The Dark Forest

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 sep. 2014
  • Opdateret: 20 sep. 2014
  • Status: Færdig
Historien er et bidrag til konkurrencen; inspireret af et billede. Lena er blevet forgiftet. Det eneste hun kan gøre for at redde sig selv og alle andre er at gennemføre 4 prøver. Hun for hjælp af sin ven Tobias, men bliver de ved med kun at være venner, eller udvikler det sig til mere?

5Likes
0Kommentarer
669Visninger
AA

11. Mødet med familien

"Undskyld Tobias..." mere når jeg ikke at sige før jeg begynder at græde. Han strækker sin arm helt ud mod mig. Jeg strækker også min arm ud og vi tager fat i hinandens hænder. "Det er okay, Lena. Du var ikke dig selv, det var Kendrick der forgiftede dig. Dit hjerte var ved at visne, Lena!" siger han. 

Tårerne løb ned af kinderne. "Jeg dræbte dig..." siger jeg og græder videre. "Lena, jeg er healer. Healer kan nærmest ikke dø, det er det gode ved min kræft. Healerers kroppe healer sig selv hvis de er ved at dø. Så let slipper du ikke af med mig" siger han og griner, men bliver stoppet af et hoste anfald. Jeg fletter mine fingre ind i hans og smiler til ham. 

"Hvad skete der egentlig?" spørger jeg ham. "Skete? Hvad for noget af det? Efter du faldt ned af bjerget eller før eller hvornår?" siger han. "Det hele!" udbryder jeg. Jeg kan ikke leve ét sekund mere uden at vide hvad der er sket. 

"Okay. Jeg vågnede op, drivvåd og havde det ikke særlig godt. Jeg kunne knapt rejse mig op, men jeg var i live. Jeg vidste at hvis jeg ikke på en eller anden måde fortalte nogen at jeg lå her, så ville de jo heller ikke kunne redde mig. Så jeg sendte en magisk hilsen ud til Den Vise, min mor, min far og mine brødre. Efter lidt tid kom de alle sammen og hentede mig. Min far er en meget stærk healer, det er der jeg har det fra, så han gik i gang med at heale mig. Men så kom der lige pludselig en eksplosion af lys fra det store bjerg. Vi skyndte os derhen, for alle fra den magiske verden ved hvad lys fra det store bjerg betyder. Da vi kom derhen, fandt vi dig liggende på bevidstløs på jorden. Du havde en sort kjole på som jeg ikke havde set før og du lyste op! Så vidste vi alle at der nu ville komme gode tider igen, fordi det var dig der havde udløst den magiske cirkel. Pludselig besvimede jeg også bare fordi min krop var helt udmattet. Og så vågnede jeg op på hospitalet her ved siden af dig" siger han og lyset er tilbage i hans øjne. 

"Men...Hvad er historien om bjerget?" han har nævnt det flere gange nu, og jeg ved ikke hvad det er. "Nåååå, den...Det er fordi, alle i den magiske verden er delt op i to. Enten er man god, eller også er man ond. Den side, ond eller god, der fik udløst den magiske cirkel, ville `vinde´ eller hvad man nu skal sige" siger han. 

"Så grunden til at, hvad var det nu han hed...Kendrick! Så det Kendrick ville med mig, var at få mig til at udløse cirklen eller hvad? Hvorfor gjorde han det så ikke bare selv?" spørger jeg forvirret. "Nå ja, det glemte jeg at sige. Det skal være en element heks der gør det, så han havde brug for dig til at gøre det. Og du var nød til at gøre det inden du blev ond" siger han. "Hvis jeg ikke havde fundet dig, så ville han have hentet dig når du var ond og fået dig til at udløse cirklen" tilføjer han. 

"Tak, for alt" siger jeg. "Også tak" svarer han. "For hvad? Næsten at dræbe dig?" siger jeg. "Nej, for at jeg har mødt dig" siger han og rødmer lidt. "Nåårg hvor sødt, du rødmer!" udbryder jeg og griner lidt. "Jeg...Jeg kan godt lide dig..." siger han stille og kigger ned i sin dyne. Nu er det mig der rødmer. "Kan du?" spørger jeg dumt. Han nikker og kigger ikke på mig. "Jeg kan også godt lide dig" siger jeg. Han kigger op på mig. "Kan du?" spørger han ligeså dumt. "Vi er vidst ikke så hurtige lige nu var?" siger jeg og griner. "Nej ikke rigtigt" griner han med. 

Det banker på døren. "Har du gæster nu?" spørger jeg, for jeg har ikke andre end min mor og hun kommer først senere. "Oh...Øhm ja, min familie kommer og besøger mig nu..." siger han lidt tøvende. "Så kommer jeg jo til at møde dem!" siger jeg og klapper i hænderne. "Koooom ind!" råber jeg glad. En høj, stærk fyr med brunt hår og brune øjne kommer ind, det må være Tobias` bror, for han ligner ham virkelig. Endnu en fyr kommer ind som også ligner Tobias. Og så en til. Så kommer en kraftig man og en lille dame der holder hinanden i hånden ind. 

"Du har godt nok en stor familie..." mumler jeg chokeret til Tobias. Han nikker med et grin. De tager alle sammen en stol og sætter sig halvt mellem vores senge og halvt ved enden af dem. En af hans brødre sætter sig i forenden af min seng. 

"Nå, du må være den smukke pige vi har hørt så meget om" siger han med et grin. Jeg rødmer og kigger på Tobias. Tobias rødmer også. "Jeg hedder Xander" siger han og giver mig hånden. "Lena..." mumler jeg. Tobias` mor og far og de to andre brødre kommer hen til mig. 

