Historien


1Likes
0Kommentarer
105Visninger

1. Nyt kapitel

Far sidder hos sin dreng inde på børneværelset. I et hus i Brønshøj. Det er aften, og far skal fortælle drengen en godnathistorie "der står to elefanter lige i udkanten af junglen et sted nede i Afrika. I Congo. De står i skyggen og fordriver tiden." "Og hvad så" spørger drengen og kan godt lide et ord som Congo, fordi det lyder varmt og brunt. Congo. " den ene elefant hedder Conrad, og den anden hedder Lille Nu, og Conrad er ved at fortælle Lille Nu en løgnhistorie, den slags kan elefanter godt lide."

"Fortæl videre" siger Lille Nu og puffer til Conrad "du skal ikke gå i stå midt i det hele." " jeg skal lige finde på mere," siger Conrad og klør sig med snablen."hvor kom jeg til?"

" du kom næsten ikke til noget," siger Lille Nu" du begyndte bare, det var noget med en far og en lille dreng i et hus i Brønshøj. Drengen skulle have en godnathistorie." "Nå ja," Conrad klør sig med sin snabel. "Brønshøj" siger Lille Nu, bare for at prøve ordet.

"Og hvad var det så for en historie, gamle Conrad ville fortælle Lille Nu...." Far syntes, han hører en lyd inde inde i stuen og går i stå midt i det hele, midt i historien. Men det er nok ikke noget. "Fortæl mere" siger drengen. Han er utålmodig. " hvad var det for en historie?"

" er det en uhyggelig historie?" Spøger Lille Nu og kommer helt til at gyse. "Uhyggelig og uhyggelig" brummer Conrad. Han syntes noget bevæger sig inde i tykningen. Men det er nok ikke noget, og han tænker, så det knager, for at finde på noget spændende," en lille smule uhyggeligt skal det være" "skal det?" Spørger Lille Nu og flytter på benene." Måske er der nogen på vej ind gennem et af deres vinduer inde i stuen, måske....," "åh!" Siger Lille Nu og er glad for , at han ikke bor i Brønshøj.

Far tænker ikke mere over lyden inde i stuen. Han fortæller, at mens Conrad har travlt med at finde på en historie, sniger en berømt storvildtjæger sig ind på de to elefanter med sit gevær. " en meget berømt storvildtjæger, der har skudt en masse store dyr." " har han også skudt elefanter?" Spørger drengen og håber det bedste. "Ikke endnu," siger far "men han vil meget gerne......"

" er det sådan en uhyggelig historie, der ender dårligt?" Spøger Lille Nu og får en kuldegysning til. " det ved man ikke altid på forhånd," siger Conrad "ting sker" Lille Nu nikker.

" jamen hvad med storvildtjægeren?" Spøger drengen sin far " det er lidt uhyggeligt med den storvildtjægeren og geværet." "Ja storvildtjægeren," siger far og krummer ryggen og lister sig rundt i værelset. " storvildtjægeren sniger sig nærmer, han putter blanke patroner i sit gevær. Elefanterne snakker og snakker og opdager ingenting" "uha" siger drengen og tager sin fars hånd.

"Jeg bryder mig ikke om historier med storvildtjægere" siger Lille Nu til Conrad" nej nej " siger Conrad og vifter beroligende med sine store ører. " der er heller ikke nogen storvildtjægere med i min historie, men drengen og hans far er så travlt optaget af godnathistorie, at ingen af dem opdager, at der er en indbrudstyv, der kravlet ind gennem vinduet i deres stue, en tyv, der tømmer skuffen med sølvtøj ned i sin sæk." "Aj!" Siger Lille Nu og rykker helt ind til Conrad. Conrad siger " men pludselig kommer indbrudstyven til at høre lidt af historien inde fra børneværelset. Indbrudstyven hører det med, at storvildtjægeren putter blanke patroner i sit gevær."

Far siger " men pludselig kommer storvildtjægeren til at høre lidt af elefantens historie. Han hører det med, at indbrudstyven hører efter istedet for at flygte sin vej med alt sølvtøjet.

Og så længe Conrad fortæller om indbrudstyven, kan storvildtjægeren ikke skyde, for an må lige have slutningen med. Og så længe far fortæller om Elefanterne, kan indbrudstyven ikke stikke af, for han må høre, om storvildtjægeren skyder Elefanterne. Og storvildtjægeren må høre , om indbrudstyven hører, at han skyder Elefanterne. Og indbrudstyven må hører, om storvildtjægeren hører, at han stikker af med sølvtøjet.

Den ene historie minder pludselig indbrudstyven om hans far, som var storvildtjæger og altid væk hjemmefra, dengang indbrudstyven var en lille dreng. Han tænker på hvor meget han savner sin far. Storvildtjægeren kommer pludselig til at tænke på sin søn, som han aldrig havde tid til at være sammen med, som vist nok endte med at blive en værre en, sådan en, der brød ind til andre folk og stjal deres sølvtøj. Han var ellers en meget sød dreng.

" hvad gjorde indbrudstyven så" spøger Lille Nu. " hvad gjorde storvildtjægeren så?" Spøger drengen. Conrad siger" til sidst blev indbrudstyven så trist, at han lod hele sækken med sølvtøj ligge. Han listede hen til det vindue, han var kommet ind ad, og forsvandt ud i natten. Far siger" til sidst blev storvildtjægeren så trist, at han lagde sit gevær ned i skovbunden og listede væk fra de to elefanter og forsvandt ud i junglen.

I stuen ligger sækken med sølvtøj. I skovbunden ligger et ladt gevær. I Brønshøj. I Congo. "Hvad gjorde de så?"" Måske leder de efter hinanden nu, måske leder en indbrudstyv efter en storvildtjæger, og en storvildtjæger efter en indbrudstyv, og hvis vi fortæller længe nok, Er der en chance for at de finder hinanden." "Tror du" spøger drengen. "Tror du " spøger Lille Nu. " ja alt kan ske i en historie."

Hvordan hænger den her historie sammen, skriv i kommentaren hvis du forstår historiens sammenhængde😉

Skrevet af Kim Fupz Aakeson

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...