Dragon world

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 sep. 2014
  • Opdateret: 22 maj 2016
  • Status: Igang
"Kom nu. Vi skal nå at fange nogle fisk før det bliver mørkt!" Sagde Harald. "Ja ja vi skal nok nå det'" sagde Astrid. "Harald se!" Sagde frede. Alle kiggede ned i vandet. Der lå en pige på noget træ, og flyder rundt i vandet. Harald og de andre fløj ned til pigen og tog fat om hendes arme og fløj så tilbage til nåleøen... "Hey hvad sker der?" "Det er Albert, Vores værste fjende." Sagde Astrid. "Vi må væk!" Råber Harald. Alle begyndte at vende om. " klar til at affyre katapulten!" Sagde Clavs. Affyr! Blev der råbt. Stenen blev skudt af sted. Og den ramte Lara. Lara faldt ned fra Elna. Harald vendte sig om og så at Lara var ved at ramme jorden. Han skyndte sig ned efter hende, men Albert blev ved med at affyre pile af så ingen kunne få fat på hende........

3Likes
6Kommentarer
444Visninger
AA

4. den sidste dag på Nåleøen

Den sidste dag på Nåleøen

Harald sad ved siden af lara og ventede på at hun skulle vågne. Harald kiggede ned i gulvet og tænkte. Lara begyndt at slå sine øjne op.

"Hvad skete der?" Lara kiggede sig omkring, og så at hun var i harald's hus.

"Lara? Lara!" Harald blev glad for at se at Lara var okay. Han skyndte sig over og grammede hende.

"Du er okay. Men hvad skete der?" Lara tænkte sig om, Men hun kunne faktisk slet ikke huske noget efter hun slap væk fra det forbudte land.

"Det ved jeg ikke." Svarede hun tilbage.

"Når men det er godt du er tilbage.. Skal vi ikke gå ud til de andre?" Lara nikkede og steg ud af sengen. De gik ned til de andre som ventede udenfor.

"Hvor er det godt du er i god behold!" Sagde Astrid og løb hen og krammede hende. Simon og de andre spurgte Lara om hun ville med ud på en flyve tur. Det ville Lara gerne. Hun gik hen til elna som var i sit lille hjem og satte sig op på hende. Så fløj de ud over vandet, og Lara var kommet sig over det med Albert den dumme..

"Albert vi bliver nød til snart at få fingrene i Harald eller Lara igen. Vi kan umuligt træne de her drager, og så overtag nåleøen uden dem!" Sagde claus.

" ja men hvordan, vi kan ikke bare vade ind på øen og sige det er vores nu... Eller kan vi!" Albert tænkte på en snedig plan så de kunne erobrer nåleøen.

"Gør skibene klar, vi sejler i nat så vi er der i morgen tidlig." Sagde Albert og gik sin vej...

Det var aften og Harald, Simon, Astrid, Benjamin, frede og Lara havde været ude og flyve hele dagen. De gik hver især i seng og sov trykt, undtagen Lara. Lara fik mareridt om Albert der kommer til nåleøen og slår alle ihjel. Lara vågnede med et smæld og skriger! Harald kom styrtende op og Lara skriger stadig. Harald skynder sig over til hende og siger:

"det er okay nu. du er vågen!" Lara stopper med at skrige og kigger på Harald. Hun krammer ham og siger:

"tak fordi du er her Harald. Jeg fik et frygteligt mareridt" siger hun så til ham.

" Det er okay nu jeg er her og du er vågen." Lara krammer stadig Harald til sidst kunne hun ikke holde hendes øjne åbne og faldt i søvn. Harald lagde hende forsigtigt ned på hovedpuden og gik ned i seng igen. Hun sov trykt.. Det var tidligt morgen og Lara vågnede. Hun satte sig op og gik så ned i stuen og vækkede Harald. Harald vågnede stille og roligt.

"Godmorgen" sagde Harald glad.

" godmorgen!" Svarede Lara tilbage.

"Jeg går lige ud og får mig noget frisk luft" sagde Lara og gik ud ad døren. Lara kiggede sig omkring. Der var ikke særlig mange der var vågnet. Lara kiggede ud på vandet for at se den dejlige sol der var ved at stå op. Men hun ser noget andet end det.

