Kriminalkommisær Tyler Swan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 sep. 2014
  • Opdateret: 14 okt. 2014
  • Status: Færdig
Tyler Swan er en ung kriminalkommisær, som oplæare mord. Fra starten af hans karriere til slut. Mord, opklaring, minder og kamp for retfærdigheden. Hvert kapitel er et nyt mord, som der skal opklares. (Undskylder på forhånd, er ikke ret god til krimi)

4Likes
2Kommentarer
372Visninger
AA

3. En mørk nat

Det var min ugentlige fri dag, og jeg var taget hen for at besøge en meget kær gammel ven, som der lagde på hospitalet med brækket ben. Det var min gamle skole kammerat John, som jeg havde kendt, siden jeg var barn. Han var min bedste ven, så det plagede mig, at han lagde på hospitalet. Da jeg kom derhen, så jeg mig rundt, og gik hen til en læge. "Undskyld doktor, men hvor kan jeg finde John Tiger?" spurgte jeg. Han ligger på stue fem, gå de bare der hen" sagde lægen og gik.

Da jeg kom hen til stue fem, kunne jeg se John i sengen. "Dav min ven, sikke uheldig du er" sagde jeg og gik hen til ham. Han så på mig og smilede. "Dav Tyler, ja det kan man sige, og det eneste jeg gjorde var at stå på en stige. Men jeg mistede balancen og faldt ned" sagde han. Jeg satte mig på en stol og så på ham. "Hvad lavede du dog også på en stige John, lider du ikke af højdeskræk?" spurgte jeg, og rystede på hoved af ham. "Jo ser du, min hustru Minnie klagede over en underlig lugt på hendes arbejde, så hun ringede til mig, for at få mig til at tjekke om det måske var et dødt dyr. Der var godt nok noget dødt, men det var ikke noget dyr. Det var et rådden lig som lagde på det loft Tyler" sagde han, og tog sine krykker. 

Jeg sukkede, for det betød at nu ville min fridag ryge. Jeg tog en blok fra min lomme og skrev adressen ned. "Jeg må hellere tage hen på arbejdet, så vi kan få den her sag løst" sagde jeg og gik afsted. Mens jeg kørte afsted, ringede jeg Mary Jane op. "Mary Jane gør de andre klar, jeg har lige fået en sag" sagde jeg og lagde på, for nu var jeg fremme. Mary Jane kom ud, og jeg opdagede at hendes hår var sat op i en stram knold.

Da vi gik ind, hev jeg i elastikken, så knolden blev til en hestehale. Jeg forklarede sagen for de andre, og vi tog der hen, og fik liget ud. Det lugtede virkelig smelt, så jeg holdt mit lommetørklæde for min næse. For man hvor det dog stank. Med et skreg Mary Jane og for ind i mine arme. Jeg rødmede lidt, for jeg huskede stadig det kys hun gav min kind ved vores sidste sag. "Mary Jane hvad er der galt?" spurgte jeg blidt, da jeg var holdt op med at rødme. "Liget det.. det tog fat i min arm" sagde hun rystende. Jeg så noget på hende. "Hvad er det dog du siger!" udbrød jeg, og fik en af retsmedicinerne til at tjekke efter puls. Han stivnede helt, da han gjorde det. "Der er puls sir" sagde han helt chokkeret. Hvis der er puls, hvordan kan han så lugte så råden, som han gør" sagde jeg, og holdt stadig Mary Jane ind til mig, for at få hende til at stoppe med at ryste, da hun var godt skræmt. "Sikkert det store kødsår, der må være gået forrådneelse i" sagde han, og de kørte den stakkels mand mod hospitalet. 

Da de var kørt, tog jeg Mary Jane hen til bilen, så hun kunne komme sig over chokket. Hun sitrede, og var helt lig bleg. Jeg lagde min frakke om hende, og tog hendes hånd for at berolige hende. Hun så lidt på mig, og begyndte at falde til ro igen. "Det var altså virkelig skræmmende Tyler" sagde hun, og klemte om min hånd. "Det skal nok gå nu, hvem af os kunne også vide, at han var levende, sådan som han lugtede" sagde jeg blidt. Jeg synes at min stemme med et lød meget kærligt, var jeg virkelig ved at falde for hende, siden at jeg nu kunne mærke mit hjerte hamre sådan.

