The Ghost Girl

Svømme Ulykken, som Mia kom ud for, gjorde at hun ser syner! Eller det tro hun i starten, men hun finder hurtig ud at, den nye nabo pige, ikke er helt normal, der er noget ved hende, som Mia ikke kan holde sig fra. Noget helt anderledes! Noget særligt!

2Likes
0Kommentarer
333Visninger
AA

3. Åh nej!

"Mor jeg er hjemme" råber jeg til min mor. "Hallo er der nogle hjemme" jeg kigger i stuen, men der er hun ikke. Til sidst kigger jeg i køkkenet og der stor hun og hakkede grønsager, til aftens maden. Vi skal have suppe i aften. Jeg prøver at snige, mig forbi og op ad trapperne, hun vender sig om, og kommer hen til mig, "Emely, er du OK ?  Jeg blev ringet op af skoleinspektøren, og han sagde at du var besvimet i Engelsk Timen! Passer det? Hvis du har så ondt i hovedt, så synes jeg ikke at du skal i skole resten af ugen!" siger mor, nærvøst til mig. Hun vender sig om, og begyndte at hakke vider. "Men mor, jeg sider ved siden af Mona, nu, og vi er blevet gode venner! Jeg vil gerne i skole, ellers har hun ingen at snakke med," siger jeg, og går ind i køknet. "Jeg synes bare at hvis du besvimer, så skal du ikke tage i skole og få det dårligere, så du er nød til at blive hjemme. Foresten jeg ringeder til din læge, efter skoleinspektøren ringede og han synes at du ikke skal tage i skole de næste en eller to uger, så du er altså nød til at blive hjemme! Og sig lige til din bror, at der er mad om 10 minutter" siger mor og vænner tilbage til madlavningen. Hun lyder meget sur, så man skal ikke svarer hende imod. Hun er næsten helt rød i hovedet.

Jeg løber op på mit værelse og smider mig på min seng, Jeffi lægger sig ved siden af. Når min mor siger sådan noget, mener hun det altid. Jeg hader hende. Det er fredag og jeg har weengent. Jeg plager at have Sif med hjem, efter skole, men hun skiftede skole, for 2 uger siden. Jeg savner hende. Jeg går hen og går ind på Thomas væresle. Han sider med høretelefoner på og høre musik. Da han ser mig tar han dem af. "Jeg skal sige fra mor at der er mad om 10 minutter," siger jeg til ham. Han nikker og jeg går. Jeg går ud i haven og op på vores trampolin og hopper, stille og roligt. Op og ned. Op og ned. Solen er ved at gå ned, men vi har masser af lys i haven.

Hvad er det? Jeg ser ind i vore nabos inkørsel. Uden for huset, stor der en stor flyttebil. Jeg se op på huset, de store vinduer, som pager ind i vores have. Huset blev bygget sidste år, men der er ingen for nu, der har boet i det. Jeg ser en pige, stå i et af vinduerne. Hun kigge på mig. Hver enkel beværlse jeg laver, ser hun. Jeg kan se hele hendes krop. Hun er meget slank. Hendes tøj er meget gammels dag. Hun kigger på mig med et tomt, blik. Hendes hud, er hvid som sne og hendes hår sort. Hun ligner en fra de der gammel film. Hver gang vores blik, samles for er det som om en kold vind blæser igennem mig og jeg for kuldegysninger. 

Hun er uhyggelig.

Jeg går ind i mit huset, hun er alt for uhyggelig til mig. Jeg tro at jeg vil gå, over imorgen og sige Hej til dem! Skal jeg moske lave en velkommenkurv. Eller bare en lille kurv med nogle småkager. Det ville da være sødt. Hvis de lige er flyttet ind, så har de jo ikke mødt deres naboer, og nu er jeg jo deres naboer, ssåå. Jeg er ligesom nød til at gøre et godt første hånds indryk. 

Jeg sider på min seng og keder mig. Jeg finder mine høre telefoner, og lyden af one direktion, der synger, får mig til at blive meget glad og frisk igen. Jeg finder min ynglings sang. Og jeg synger med. Jeg bliver aldrig træt af den sang. Jeg synger meget højt og hopper på min seng. Hvis jeg lagde meget kraft i vil jeg næsten røre loftet. Min mor kommer ind og siger "skat. Hvil du ikke være stille. Du lamer rigtig meget og loftet neden under, roster meget, Fillip er lige kommet hjem, fra mormor og morfar, og han sider og laver lektier!" jeg slukkede musikken fra mobilen. Når ja. Fillip har være hjemme hos mormor og morfar, fordi at jeg kom ud for ulykken, også havde mor ikke tid til at se efter ham. Hvorfor skal jeg absolut ha to brødre? Thomas og Fillip.cHvorfor? Hvorfor er det lige præcis mig der skal have to irriterende brødre? Ok! Sif har også to brødre. Hun har to små brødre Laurist og Victor, de er tvilinger. 10 år. De er monster irriterende, de lader aldrig Sif og mig være aflede, når jeg er hjemme hos hende. Hvis vi sider og snakker om søde fyrer, står de og optarer vad vi siger, på sofies mobiler, og seder der vi siger til ALLE drengene fra klassen. Så når vi kommer i skole næste dag, så står drengene og griner ad os og siger dumme ting. Det er så pineligt. Jeg havde bare lyst til at gå hjem, alle de dage, hvor det sker.