"Jeg hedder Milana, det her er min mand Will. Og vores sønner, Zed, Victor, Xander og Tobias" siger Tobias` mor. Hun giver mig et langt varmt kram. "Xander er den yngste, han er på din alder, så kommer Tobias, så Zed og så Victor" tilføjer hun. 

"Faktisk er jeg et par måneder ældre end dig. Og højere" siger Xander med et glimt i øjet. Jeg griner lidt. Victor kigger koldt på mig, som om han holder øje med mig. Det skræmmer mig lidt. Pludselig lægger jeg mærke til alle auraerne igen. Victors lyser af forsigtighed, han er ikke sikker på mig endnu. 

"Har i alle sammen kræfter?" spørger jeg dem. "Jep" siger Xander. "Hvad har i som speciale?" siger jeg. "Jeg ændre på folks tanker og følelser" siger Xander. "Zed kan noget med dyr, og Victor kan lidt af alt det vi andre kan..." siger han og lyder lettere bitter da han nævner Victor. "Så han kan sådan set stort set alt det vi andre kan?" siger jeg og træder dermed lidt ekstra i det. "Ja undtagen dig, du er jo element heks ikke?" spørger han. "Jo, tydeligvis" siger jeg, jeg har stadig ikke vænnet mig til tanken. Victor kigger anerkendende på mig. 

Xander kigger pludselig på mig og ser ud til at at koncentrerer sig. Han ser faktisk virkelig godt ud. Han øjne er store og brune med mørke øjnevipper. Hans læber og flotte og man for lyst til at kysse dem..."Xander!" råber jeg og sætter mine fingre på mine tindinger. Alle kigger på mig nu, undtagen Xander som er ligger på min seng og vrider sig af grin.

"Hvad gjorde han?" spørger Milana mistroisk. "Han ændrede på mine tanker..." mumler jeg. "Til hvad?" spørger hun. "Øøøøhm..." mumler jeg. Tobias sidder lige ved siden af mig og kigger på mig så jeg har ikke specielt lyst til at sige det højt. Og hvad nu hvis han slet ikke havde ændret på mine tanker, alle de fire brødre er jo rent faktisk vildt hotte. "Jeg fik hende bare til at se min gode side" siger Xander og begynder at grine igen. 

Victor ruller med øjnene. "Selvfølgelig" mumler han. Jeg smiler lidt til ham. Han kigger overrasket på mig, han havde nok ikke regnet med et smil fra mig. Han lægger hovedet lidt på skrå og kigger på Xander. "Aaaaaaaargh!" råber Xander og begynder at vride sig i sengen. Det må være Victor der gør det. 

"Viiiictooor" beklager Xander sig. Jeg kravler over dynen hen til ham og sætter mig oven på ham med et ben på hver side. Victor stopper med hvad han så end gjorde og overlader resten til mig. Xander smiler drenget da han opdager at jeg sidder oven på ham. "Hvad har du tænkt dig at gøre?" siger han. Jeg smiler bare sødt som svar. Så læner jeg mig ned mod ham og lader som om jeg vil kysse ham, han smiler. Da jeg har hovedet helt tæt på hans, rykker jeg mig lidt og giver ham et knæ i skridtet, ikke så hårdt, men stadig. 

"Uuuurgh" siger han og holder hånden for. Ha! Så kan han lære det. Der er en der griner. Jeg kigger mig mod lyden. Det er Victor. Jeg kan ikke lade være med at kigge på ham og smile, men da jeg kigger væk tager hænder fat i mig bagfra og vælte mig ned i sengen. Det er selvfølgelig Xander. 

"Neeeeeeeej Xaaanddeeer!" skriger jeg grinende. Han drejer mig så jeg ligger på ryggen og sætter sig oven på mig som jeg gjorde på ham for lidt siden. "Nå, nu er der hævn Le! Er du kilden?" siger han og løfter hænderne. "Neeeej da..." siger jeg. Han begynder at kilde mig helt vildt. "Neeeej Xaaandeeer, stoooooop" griner jeg. Pludselig stopper Xander og han falder ned ved siden af mig. Det er Victor der gør det en gang til. "Hahahaaa!" siger jeg og kaster mig ovenpå ham. Xander rejser sig op, jeg holder mig fast så jeg sidder på hans ryg. "Okay, okay. Jeg overgiver mig, Le du vinder" siger han og jeg kravler ned fra hans ryg. 

Milana, Zed og Will sidder ved siden af Tobias og snakker med ham. Victor sidder afslappet lænet tilbage på en stol med lukkede øjne. Jeg beslutter mig for at drille ham lidt. Jeg går så stille som jeg kan hen til ham og sætter mig oven på ham med et ben på hver side. Han åbner øjnene med et sæt og stirrer chokeret, meget chokeret, på mig. Jeg smiler sødt og kigger ham i øjnene. Jeg lægger hovedet på hans bryst og lægger armene om ham. Han sidder helt stiv i kroppen først, men lægger så armene om mig og krammer tilbage. 

"Sig mig, hvad laver i to lige?" hører jeg Xander sige bag mig. Jeg har ikke lyst til at slippe Victor, det er virkelig afslappende at sidde sådan. Jeg løfter bare hovedet lidt og drejer det så jeg kan se Xander og de andre. Milana snakker ikke længere, der er helt stille nu. "Øhm..." siger jeg og lyder nok pænt dum. "Krammer" tilføjer jeg og føler mig pænt idiotisk. 

Der er stille i lidt tid, men så flækker Xander af grin. De andre begynder også grine. "Krammer, hahahahah" griner Xander. Jeg gemmer mit røde ansigt i Victors bryst. Han smiler lidt flovt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...