Da jeg kunne se, at Mary Jane var helt ude af den, valgte jeg at køre hende hjem. Så hun kunne komme sig efter det chok. Jeg fulgte med hende ind, da vi kom til hendes hjem. For de andre ville jo nok ringe, hvis der var noget. Jeg tog min jakke af, og hang den op. Mary Jane gik ud i et lille køkken for at lave noget kaffe og te, men jeg kunne se, at hun rystede meget. Så jeg tog kopperne fra hende, og satte dem på bordet. Hun vendte sig om, og tog fat om mig. "Hvorfor skulle det lige ske for mig, jeg gjorde mig sikkert selv til grin" sukkede hun. Jeg så på hende, og lagde mine arme om hende. "Alle er desvære uheldige en gang imellem Mary Jane, tro mig. Ingen vil grine af dig" sagde jeg blidt.

Med et mærkede jeg følelsen af Mary Janes bløde læber imod mine egne. Jeg rødmede, og selvom jeg ønskede at gengælde det, så måtte jeg stoppe det. Det sårede hende en del, men vi kunne ikke være sammen, når jeg jo var hendes overordnet. Jeg kunne se kærligheden i hendes blik, men så også tristheden over min afvisning. Det pinte mig, og jeg følte ar mit hjerte sad i min hals. "Du kommer, når du er klar Mary Jane. Jeg tager tilbage til stationen, så jeg kan få ordnet rapporten" sagde jeg, og fik sko på. Jeg tog min jakke, og skyndte mig ud i bilen.

Tilbage på stationen forsøgte jeg på at skrive min rapport, men mine tanker var et helt andet sted, sammen med mit bankende hjerte. Jeg sukkede, og slog min næve ned i bordet. Hvad var der dog galt med mig? Hvorfor kunne jeg ikke samle mig? Jeg gned mine øjne, og så Gards komme ind. "Sir? Hvad kan jeg gøre for dig?" spurgte jeg lidt fraværrende. "Det er mere, hvad jeg kan gøre for dig Tyler. Det virker som om, at noget virkelig plager dig. Vil du snakke om det" svarede han. Jeg så lidt på ham, og kløede mig så i håret. "Jeg føler mig fanget sir. Ser du det er sådan, at Mary Jane er forelsket i mig, og jeg er skam også dybt forelsket i hende. Desværre har jeg måtte afvise hende, da vi ikke kan være sammen, for jeg er jo hendes overordnet, og hvad vil de andre dog ikke tænke, men hun betyder meget for mig" sagde jeg sukkende. "Tyler hvis I elsker hinanden, så tænk ikke på hvad andre vil sige. Tænk på jeres følelser for hinanden, så skal alt nok gå" sagde han med et smil. Jeg så lidt forvirret på ham. "Tyler min egen kone var jeg overordnet for dengang, så vær med den du elsker" sagde han, og gik derefter ud igen.

Jeg tænkte lidt over det, som han havde sagt, og greb fat i min mobil. Men desværre var den helt tom for strøm, da jeg havde glemt, at få den ladet op. Jeg bandede over det, og tog så fat i fastnet telefonen på mit bord. Desværre så kunne jeg ikke Mary Janes nummer uden ad, så jeg for ud i bilen, og kørte hen til hendes hjem. Hvad skulle jeg dog sige til hende, hvad hvis jeg havde såret hendes følelser for meget. jeg tænkte over det, da bil døren gik op, og Mary Jane satte sig ind. Jeg så på hende, men hun så bare væk. Hendes blik var trist, og jeg vidste jeg havde såret hende dybt. Jeg startede bilen, og så på hende. "Gards har ringet, der er blevet fundet et lig uden hoved henne på Ringvejen" sagde hun, og tastede det ind på min gps. Jeg så på hende. "Okay så" sagde jeg sukkende, og kørte der hen. Jeg vidste, at når vi kom der hen, så måtte jeg fortælle Mary Jane sandheden om mine følelser for hende.

Da vi kom der hen, stoppede jeg bilen, og så på Mary Jane. Jeg sank, og tog så fat i hendes hånd. "Mary Jane, du skal vide at du betyder meget for mig, og at jeg nu har indset, at kærligheden er vigtigere, end hvad andre mener. Det jeg prøver at sige er, at jeg elsker dig, og at jeg faktisk har gjort det længe. Jeg var bare så dum, at tænke på hvad andre ville sige. Men du er vigtigere for mig end alt det. Sikke underlig jeg lyder. Det jeg prøver at sige nu er, vil du komme sammen med mig Mary Jane, også selvom jeg er din overordnet" sagde jeg, og tog hendes hånd op til min mund, og kyssede den. Hun så noget overrasket på mig, men smilede så glad. "Elsker du mig virkelig Tyler, jeg elsker også dig virkelig meget. Jeg vil gerne komme sammen med dig, du har ret. Kærligheden er vigtigere end andres meninger" sagde hun, og lagde armene om min nakke og kyssede mig på munden. Jeg lagde mine arme om hende, og gengældte kærligt kysset. 

