Staticisme

Hun indåndede den dugfriske tåge, der stille flød omkring hendes krop. Hun følte kulden gennemtrænge hendes tykke striktrøje, men hun ønskede ikke at lade sig kue. Hun lukkede stille men komplekst sine våde øjne. Hun ønskede ikke længere at tænke på den gennemborende ensomhed, der hidtil havde nedbrudt hende. Hun åbnede igen øjnene og bad en bøn, hvorefter hun lukkede øjnene i, indtil hun hørte stemmen bag hende.

0Likes
2Kommentarer
228Visninger
AA

1. Morgenstund har guld (eller kul) i mund

De sidste tre nætter havde været turbulente, søvnløse og gennemsigtige. Hun levede efterhånden sit liv på kanten af det, der burde være tilladt, og hun følte tydeligt den gennemborende stress, der plagede hendes sind.

     Det var en almindelig torsdag morgen i de sene efterårsdage. Hun var kommet hjem fra hospitalet, hvor hun arbejdede som sygeplejerske. Arbejdet havde plaget hendes privatliv, og eftersom hun arbejdede om natten, havde hun svært ved at finde en normal døgnrytme, når hun endelig havde fri. 
I hendes tidligere år havde hun været en karismatisk festabe, men de tider var slut. Hun var blevet en syvogtyveårig kvinde med et krævende job, der var for stressende til, at hun kunne gå ud. I de tidlige morgentimer, hvor de fleste patienter på hospitalet var faldet til ro og ikke behøvede hendes umiddelbare hjælp, fik hun tid til at tænke over alt det, hun savnede. 

     Oftest tænkte hun på de venner, hun altid glemte at kontakte, de ekskærester, hun havde været glad for i en kortere periode og til sidst den undervisning, der dengang dannede grundlag for hendes nøgle til fremtiden. Gennem hendes gymnasietid havde hun deltaget i alle festerne, alle arrangementerne og samtidig havde hun været frivillig indsamler for både store og små organisationer, som skulle bruge penge til mishandlede dyr, danske flygtninge og sultende børn.

 

Efter en halv times tid med flakkende tanker og flashbacks, blev hun nødt til at vende tilbage til arbejdet, hvor hun sørgede for medicineringen, der ville gøre lægernes arbejde nemmere. Hun følte sig som en slave af samfundet, som ikke kunne finde ro i sin egen tilværelse. Hun troede på videnskaben, og det havde hun altid gjort, men hendes familie, som hun nu udelukkende så til større højtider og fødselsdage, havde opvokset hende kristent. Hun var døbt og konfirmeret, og en gang i mellem manglede hun den tryghed, der var ved den protestantiske kristendom. 

 

Når hun trådte ind i sin lejlighed om morgenen efter en nattevagt, følte hun sig ensom, træt og ugidelig. Hun ville gerne sove et par timer, tage på cafe med sine gamle veninder, finde en sød kæreste på en bar i de tidlige aftentimer eller tilbringe mere tid med sin familie, men hendes arbejde udmattede hende på et psykisk plan, der havde skabt en mur omkring hende. Hun kunne ikke længere tage telefonen af bar angst for, at det ville være en aftale, hun skulle huske.

       Hun førte langsomt sine fingre over den kalender, der hang på køleskabet. Den var hjemmelavet, og hendes vigtige arbejdstider stod derpå. Hun havde brug for kontrol, og den eneste måde, hun kunne finde kontrollen i den travlhed, hun var omgivet af, var ved at planlægge, strukturere og lave skemaer over de vigtigste ting. 

 

Hun lavede den obligatoriske kop jasminte med honning, hvorefter hun slæbte sit trætte legeme ind i den store dobbeltseng, som hun endnu en dag skulle sove alene i. Med et suk lukkede hun øjnene, og begav sig ind i drømmeland.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...