Dragon world

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 sep. 2014
  • Opdateret: 22 maj 2016
  • Status: Igang
"Kom nu. Vi skal nå at fange nogle fisk før det bliver mørkt!" Sagde Harald. "Ja ja vi skal nok nå det'" sagde Astrid. "Harald se!" Sagde frede. Alle kiggede ned i vandet. Der lå en pige på noget træ, og flyder rundt i vandet. Harald og de andre fløj ned til pigen og tog fat om hendes arme og fløj så tilbage til nåleøen... "Hey hvad sker der?" "Det er Albert, Vores værste fjende." Sagde Astrid. "Vi må væk!" Råber Harald. Alle begyndte at vende om. " klar til at affyre katapulten!" Sagde Clavs. Affyr! Blev der råbt. Stenen blev skudt af sted. Og den ramte Lara. Lara faldt ned fra Elna. Harald vendte sig om og så at Lara var ved at ramme jorden. Han skyndte sig ned efter hende, men Albert blev ved med at affyre pile af så ingen kunne få fat på hende........

3Likes
6Kommentarer
450Visninger
AA

3. Nåleøens fjende

Nåleøen's fjende

Det var blevet morgen. Og Harald var stået op. Han gik op på værelset for at vække Lara.

"Når godmorgen Lara"

"godmorgen Harald" gumle kom også op og sagde godmorgen.

"Hey Harald skal vi ikke flyve os en tur, os alle sammen?"

"Jo da." Så gik Lara og Harald ud og over til de andre.

"Hey alle sammen, vil i med ud og flyve en tur?"

"Ja! " så gik alle over og tog deres drager og satte sig op på dem.

"Er vi klar?" Spurgte Lara.

"Så klar som vi nu kan blive." Sagde Harald. Så Lettede de fra jorden og kom op i luften. Det gik godt med at flyve for Lara.

"Skal vi ikke flyve om kamp?" Spurgte Lara.

"Øh.. Ja det kan vi.." Inden Harald nåede at sige sin sætning færdig var Lara allerede fløjet væk.

"Når så det er sådan vi leger." Alle de andre fløj op til Lara. Men Lara fløj zig zag så de ikke kunne over hælde.

"Øh Harald vi er altså lige fløjet ind i det forbudte lands vand." Harald kiggede ned.

"Øh Lara du må ser at komme tilbage!"

"Så du kan over hælde, aldrig!" Lara fløj bare videre...

"Hey Albert er det ikke drager der kommer i mod os?"

" jo, jo det er det. Gør klar til at affyre!" Råbte han. Alle hans håndlangere gjorde klar til at affyre.

"Klar? Fyyr!" Alle skød med pillende op imod Lara og de andre.

"Hey hvad sker der?"

"Det er Albert, Vores værste fjende." Sagde Astrid.

"Vi må væk!" Råber Harald. Alle begyndte at vende om.

" klar til at affyre katapulten!" Sagde Claus. Affyr! Blev der råbt. Stenen blev skudt af sted. Og den ramte Lara. Lara faldt ned fra Elna. Harald vendte sig om og så at Lara var ved at ramme jorden. Han skyndte sig ned efter hende, men Albert blev ved med at affyre pile af så ingen kunne få fat på hende. Lara landet på jorden bevidstløs.

"Harald vi må væk. Vi bliver nød til at lade hende være" sagde Astrid. Harald lyttede mod sin vilje og de fløj alle tilbage til Nåleøen.

"Hvem er det?" Spurgte Albert.

"Det ved jeg ikke. Det må være en ny på nåle øen." Svarede Claus tilbage. De tog Lara med indenfor, hvor hun blev ført ned i en celle..

Lara var ved at få øjne.

"Hvor er jeg." Spurgte Lara til sig selv. Hun kiggede sig omkring.

"Hvorfor er jeg i en grotte. Og i en celle?" Hun kunne høre nogle fodtrin.

"Når når når, hvem har vi så her?" Sagde Albert. Lara sagde ikke noget.

"Hvad er dit navn."