Da vi steg ud af bilen, så en af vores kollegaer meget underligt på os, da han havde set os kysse i bilen. Jeg grinede og kyssede Mary janes kind, før jeg gik hen til vores retsmediciner. "Hvad har vi så her Marcela" sagde jeg blidt til vores retsmediciner. Marcela var den af vores retsmedicinere som der bestemte over de andre, lidt lige som en overordnet. "Som du ser har vi et hovedløst lig, og vi har endnu ikke fundet hoved. Dødsårsagen er kvælning, som du kan se på det der er tilbage af halsen, hvor hoved så er hugget af efter døden" sagde hun. Jeg nikkede, og holdt Mary Jane væk fra liget, for selv dette gav mig gåsehud. Jeg gik hen til Mary Jane som smilede lidt til mig. "Tyler vi har fundet en taske og et studie kort, det tilhøre en ung studerende ved navn Amanda Lee" sagde hun. Jeg så på det, og nikkede så. "Lad os se at få fundet det hoved" sagde jeg, og vi gik alle igang med at lede igen. Vi fandt det desværre bare ikke.

Marcela fik liget med sig, og jeg lagde offerets taske i min bil, så jeg kunne køre det til stationen. Mens vi kørte afsted, kørte Mary Jane hånden over mit ben. Hvilket gjorde det lidt svært for mig at køre, så jeg holdt ind til siden. Mary Jane så på mig, og kyssede mig på munden, og lagde sin hånd ind under min skjorte. Jeg lagde hendes sæde ned, og tog min sele af og kyssede hendes hals. Mary Jane rødmede, men jeg kunne se at hun nød det. Hun hev mig med om på bagsædet, og åbnede min skjorte. Jeg rødmede, og tog hendes egen skjorte af. Vi rødmede begge, og kyssede hinanden hedt. Hvad skete der for, at vi lige blev lidenskabelige over for hinanden. Jeg tog tøjet af hende, vi havde den vildeste elskov, så ruderne i bilen faktisk blev dugget. 

Da vi havde tøjet på igen, kunne vi begge lugte en sær lugt. Så vi steg ud af bilen, og tjekkede omme bag i bilen. Havde jeg mon spildt noget bag i, det så det ikke ud til. Det eneste der var i bagage rummet var vores offers taske. Jeg åbnede den, for at se om lugten kom der fra. Til mit store chok, lagde der et afhugget hoved der i. "Mary Jane ring til Marcela, tror vi har fundet hoved" sagde jeg, og kastede så op. Godt nok kunne jeg klare lig, men ikke lige at finde et i min egen bil. Jeg satte mig på bagsædet med en dør, for lige at takle det. Mary Jane rakte mig sit lommetørklæde, og kyssede min pande. "Er du okay?" sagde hun. Jeg nikkede blidt, og fik tørret min læbe for opkast. Jeg tog mig lidt til hoved, og forsøgte at tænke. Men jeg havde helt ondt i hoved, så det var ikke let. Mary Jane fik mig ned at ligge på bagsædet, og imens stod hun og ventede på Marcela.

Da Marcela kom, sad jeg endelig op igen. Mary Jane havde givet mig en flaske vand, for at fjerne opkast smagen i min mund. "Så I har fundet hoved... hvad har I lavet siden, at ruderne er dugget, kan se det har været værre" sagde Marcela. Mary Jane rødmede lidt, og smilede så. "Det er vores egen sag Marcela" sagde jeg, og drak lidt af vandet. Mary Jane havde lukket tasken, og gav den så til Marcela. Hun takkede, og kørte afsted. Mary Jane så på mig, og kyssede min kind. Jeg smilede, og satte mig så hen på forsædet. Tænk at finde hoved i den taske, det var ikke just det sjoveste. Mary Jane satte sig ind, og tog min vandflaske, så jeg bedre kunne køre. Nu var jeg opsat mere på at fange det kryb, som havde gjort dette ved den unge Amanda Lee.

Da vi kom til stationen, var det første jeg gjorde, at gå ud og kaste op. Mary Jane så på mig, og gik hen og spurgte Marcela, om der muligvis var spor på vores offer. Det var der heldigvis, der var spor efter samleje. Desværre var der fra to køn, en mand og en kvinde. "Hvordan kan der være fra to køn?" spurgte Mary Jane, da jeg kom der hen. "Det mandelige dna er det nyeste, så det må være fra den sidste hun havde samleje med" svarede Marcela. 

