at få sine hænder ud igennem de små tremmer og tog dem om min hals. Jeg skyndte mig at råbe hjælp så højt jeg kunne. Lidt efter kom en politi mand løbene med en pistol hen med cellen. "Slip hende eller jeg skyder," sagde han hårdt. Julius slap mig og jeg begyndte at hoste. Politi manden hjalp mig op fra gulvet hvor jeg jo lå og hostede og fik med lidt væk fra cellen. "Er du okay?" Spurgte han så. "J.. ja..d.det tror jeg," sagde jeg med nogle enklere host imellem. Efter det tog jeg hjem igen.

Taylor så hel glad ud da jeg kom hjem igen. Hun lå nede på gulvet på et slags tæppe med en uro over sig. Jeg sagde til babysitteren at hun godt måtte tage hjem nu for nu var jeg jo hjemme. Jeg har sådan savnet Liam, jeg har jo heller ikke set ham siden den gang i London da vi skulle begrave William. Jeg begyndte at lave aftensmad, fordi jeg var begyndt at være lidt sulten.

Efter jeg havde spist, og madet Taylor og lagt hende i seng, ringede jeg til Hannah, for jeg har jo ikke snakket med hende siden jeg var gravid. "Orrhh øøh hej Emmalie, hvordan går det," spurgte hun, på en mærkelig måde. "Det går godt, hvad med dig?" Spurgte jeg så. "Ja øhh nu skal du høre, jeg var til sådan en fest i sidste måned og nu er jeg gravid igen, og jeg aner ikke hvem faren er," sagde hun bekymret. "Har du fortalt det til din kæreste?" Spurgte jeg så. "Du mener Harold, nej han ved ingen ting, og nu ved jeg ikke hvad jeg skal gøre. Kan du hjælpe mig?" Spurgte hun desparat. Lidt efter kan jeg høre en mandlig stemme i baggrunden sige, "hjælpe dig med hvad?" Det var tydeligvis Harold som kom. "Øhh," sagde hun nervøs. "Sig det til ham," viskede jeg ind i mobilen. "Ja nu skal du høre Harold, jeg...jeg er GRAVID!" Sagde hun så, mens man kunne høre nogle fortrin nærme sig. Jeg skyndte mig at lægge på så jeg ikke kunne høre om han var sur eller ej, for hvis han var så var det jo på en måde min skyld. Jeg lage mobilen fra mig og gik i bad, det kunne jeg godt lige nå inden jeg skulle i seng.

Liam's POV

Jeg kom hjem kl 7 om morgen. Jeg var måske lidt træt, men det er måske også fordi efter vores sidste koncert valgte jeg et tideligt fly så jeg kunne komme hjem før Emmalie vågnede. Jeg gik ind af fordøren, og lukkede den lige så stille. Jeg kiggede mig omkring og der så ikke ud til at der var noget forandret. Jeg gik stille ind i soveværelset, og kiggede over i sengen. Der lå min dejlige pige. "Godmorgen Smukke," viskede jeg til hende. Hun åbnede øjnene med et mærkeligt udtryk i ansigtet, indtil hun så det var mig og hoppede i armene på mig. "Hvor er jeg glad for at se dig," sagde hun meget højt. "Min mor kommer om ca. en time, du kan lægge lidt make up, også har jeg en overraskelse til dig senere, så jeg smutter allerede," sagde jeg og gik.

Emmalie's POV

Liam gik så hurtigt, gad hvide hvilken overraskelse det er, jeg er bare så spændt. Jeg gik ud og lage en rigtig flot make up, så jeg så rigtig pæn ud. Nu kom Karen, altså Liam's mor. "Hej Emmalie, nu skal du se, du får bind for øjnene og så får du en kjole på og nogle sko," sagde hun. Må jeg da ikke se det tøj jeg skal have på, uhh nu er jeg jo endnu mere spændt. Jeg fik en stor og lang kjole på, den virkede fin, men kunne jo ikke se den. Så fik jeg skoene på, og fik sat mit hår. Jeg fik også sat et eller andet i håret, men jeg kan ikke lig komme på hvad det skulle være. Efter jeg muligvis blev gjordt klar til overraskelsen, blev jeg ført ud i en bil om blev kørt et sted hen. Jeg blev ført ud af bilen da vi var kommet der hen hvor vi skulle hen. Jeg blev så ført igennem nogle døre. "Hej min pige er du klar," sagde en meget velkendt stemme, og lidt efter blev mit bind for øjnene fjernet. Jeg kiggede ned af mig selv og så at jeg havde en brudekjole på. "Skal jeg giftes," sagde jeg meget glad til den meget velkendte stemme som var min far. "Ja du skal så, og her er dine blomster," sagde han så. Jeg kiggede lidt rundt i våbenhuset og så at det var den kirke min mor og far var blevet gift i og det er også her min mor er begravet. Klokkerne gik i gang med at ringe, og jeg kunne mærke min nervøsitet stige. Nu var klokkerne færdigmad at ringe og dørene gik op, og jeg så Liam i et pænt jakkesæt stå oppe ved alteret. Jeg blev ført der op og stod og kiggede Liam i øjnene og viskede, "Tak." "I lige måde," viskede han tilbage. Præsten gik i gang med at læse fra hans bog. Jeg hørte ikke efter i starten, men da han kom til, "Liam James Payne, vil du tage Emmalie Maya Sun til din ægte hustru i medgang og modgang til døden skiller jer." "Ja," sagde Liam så, og kiggede meget glad og stolt over på mig. "Emmalie Maya Sun, vil du tage Liam James Payne til din ægte mand i nedgangen modgang til døden skiller jer." "Ja," sagde jeg også meget glad. Vi udvekslede ringe og kyssede hinanden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...