The Vampire

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 sep. 2014
  • Opdateret: 16 sep. 2014
  • Status: Igang
En ung pige på 17 ved navn Cathrine bliver tvunget ind i skoven sammen med sin bedste veninde Marie, ved midnat. Men der er ikke tale om en helt almindelig skov, skoven siges nemlig at være hjemsøgt. Der er også flere gange fundet mennesker døde derinde. OBS; ved godt at det er en pisse dårlig historie, men hvem tager sig af det?

2Likes
1Kommentarer
157Visninger

1. Skoven

Kapitel 1. 

Skoven

Cathrine's synsvinkel

Skovenbunden føltes kold og hård. Vinden stormer imod os, og pisker vores hår rundt i luften. Jeg får fat i Maries hånd. Tanken om at alle de mennesker der er gået ind i denne skov, aldrig er kommet levende ud igen, er ikke ligefrem en opmuntrende tanke. Mig og Maries tænder ryster om kap, hver gang en kold vind rammer os i ansigterne. 

,,Vi går om bag det der skur!" Råber Marie til mig gennem vinden. Selvom hun står ved siden af mig, er det utrolig svært at få fat i hvad hun siger, alt sammen på grund af den fucking storm. Jeg nikker bare kort. Jeg fanger hendes hånd i vinden, og knuger den lidt. Hendes hånd er brændende varm, men på samme tid våd af kulden.

Marie går foran mig hen til "skuret", eller hvad fanden det nu er. Lige nu er jeg sygt ligeglad, vi skal bare i læ for vinden. Idet jeg træder i læ bag skuret, vælter jeg sidelæns ind i skuret, og rammes af et hårdt stød i skulderen, der for mig til at falde ned på den kolde jord. Jeg skærer en grimasse af smerte, og tager mig kort til skulderen. jeg ved ikke forberedt på at komme så pludseligt i læ for vinden. 

Jeg læner mig træt op af skuret bag mig. Forpustet hiver jeg efter vejret, men af en eller anden grund er det som om at jeg ikke rigtigt får noget luft ind, som var en af mine lunger punkteret. 

Jeg kigger op, for at se om Marie egentlig stadig er ved siden af mig, men udbryder et højt hvin, da jeg ser at hun er væk. ,,Marie?!" Råber jeg så højt jeg kan. Men det bliver kun til en hæs mumlen. Jeg hiver efter vejret, ser mig fortvivlet omkring mens min krop ryster bange.

,,Marie det er ikke sjovt! Hvor er du?" Spørger jeg forvirret, i et forsøg på at lyde som om at jeg ikke er bange. Men det passer ikke. Jeg er SINDSYGT bange! En klam våd klat triller ned i min mundvige, og først der går det op for mig at jeg sidder og græder. Seriøst? Sidder jeg her og græder? Hvorfor gør jeg ingenting? Jeg burde rejse mig og kæmpe videre! Men jeg kan ikke. Min krop føltes tung og urokkelig.

Jeg føler jeg bliver svagere, og svagere. Efterhånden er det i sig selv en hel krig at holde øjnene åben. Til sidst må jeg give efter, og mine øjenlåg glider langsomt i.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...