Jeg tænkte over det, og gik så hen til vores tavle med mistænkte. Vi havde ikke rigtigt nogen, så vi måtte ud og afhøre folk. Jeg satte mig lidt ved mit bord, da jeg stadig havde en værre kvalme. Mary Jane satte en kop kaffe foran mig, og kyssede min pande. "Jeg skal nok køre ud, og tjekke folk" sagde hun. Jeg drak min kaffe, og tog hendes hånd. "Vi køre begge søde" sagde jeg, og gik med hende ud til bilen, så vi kunne komme afsted. Mary Jane satte en flaske vand ved gearstangen, og jeg satte mig ind på føresædet. Mary Jane satte sig ind på passager sædet, og tog selen på.

Den første vi kørte ud til for at snakke med, var en ung mand som hed Justin, og som der var Amanda Lees ex-kæreste. Jeg så på vejen, mens vi kørte. "Har vi noget på ham?" spurgte jeg, og holdt for rødt. Mary Jane så i den mappe, som vi havde om alles starffeatester. "Hvad kan se, så har han et politi tilhold, plus en straf for vold" sagde hun. "Hvem må han ikke nærme sig, siden han har et tilhold" sagde jeg, og kørte ned af den gade, hvor den unge Justin boede. "Amanda Lee, han brød vist ind ved hende flere gange, efter at de slog op for over et år siden" sagde hun. Jeg nikkede, og måtte bremse hårdt op, da en kvinde løb over vejen. Der var jeg glad for, at jeg brugte sele, når jeg kørte bil. Mary Jane fik dog et smæld med selen, og det bekymrede mig. Så jeg steg ud, og gik hen på den modsatte side af bilen, og åbnede døren for at tjekke Mary Jane. Hun bed sammen, da jeg rørte hendes skulder. Jeg valgte at ringe til en læge, og en læge bil kom og hentede Mary Jane.

Da hun var hentet, gik jeg hen til den unge kvinde, som der var løbet over vejen. "Kan jeg snakke med dig frøken" sagde jeg. Hun så på mig og nikkede. "Hvorfor i alverden løb du over vejen, mens en bil kommer kørende. Det kunne være endt meget slemt for dig, min partner fik et ret så slemt smæld ved opbremsningen" sagde jeg. Hun begyndte at undskylde. "Jeg vil bare have fat i det kryb, han er sikkert den sidste der så min kæreste, før hun blev fundet død" sagde hun. "Vent er du kærester med Amanda Lee" sagde jeg. Hun nikkede, og viste mig et billede af de to. "Mit navn er René, og jeg har været kærester med Amanda i ca et år nu, og hun har tit fortalt mig om sin frygt for Justin, som blev ved med at opsøge hendes hjem, trods for det tilhold" sagde hun. Så hvis hun var Amandas kæreste, så kunne det måske forklare det kvindelige dna, som der var fundet på Amanda. "Bare lad være med at løbe over veje hvor en bil kommer kørende igen," sagde jeg, og gik hen for at snakke med Justin.

Men da han så mig, satte han i løb væk. Jeg løb efter ham, og fik da også fanget ham. Han gav mig et slag i maven, men jeg fik hurtigt givet ham håndjern på. Jeg tog mig til maven, da jeg førte ham hen til bilen, og smed ham ind bag i. Jeg gav ham endda også håndjern på anklerne, som jeg så bandt til sædet. Plus jeg bandt også hans hænder, for at sikre mig at jeg ikke ville kunne komme til skade, mens jeg skulle køre ham til stationen.

Da vi kom tilbage til stationen, gav jeg ham til min kollega Eric. Da jeg så Mary Jane komme ind af døren, med en bandage over skulderen. Hun gik direkte hen til mig, og tog om mig. "Hvor slemt var det?" spurgte jeg. "Et par trykket ribben, og et tryk på kravebenet, men ellers helt okay" sagde hun og gav mig et kys på munden. Jeg gengældte det, og var glad for, at hun ikke var kommet mere til skade end det. 

Hun så på mig, og med et kastede vi begge blod op. Jeg mærkede en smerte i brystet, og sank i knæ. Mary Jane faldt om, og jeg kunne se, at Justin havde fået fat i Erics pistol. Han havde skudt os, og før jeg kunne sige noget. Faldt jeg helt om, og min arm landede over Mary Jane. Hun var død, af det skud som der var gået igennem hende, og igennem mig. Jeg nåede kun lige at kysse hendes pande, før alt blev sort for mine øjne. Sikke en slutning på vores liv, men i det mindste døde vi i hinandens arme. Mit sidste håb enden jeg døde var, at de ville begrave os sammen. Kriminalkommisær og assistent, to elskende, som mistede livet i tjenesten. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...