Jeg ville bare ønske, at alle irriterende brødrer forsvandt eller bare ikke bode hos mig eller hos mine venner. For jeg hader sådan nogle drenge. Til en anden planet eller bare til et andet land!!!

Næste dag går jeg ud på trampolinen igen. Jeg hopper, og jeg har fået det meget bedre. Jeg hopper højre og højre. Så ser jeg pigen igen. Hun står i det samme, vindue som igår og har det samme tøj på. Jeg vil bare gå, men jeg vil også bare stå  og ser på hende. "Skat. Kom lige her ind," mor råber, ude fra køkkenet. "Jeg kommer nu," råber jeg, tilbage. Jeg skynder mig ind til hende. Hun sider og læser avisen. "Emely. Vil du ikke tømmer opvaskemaskinen? Og du skal også huske at, gå tur med Jeffi, men skynd dig lidt ik, der er snart frokost," siger min mor til mig, med en sur og irriterende stemme. "ok," svarer jeg, og begynder at tomme opvaskemaskine. Jeg vil ikke gøre det, men jeg vil helle ikke få ballade, med mor. Da jeg er færdig, kalder jeg på Jeffi. Hun var oppe på mit værlse, så hun løber ned af trapperne. Jeg tager hende i snor, og jeg begynder at gå ud af døren og ned af vejen. Jeg har tingt mig at gå ned i hunde parken, for der mødte jeg altid, Sofie og hendes hun Fille. Den er  sød, men ikke lige så sød som min dejlig Jeffi. Jeg elsker hende, over hele verden. Jeg går og går. Idag er der mange, grå skyer. De er store og nogle gange kommer der en lille sol stråle ud. Jeg er bange for at det begynder at regne, for det er ret irretende, at komme hjem med en våd hund, for så stinker der helt vildt meget. Hunde parken, ligger 500 m væk fra mit hus. Jeg standser brat op, foran mig, 100 m væk fra mig står pigen, min nye nabo. Hun står bare og kigger på mig. Jeg kigger mig om, for at finde ud af, om hun kigger på mig, eller en anden Hun kigger på mig, men da jeg kigger tilbage, mod hende er hun væk. Jeg kigger mig om, men hun er væk. Jeg skynder mig hen til hunde parken og slipper Jeffi løst. Jeg sætter mig på bænk, som er gammel, og holder øje med Jeffi. Jeg keder mig, lidt, lige indtil at jeg høre, Sifs stemme. Der er en som sætter sig ved siden af mig. "Hej Emely," siger hun. Jeg kigger på personen, og det er... Nej det kan ikke være rigtig!!! Sif sider lige ved siden af mig!!!

"Sif. Hvad??? Er det sig?," siger jeg, og kigger glad og forivret på hende! "Ja det mig!!! Åh, Emely jeg har savnet dig så meget, jeg var nød til at se dig igen!," siger Sif. "Åh sif...," siger jeg og mine arme kommer automatisk rundt om hendes hals. Der falder en tårer ned fra min kind. Sofies stemme bliver alvorlig! "Sif! Der kommer snart sommer ferie! Og jeg skal ud og rejse, så jeg ville spørge, om du ikke ville passe Fille for mig???," siger hun, og kalder på Fille. Fille en lille Grav hund. Jeg stråler op, det er det bedste der er sket idag! "Du mener at jeg skal passe Fille???," spørger jeg. Et stort smil breder sig, i hendes ansigt. Hun nikker. Jeg kan ikke rigtig fatte det! "Når vil du så?," Jeg nikker og krammer hende så hå

Da jeg kom hjem,  skuer jeg op for musikken og jeg synger meget højt med til sangen og jeg hopper på min seng. Jeg tro hele huset, hopper med i takt, til musikken. Jeg vil ikke stop. Jeg vil bare blive, ved med at synge, hele natten og råbe, skrige og hoppe. 

 

 

Hej folksen!!!

Det er så mit andet kapitel i  min bog, hvis i læser mine historier, så skriv i kom om vad i synes om min historier. Jeg keder mig lidt, jeg mangler lidt inspiration til mine bøger.

Knus Annika - Fruend

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...