Hate to love.

Det handler om pigen Hope, som ikke kan fordrage Justin bieber. men tager med til en af hans koncerter sammen med sin veninde for hendes skyld, da hendes veninde Linette er en meget stor Belieber. Hope støder ind i selve Justin Bieber. Hope har ikke fantastisk liv som alle drømmer om, hendes far begik selvmord, og hendes mor drikker som et hul i jorden. Hun kan ikke rigtig snakke med folk om hendes problemer, end til hun møder Charlie som ansøger hende over FB Men er han Real deal eller fake?.. *læses på eget ansvar da der godt kan være lidt sexuelle scener deri.

15Likes
12Kommentarer
4888Visninger
AA

2. Koncerten.

 

 Hope's synsvinkel.
Vi stod uden for indgangen til koncerten, alle de skrigende Drenge og Piger som stod og ventede på at de kunne møde den ih så dejlige Justin. Alt deres skrigeri fyldte mit hoved, jeg prøvede at tømme mit hoved og fokusere på min veninde Linette, som faktisk tvang mig med til koncerten der hun helt igennem ELSKER Justin, hvor jeg ikke kunne være mere ligeglad med ham eller hans musik. 
 

Endelig begyndte køen at rygge sig, og folk begyndte at vise sine billetter til den røde agtig billetluge. det blev vores tur, Linette havde julelys i øjnene, jeg fattede det ikke. 
vi viste vores billetter, manden bag ved lugen pegede hen på indgangen for at hentyde til vi skulle gå ind. 
''Ej, prøv og tænk hvis jeg kommer til at snakke med ham, omg!''
Kom Linette og afbrød stilheden imellem os.
''Haha, så for du din store drøm opfyldt, at møde en selv optagede idiot, er så glad på dine vegne'' Sagde jeg flabet
Hun lavede et fornærmet ansigt, og kæft hun så grim ud når hun gjorde det. Så jeg begyndte at flække af grin.

Vi kom ind i den larmende sal, og jeg troede de larmede udenfor, men herinde kunne man næsten ikke hører hinanden. Alle var kommet ind i salen nu, og ligepludselig begyndte alle at skrige, som nok mente at Justin var kommet.
''Omg, han er kommet!'' Råbte Linette.
Jeg kiggede bare på hende og nikkede, da hun sikkert alligevel ikke kunne hører mig hvis jeg svarede på det, og jeg tror hellere ikke hun gad at hører mit svar, da jeg var pænt ligeglad med at han var kommet.
''Hej alle sammen, jeg er glad for der er kommet så mange!
jeg vil starte med en ny sang som  hedder 'Fall' '' Sagde Justin oppe på scenen, han havde en virkelig hæs stemme.
Han begyndte og synge, og jeg bryder mig ikke om Justin men den her sang havde faktisk et godt budskab! kan ikke helt huske den, men den var cirka sådan her :

Well, Let me tell u a story, about a girl and a boy. He fell in love with his best friend. But when she was around he feels nothing but joy. 
But she was already broken, and it made her blind.
But she could never believe that love, could ever treat her right.

Jeg kan kun huske det, men det er nok fordi det var det jeg lå mest mærke til. Jeg syntes virkelig det var en god sang!
Justin havde stået deroppe på scenen og sunget i 20 minutter tror jeg, hvor alle pigerne bare sang med, og skreg ''Justin vi elsker dig!'' Jeg havde faktisk lidt ondt af de tøser, de var smask forelskede i en fyr de aldrig nogensinde havde mødt face to face. Jeg mente selv at han var en arrogant idiot, bare fordi han kunne synge, troede han at han ejede hele verden? nej vel.. 
dengang han havde sunget i en halv time, begyndte man at kunne høre hans stemme var lidt udmattet. 

 

''Jeg håber i har nydt det ind til nu, jeg tager lige en pause, Da min stemme er ret udmattet.'' Sagde Justin med hans hæse stemme.
 jeg ville lyve hvis jeg sagde hans stemme ikke var lidt fræk. 
Justin gik om bag ved scenen, ud af en lille dør. 
Jeg skulle virkelig tisse, men kunne ikke lide at lade Linette stå alene. Men når man skulle så skulle man altså. 
''Jeg går lige på toilettet'' Råbte jeg til Linette. 
''Okay, men skynd dig at tilbage!'' Råbte hun tilbage og smilede. 
Jeg prøvede at mase mig ud af mængden af mennesker, og endelig lykkes det. Jeg troede ikke jeg ville kom ud der fra, ENDELIG et puste rum, fra alle de forblindede mennesker.

Jeg kig ud mod en mørk gang, der var intet lys. 
''Er det forhelvede ikke noget lys i den her lorte gang.'' Hviskede jeg nærmest til mig selv.
Jeg fandt endelig en stik kontakt, gangen var sådan ret kedelig i det, bare grå/sort gulvtæppe, og hvide væge. Og nogle gamle malerier. 
Jeg havde kigget efter det toilet i 10 minutter cirka, og jeg kunne ikke finde det. 
Justin var sikkert allerede kommet på scenen, men jeg var egnlig lidt ligeglad med om jeg missede nogle af hans sange, det ragede mig.
Jeg fandt endelig en dør som godt kunne ligne en dør til en toilet, den var sådan lidt sølv/grå agtig. 
Jeg skulle lige til at åbne døren, da den bliver smækket op i ansigtet på mig, og jeg besvimer..

 

Nå, hvad syntes i om historien ind til videre?
Det er faktisk meget svære at skrive et kapitel end jeg havde forventet.
I må gerne like historien, det vil betyde meget for mig!
i må også gerne skrive i kommentaren, hvad i syntes om den, og hvad jeg måske kan gøre bedre.
Hvad tror i der kommer til at ske i næste kapitel?.
Undskylder for stavefejl, og fejl med komma og punktum da jeg ikke er så god til det.

 






 


 


 



 

 






 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...