Hate to love.

Det handler om pigen Hope, som ikke kan fordrage Justin bieber. men tager med til en af hans koncerter sammen med sin veninde for hendes skyld, da hendes veninde Linette er en meget stor Belieber. Hope støder ind i selve Justin Bieber. Hope har ikke fantastisk liv som alle drømmer om, hendes far begik selvmord, og hendes mor drikker som et hul i jorden. Hun kan ikke rigtig snakke med folk om hendes problemer, end til hun møder Charlie som ansøger hende over FB Men er han Real deal eller fake?.. *læses på eget ansvar da der godt kan være lidt sexuelle scener deri.

15Likes
12Kommentarer
4916Visninger
AA

6. Danmark here i come.

 

Hope's synsvinkel.

Jeg vågnede ved en lyd fra min mobil, jeg gabte og satte mig stille op i sengen, jeg tog min mobil som lå ved siden af mig i sengen, op i hånden og kiggede på den, og så en noffikation fra 'Messenger' jeg skrev min kode og trykkede på noffikationen fra 'Messenger'

Charlie Simons : Hey, vi havde stadig en aftale i dag ikke?

 Selvfølgelig var det ham, jeg gad fandme ikke mødes med ham i dag virkelig, for han var en verdenskendt stjerne som troede alt handlede om ham, men nej jeg kunne ikke droppe ham over mobilen, selvom der ikke rigtig var noget at droppe imellem os, men det synes han åbenbart, så lad ham dog leve i troen..

Hope Adams : Har jeg måske noget valg? men HUSK en skrigende fan og jeg er skredet.

Charlie Simons : Ja ja, men det er jo ikke min skyld, hvis der er en der genkender mig?.

Hope Adams : Det er ikke mit problem, en skrigende fan = jeg skrider

Charlie Simons : Lidt morgensur? Men okay vi ses på torvet kl 7..

Hope Adams : Jaja.

Jeg lagde min mobil da jeg hørte døren i entreen blive åbnet.
''Jeg er hjemme skatter.'' Lød en meget beruset stemme, som selvfølgelig var min irriterende mor.
Jeg havde slet ikke lagt mærke til at min mor slet ikke var kommet hjem i går, jeg skyndte mig op af sengen jeg tog hurtig en T-shirt på bare en grå kedelig en.
Jeg skyndte mig ud i entreen, og der stod jeg og kiggede på min ynkelige mor som stod med en whiskey flaske, lænede op af muren.. JEG HADEDE AT HUN SKULLE VÆRE SÅ YNKELIG.

''Hvorfor kommer du først hjem nu?'' sagde jeg med en sur stemme, jeg var så træt af at være den voksne i  det her hus, jeg var forfanden barnet..

''Rolig mor'' Sagde hun på en flabede måde, og med en smørret smil på læben.

Hun prøvede at pisse mig af, og det hjalp satme også, jeg havde bare lyst til at gå ind på mit værelse og lade hende sejle sin egen sø, men det kunne jeg jo ikke. For hun var min mor, og selvom jeg ville eller ej blev jeg nød til at hjælpe hende.

''Mor jeg tror du skal i seng'' Sagde jeg på en irriteret måde. Jeg gik tættere på hende og skulle til at række ud efter hendes arm for at følge hende i seng, men hun rev sin arm til sig.

''Jeg skal ingen steder, og du bestemmer ikke over mig unge dame.'' Sagde hun vredt.

''Mor kom nu, du skal ind og sove.'' Sagde jeg og prøvede at tage fat i hendes arm igen, men hun rev den væk igen.

''NEJ'' Sagde hun, hun tog et skridt frem og skubbede mig. Jeg magtede ikke mere, nu var det nok hun skulle bare ikke skubbe til mig, og det næste jeg sagde fløj bare ud af min mund.

''Stop det! du skal ikke skubbe til mig, du opfører dig som et lille barn, og jeg er endda barnet i det er fucking hus, du er en alkoholiker, som drikker alle vores penge væk, jeg ved du har det hårdt fordi far ikke er her mere, men det giver dig ikke ret til at være sådan en ynkelig mor! '' råbte jeg lige i fjæset på hende.

Jeg sagde det helt koldt, min kolde facade var skruet op på det højeste den nogensinde havde været på, og jeg ville ikke mere, og på en måde havde jeg virkelig fortrudt det som jeg sagde, for jeg vidste hun havde det hårdt, men hun kunne godt tage sig lidt sammen.

Jeg stod og kiggede på min mor, som så helt streng ud i ansigtet, i hendes øjne kunne man se vreden blive større og større, et sekund efter fløj en hånd igennem luften og ramte min kind med et ordenligt smæld, jeg tog min hånd op til kinden, det dunkede i min kind, men jeg græd ikke.
Der kom et til smæld, men på min anden kind, og efter det blev jeg skubbet, jeg væltede ned på gulvet, med hovedet ind i reolens kant, og alt blev sort.

Justin's synsvinkel

Klokken var 1PM og jeg var ved at pakke, det jeg skulle have med til Danmark, da jeg skulle bo på hotel i en uge, fordi min mor syntes det var helt åndsvagt at flyve til Danmark og kun være der i en dag.

