Staticisme

Hun indåndede den dugfriske tåge, der stille flød omkring hendes krop. Hun følte kulden gennemtrænge hendes tykke striktrøje, men hun ønskede ikke at lade sig kue. Hun lukkede stille men komplekst sine våde øjne. Hun ønskede ikke længere at tænke på den gennemborende ensomhed, der hidtil havde nedbrudt hende. Hun åbnede igen øjnene og bad en bøn, hvorefter hun lukkede øjnene i, indtil hun hørte stemmen bag hende.

0Likes
2Kommentarer
229Visninger
AA

3. Lykke er en attitude

Ved lyden af hans stemme vendte hun sig om. Det var ham, hun havde set i lysningen. Ham, hun ville kalde efter, men ikke kunne huske, hvem var. Ham, hun følte sig draget mod, men grundet pinlighedens øjeblik havde prøvet at fortrænge igen.

 

Hun så hans gennemborende øjne, mærkede hans varme, våde ånde mod sin kind og følte hans kropsvarme som en varmepude mod sit forfrosne legeme. Hun var begejstret over hans pludselige fremkomst, men hun lod alligevel sine mundvige hænge en smule nedad. Det var ikke noget, hun kunne kontrollere, men hun vidste, det var det bedste på den måde. 

 

"Jeg elsker dig" lød de selvsikre ord fra hans fyldige læber. Hun blinkede omkring fem eller seks gange, hvorefter hun kiggede på ham igen. Hun forstod ikke, hvad han havde fortalt hende. Hun ville sige noget, men når hun åbnede munden, kom der ikke andet end et simpelt og rystende støn fra hendes læber, hvilket chokerede. Hun rynkede øjenbrynene, prøvede at tænke på ham, der stod foran hende, men hun følte, at han forsvandt. 

      De stod ansigt mod ansigt, da han forsigtigt tog hendes hånd. "Jeg elsker dig", sagde han igen, denne gang med en hårdere stemme, da han ønskede, at hun skulle forså hans ord. Hun stod som en statue indtil han rørte hendes kolde hud, der led under de fem graders kulde, meteorologen havde forventet. Hun isnede, rykkede på sine skuldre og sank de ord, hun havde lyst til at fortælle. 

 

"Jeg elsker dig", sagde han igen. Denne tredje gang benyttede han sig af en hård tone. Han kastede ordene ud af munden, og de ramte kvinden med et chok. Hun tog hans hånd og prøvede at fremstamme nogle ord, men forbløffet som hun var, blev det ikke andet end et hviskende, halvkvalt "jeg elsker også dig". Han trak hende ind til sig og lænede sig mod hende. Hendes læber dirrede, hans var rolige, varme. 

 

 

Hun åbnede øjnene og befandt sig i sit soveværelse. Hun var badet i sved, hendes hjerte hamrede under brystkassen, og hun så, at det var blevet lyst udenfor. Hun for op af sengen og ind mod konsolbordet bag den ene sofa. Hun tog telefonen op, tastede et nummer og ventede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...