"Mit navn. Mit navn er Lara. "

"når Lara hvorfor kom i så her ind på vores grund?"

"Vi fløj bare om kamp ikke andet" Lara begyndte at blive lidt bange for ham.

"Hvordan kunne du ride på en drage når du var ny. Har Harald gjordt det for dig?"

"Nej nej slet ikke. Mig og min drage blev bare venner du ved. Harald gjorde ikke noget." Albert kiggede surt på hende og gik så sin vej, men inden da, sagde han noget:

"jeg skal nok få dig til at træne drager for os om du vil det eller ej!" Og så gik han. Lara blev bange og tænkte på en plan for at komme ud. Men hvad kunne hun gøre. Hun kunne jo ikke åbne celle døren. Og der bar næsten ikke andre ud veje. Hun satte sig ned og tænkte videre...

"Okay venner vi må finde på en plan for at få Lara væk fra det forbudte land. Men hvordan?" De tænkte på planer for at få hende ud men ingen var gode.

"Vent. en af os kan lade som vi er en af dem, også kan den person få Lara ud!"

"God idé Astrid, men hvem skal det være."

"Hey venner prøv se hvad der lige kom ud af min næse! Skal det være blåt?" Sagde Benjamin. Alle kiggede på Benjamin.

"hvad, hvad glor i på?" De forklarede planen til ham.. Og tog så af sted.

Lara sad stadig i cellen og tænkte på en plan til hun fandt en.

" Juhu dig der vagt. Jeg vil gerne tale med Albert. Men han skal ikke komme til mig jeg vil hellere komme til ham hvis det er ok?" Vagten låste cellen op og lukkede Lara ud.

"Tak, men aldrig stol på en sød lille pige som mig!" Og så sparkede hun ham over skinnebenet og slog hans hoved ned i hendes knæ. Lara løb. Hun fandt udgangen og løb ud. Hun så en masse vagter og viste ikke hvad hun skulle gøre. Hun løb i den anden retning. Der var også drager på øen. Hun fandt en drage. Den skulle til at angribe hende da den pludselig snuste til hende.

"Ja jeg ved godt jeg lugter af fisk." Lara nussede den og satte sig stille og roligt op på den. Hun skyndte sig at flyve sin vej.

"phy det var tæt på." Lara fløj tilbage til nåleøen.

" Albert se!" Albert kiggede op og så at Lara var flygtet.

"Neej!" Han begyndte at skyde pile efter hende. Hun blev ikke ramt heldigvis. Men da han skød den sidste pil blev hun ramt lige i ryggen. Hun følte smerte i ryggen. Hun tog pilen ud af sin ryg og fløj videre.

"Harald se! Noget kommer i mod os"

"det er Lara!" Lara nåede over til dem.

"Lara du er uskadt"

"ja det var nemt nok at komme væk der fra." Hun ville ikke fortælle om pilen der havde sidder i sin ryg.

"Lad os så komme hjem." De fløj tilbage til nåle øen, og da de næsten var der, skete der noget med Lara. Lara kunne ikke se noget, alting var blevet sløret. Hun blinkede og rystede på hovedet.

"Er du okay Lara?" Spurgte Harald.

"Ja jeg har det fint." så var de på nåle øen. Og alle steg ned fra deres drager undtagen Lara. Hun sad bare, og ikke kunne se særlig meget.

"Lara skal du ikke ned?"

"hvad, når jo" da Lara skulle til at gå ned blev alting sort og hun kunne ikke mærke sin krop. Hun faldt ned på jorden. Hun var bevistløs.

"Lara? Lara!" Alle kom hen til hende og kiggede. Harald tog Lara ind i sit hus og lagde hende i sengen. Hun lå der. De vidste ikke hvad der var sket, indtil de så at der lå lidt blod og flød. Da de vendte hende om så de at hun havde et hul i ryggen.. Harald sagde det til Gorm. Han var nemlig en læge. Han kom og kiggede på hendes ryg. Han tog en nål og sy tråd frem og syede hullet.

"Så skulle alting være fint"

"tak Gorm." Gorm gik og Harald ventede på at Lara skulle vågne...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...