Philophobia - Christopher & Harry Styles

Når den 21 årige model Melanie Walters's karriere tager fart, starter rygterne og rygter er farlige. Og når man er bedste venner med den verdenskendte sanger Harry Styles, kan disse rygter ødelægge hele deres venskab. Men når der kommer en ung dreng og der skal lave musik med hendes far, starter problemerne for alvor. Og når skjulte følelser afsløres bliver det hele til et stort rod...

21Likes
6Kommentarer
914Visninger
AA

6. 5. Shopping del 2.

”Hvad med den her, Harry?” råbte jeg til Harry som stod lidt længere fremme i butikken.

Han rystede på hovedet og kiggede opgivende på mig.

”Hør her Melanie det er den syvende kjole du viser og jeg gentager mig selv. Du vil se smuk ud i dem alle sammen…”

”Okay så bliver det den sorte og hvide tror jeg…” sagde jeg og hang de seks andre på plads.

Hvorfor skal der også være så pokkers mange forskellige at vælge i mellem?

Det er ikke helt fair.

Jeg gik over til Hazza som stod og ventede utålmodigt på at jeg blev færdig.

”Jeg køber lige kjolen, så vi kan få noget frokost!”

”Det kunne være dejligt”, sagde Harry mopset og kiggede ned i sin telefon igen.

Jeg lagde kjolen op på disken og den unge pige lignede en der var gået i chok.

”Er der noget galt?”, spurgte jeg stille mens jeg fiskede min pung op af tasken.

”Det bare… bare… er du ikke Melanie Walters?” stammede hun usikkert.

”Jo det er mig”, smilede jeg mens hun begyndte at scanne kjolen ind.

”Må jeg ikke få din autograf?” sagde hun stillede og kiggede ned i bordet.

”Selvfølgelig må du det” sagde jeg og fiskede et stykke papir op af min taske. Jeg havde glemt mit kamera.

Jeg betalte kjolen og gav hende en autograf. Pigen vinkede stille til mig og Harry da vi endelig forlod butikken.

”Hvad skal du have Mels?”

Jeg skulle lige til at svare, da jeg blev afbrudt af min telefon, der ringede. Det var min far.

”Jeg bliver nød til at tage den her…” smilede jeg undskyldende, da jeg forlod bordet og bevægede mig imod toiletterne så jeg kunne tale i fred.

”Det Melanie”

”Hej skat, jeg ville bare lige sige at planerne er blevet ændret en lille smule i forhold til i aften.”

”Okay hvad er det?”

”Det er fordi at der kommer den her unge danske fyr, Christopher hedder han, han skal spise med så kan vi rykke aftalen til ved 18-tiden?”

”Øhmm det kan jeg vel godt. Og jeg skulle lige spørge fra Harry om han kunne komme med?”

”Selvfølgelig han kommer bare”

”Skønt far, men jeg bliver nød til at løbe nu. Vi ses. Elsker dig.”

”Ja vi ses skat. Hej hej…”

”Hej” Jeg lagde på og gik ud til Harry igen. Han sad og kiggede ned sin mobil igen.

Jeg satte mig ned og han kiggede undrende op fra mobilen.

”Hvad sker der?”

”Planerne for i aften er ændret. Der kommer den unge dreng på besøg, som også skal spise med, så vi skal først der hen ved 18-tiden. Og forresten måtte du gerne komme med”

”Helt fint. Nå men hvad skal du have?”

”Bare en sandwich…”

”Okay jeg går op og bestiller!”, sagde Hazza og gik op til disken.

Efter et par minutter kom han tilbage med to sandwicher”

Jeg satte hurtigt tænderne i min, da jeg var mega sulten. Men det gik ikke særligt godt.

Jeg kom til at trykke for hårdt på den så dressingen og indholdet begyndte at falde ud af sandwichen.

Det var tydeligt at se at Harry næsten ikke kunne holde grinet inde.

”Meget charmerende, Melanie. Meget charmerende…”

Han rystede på hovedet af mine bordmanerer.

”Du skulle nødigt snakke Mr. Styles, det er ikke mig der har en lang dråbe af dressing løbende fra mundvigen og ned.”

***

 

Efter mange flere pinlige øjeblikke var Hazza og jeg endeligt blevet færdige med at spise.

”Jeg skal nok betale!” sagde Harry meget bestemt.

”Okay så jeg overgiver mig. Du får lov til at betale…”

”Mange tak”, smilede Harry da han gik op for at betale for maden.

Hvorfor var det så vigtigt for ham at betale? I don’t get it…

Men altså, det er hans penge.

Jeg låste min mobil op og gik på instagram. Man kan vist godt sige at jeg en lille bitte stor smule afhængig af de sociale medier, men sådan er det.

”Nå skal vi ses at komme hjem?” sagde en velkendt stemme bag mig, på samme tid med at der blev lagt en arm om min talje og jeg fløj forskrækket op i luften.

Jeg sværger at jeg lige hoppede 2 meter op luften, bare af forskrækkelse.

”Hazza din ged du forskrækkede mig!”

”Det var jo nok meningen med det ik´”, sagde han flabet

”OMG, nogle gange fatter jeg ikke at jeg kan holde dig ud…”

”Ja ja så var det vist heller ikke værre. Skal vi se at komme hjem?”

”Ja lad os det!”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...