"Er det nej det kan det ikke være!" Lara skyndte sig ind i huset og hen til Harald.

" Harald, Harald, Albert og hans hær er på vej!" Sagde Lara lidt forpustet. Harald og gumle skyndte sig ud af huset og kiggede ud på vandet. Harald skyndte sig op til sin far stoick og fortalte det. Stoick sagde til alle de skulle vågne og gøre klar til kamp. De puste i et horn der vækkede dem. Der gik lidt tid før Albert kom i land, men endelig da de gjorde gik De alle til angreb, og det gjorde folket på Nåleøen også. De kæmpede og sloges. Harald samlede frede, Benjamin, Simon og Astrid. De fik op på ders drager og fløj i kamp. Lara stod først og kiggede på hvad de gjorde, og de var ret så gode. Lara stod og kiggede på dem indtil hun hørte en lyd. Hun vendte sig om og så at elna stod lidt længere væk fra hende. Men så pludselig kom der nogle af Albert's håndlangere og kastede et net over hende. Lara skyndte sig at løbe der over, da der var noget der tog fat om liver på hende.

"Slip mig!" Råbte Lara. Lara kiggede op og så at det var Albert der havde taget hende. Albert råbte op og han fik alles opmærksomhed.

"Lara!" Sagde Harald for sig selv.

"Hør her! Hvis i ikke giver mig nåleøen vil jeg dræbe lille Lara!" Alle stod og kiggede på hindanden. Harald skulle til at træde frem da stoick stopper ham.

" nej Harald vi finder en anden løsning!" Sagde stoick. Harald kiggede på ham.

"Stol på mig, jeg kan klare det!" Harald gik tættere på og kiggede på Albert.

"Vi giver dig nåleøen, men du skal først sende Lara over til os!" Albert tænkte lidt over det og så kastede han Lara over til dem. harald tog hende.

"Når hvad venter i på, skrid for vores ø!" Sagde Albert selvsikker.

"Nej.. NU!" Alle løb hen imod dem og dragerne affyrede deres ild af. Albert og hans hær løb tilbage til deres skibe og sejlede tilbage til deres ø. Alle jublede og var glade. Undtagen Lara. Hun så lidt trist ud. Hun kunne ikke lade vær med at tænke på at Harald ville opgive nåleøen..

Senere på aften var Lara gået ud på kanten og tænkte. Harald kom hen til hende.

"Er der noget galt Lara?" Spurgte han

. "Jeg tænker." Svarede hun tilbage.

"Hvad er det du tænker på?" Lara tøvede lidt...

"Jeg kan bare ikke lade vær' med at tænke på at du ville give nåleøen væk, for min skyld.det er jo jeres hjem, jeres sted!" Der var lidt stille mellem dem. Lara begyndte at rejse sig.

" hvor skal du hen?" Spurgte Harald hende om. Lara stoppede op og svarede at hun skulle væk.

"Væk?"

"Ja væk." Lara vendte sig om og kiggede på Harald.

"Hør her Harald, jeg tror det er bedst for os alle at jeg forsvinder. Jeg skaber alt for mange problemer."

"Men, du kan da ikke bare forlade øen!" Sagde Harald lidt trist. Lara kiggede nede i jorden, og gik så. Hun gik ned til elna og satte saddelen på. Hun prakkede de sidste ting, som mad og drikke. Hun gik ud til kanten og skulle til at flyve væk da der var nogle der kaldte på hende.

"Lara!" Lara vendte sig om og så at det var Astrid og de andre der var på vej ned til hende.

"Hvorfor tager du af sted?" Spurgte Benjamin.

"Fordi jeg ikke har mere at gøre her, og at det er bedst for os alle sammen." De kiggede på hindanden og Lara kiggede ud mod vandet. Elna slog vingerne ud og de fløj væk. Alle kiggede efter hende.. Og gik så. Lara kiggede ikke tilbage for det var for svært at bærer. Hun fløj mod øst, og var så ude for rækkevidde.

Det var det bedste eventyr hun havde....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...