Jeg gik hen til mit walk in clothes som var ret stort, jeg gik hen til mine trøjer, og fandt 2 hvide tanktops, og 3 sorte T-shirt, jeg skulle nok også have nogle hætte trøjer med, jeg vidste ikke helt hvad vejret var i Danmark, så jeg fandt en grå hætte trøje, og en hvid en hvor der stod 'Swaggie' på som jeg fik af mine søskende Jazmin og Jaxon sidste år til jul.
Jeg gik hen til mine bukser og tog bare nogle tilfældige bukser, bare nogle sorte baggypants, og et par addidas busker, jeg puttede tøjet i tasken, og tog nogle caps ned fra hylden og ned der i også. Jeg fik pakket færdig og gjorde mig klar til at tage afsted.
                                                                                  ****

Jeg sad i privatflyet, og kiggede på min mobil, klokken var 4PM så jeg havde cirka fløjet klokken i 2 timer, da jeg først kom med flyveren kl 2PM.
Jeg trykkede på app'en 'Messenger' og gik ind på Hope og Jeg's samtale.

''Hey, sidder i flyveren nu, husk det nu klokken 7 på torvet :)''

Jeg sad lidt og kiggede på skærmen, og ventede på at der skulle komme en besked tilbage eller at der ville komme det tegn i bunden hvor der stod ''Læst'' Men ingen af delene dukkede op.
Så jeg valgte at lukke Messenger ned og tage min hørertelefoner, jeg gik ind på playtube, og satte min playliste til som jeg næsten altid hørte når jeg var ude at flyve, det var sådan nogle stille sange, nogle med Michael Jackson og nogen andre forskellige sange.
Jeg kiggede ud af vinduet, og lod bare musikken fylde mit hoved, mine øjne faldte lige så stille i, og til sidst sov jeg.

                                                                              ****

Jeg vågnede op ved nogen ruskede lige så stille i mig, det var min bodyguard for min mor lod mig aldrig tage nogen steder uden ham, hun var bange for der måske kom nogen skøre fans eller sådan noget.
Jeg åbnede mine øjne ligeså stille og rettede mig op i sædet, jeg måtte have gledet ned imens jeg sov.

''Vi er her nu Justin.'' Sagde min bodyguard.
Jeg kiggede ud af vinduet, og så vi var på jorden, jeg fik et smil på læben, for det betød jo at jeg snart skulle se Hope.
''Tak Steefan'' Sagde jeg med et træt smil på læben.
Han gengældte mit smil og gik ud mod udgangen, jeg rejste mig fra sædet, og kørte en hånd igennem mit hår, da det sikkert sad af lort til efter jeg havde sovet, jeg tog min taske, med alle mine ting i og gik hen mod udgangen, privatflyet var jo ikke så stort igen, da det jo kun var beregnede til mig og dem jeg nu skulle flyve med.

Jeg var kommet hen til lufthavnens udgang, heldigvis var der ikke nogen af mine fans, altså jeg elskede selvfølgelig mine fans rigtig højt, men Hope sagde at hvis der kom en fan, så skred hun.. så ville helst ikke have nogen der fulgte efter mig, det ville være rigtig nederen..
Min bodyguard Steefan, fandt en taxi til os, vi satte os ind og han sagde hvor vi skulle hen, der vi endelig var kommet hen til hotellet efter en lang kører tur, vi steg ud af taxi'en og en kold brise ramte mig, Jeps jeg er glad for jeg også tog noget varmt tøj med til Danmark!

Vi kom op på mit værelse, jeg satte mine ting i gangen, hotelværelset, var faktisk ret pænt, der var en soveværelse en stue agtig, med fjernsyn og sofa, og et spisebord, og et badeværelse, det var jo hellere ikke fordi det skulle være mega luksus, jeg skulle jo kun være her i en uge.. Jeg sætter mig hen i sofaen og hiver min mobil op af lommen og går ind på Messenger, der er ingen beskeder, jeg går ind på mig og Hope's samtale, hun har hellere ikke set den eller noget, jeg kigger på klokken, på min mobil oppe i toppen, og ser at den er halv 7.. hmm måske gad hun ikke alligevel?

Charlie Simons : Hallo Hope, er du der?

Der gik et stykke tid, men jeg fik et svar tilbage, et kort svar men et svar.

Hope Adams : Kan ikke i dag, noget kom i vejen, sorry.

Charlie Simons : Noget i vejen hvad mener du?

skrev jeg tilbage.
jeg sad og ventede på et svar tilbage men der kom ikke et, hun kunne squ da ikke bare sige hun ikke kunne når jeg havde rejst helt til Danmark, hvad fanden bildte hun sig egentlig ind?

Jeg lagde mig ned i sofaen, og tændte fjernsynet, et eller andet kedeligt program på dansk, så jeg skiftede kanal og der var noget CSI det var på engelsk så fint nok for mig, jeg fulgte meget med i det, men ligepludselig fik trætheden overmandede mig, og jeg falde i søvn..

 

   Hej alle mine dejlige læsere, jeg håber i kunne lide kapitlet.
Jeg har fået en rigtig god ide, med en ny spændene drejning med historien,

jeg er ihvertefald vild med ideen, og det håber jeg også i vil blive!

i må meget gerne dele min movellas, eller få folk til at like den, det vil betyde meget!
- Kys M

                                           

  

                                

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...