The Dark Forest

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 sep. 2014
  • Opdateret: 20 sep. 2014
  • Status: Færdig
Historien er et bidrag til konkurrencen; inspireret af et billede. Lena er blevet forgiftet. Det eneste hun kan gøre for at redde sig selv og alle andre er at gennemføre 4 prøver. Hun for hjælp af sin ven Tobias, men bliver de ved med kun at være venner, eller udvikler det sig til mere?

5Likes
0Kommentarer
663Visninger
AA

7. Et halvt hjerte

20. december

Solen varmer mine øjenlåg. Jeg åbner øjnene. Jeg lægger blødt, på noget jeg ikke ved hvad er. Himlen er perfekt hvid unden en eneste sky. Jeg skubber mig selv op i siddende stilling. Hele vejen rundt om mig er der vand. Brusende vildt, med skum på toppen. Der sprøjter dråber af vand op fra vandet, men jeg bliver ikke ramt. Heller ikke selvom jeg sidder midt ude i floden, eller faktisk sidder jeg på floden. Vandet nedenunder er fladt og roligt og jeg kan nemt sidde på det uden at blive våd eller synke til bunds. Jeg må være død, ellers er det her ikke muligt.

Jeg for øje på Tobias, han står inde ved bredden og vinker til mig. Jeg løfter hånden og vinker tilbage. Vandet foran mig danner en stor vandbobbel som svæver op i luften. Jeg sænker min hånd. Vandboblen falder og rammer vandoverfladen og går i stykker. 

Tobias mimer at jeg skal få ham hen til mig. Jeg får flashback. Det var ham der skubbede mig så jeg druknede, eller næsten druknede. Jeg ved faktisk ikke om jeg er i live eller om jeg er død. Uden at vide hvad jeg gør, så løfter jeg hånden og drejer den. Foran Tobias danner vandet en flad sti. Han træder tøvende ud på den. Han falder ikke i, så han går videre ned af den. 

Jeg rejser mig op og begynder også selv at gå hen mod den anden bred. Vandet jeg træder på danner en automatisk en sti, jeg behøver ikke at gøre noget for det. 

Jeg træder op på kanten på den anden side og vender om mod Tobias der langsomt nærmer sig mig. Da han kun er cirka 3 skridt fra kanten jeg står på løfter jeg hånden og fjerner den sti han står på. "Lenaaa hjææææælp!" høre jeg ham råbe før han for hovedet under vand. 

Det er som om der har været et slør for mine tanker som nu bliver fjernet. Jeg kan tænke klart igen. Jeg er ved at drukne Tobias. Åh gud, jeg er ved at drukne TOBIAS! Jeg skynder mig at få ham op igen og op på kanten. 

Han ligger bevidstløs på jorden foran mig. Jeg falder på knæ ved siden af ham. "Tobias..." hulker jeg. Tårerne løber i strømme ned af mine kinder. Han ligger på ryggen på græsset, han er helt gennemblødt. Jeg tager hans hætte trøje af ham. "Tobias...Bliv hos mig" siger jeg og husker på den gang han redede mig. Hvordan kunne jeg drukne ham? Jeg hader mig slev lige nu! 

Jeg resjer mig op og river mig selv i håret, har brug for at komme ud med min vrede. "Aaaaaargh!!!" råber jeg og tramper i jorden. Der bliver mørkere omkring mig. Torden buldrer så højt at man kan mærke jorden ryste. Jeg falder hulkende på knæ. Et lyn slår ned 5 meter fra mig og brænder et træ af. Det står i flammer indtil regnen der begynder at falde slukker dem. Regnen falder så hårdt at det gør ondt. Mit hår pisker omkring mit hoved. Bølger fra floden river stykker af bredden med sig. Den for 5 minutter siden helt blå himmel er nu så grå at den næsten er sort. 

Jeg er nød til at gennemføre prøverne, det ved jeg at Tobias også ville have ønsket. Jeg går hen til ham, bukker mig ned over ham og kysser ham en sidste gang. Jeg kigger ned af mig selv og opdager at jeg har fået en kjole på. Den har lange gennemsigtige blonde ærmer. På brystet er der broderet et mønster med sølv tråde. Den sidder stramt til hofterne, der er den bare løs så den kan blafre i vinden. Der er en lang slidse hele vejen op til mit lår, som man kan se nu hvor kjolen blæser vildt omkring. Den er sort over det hele, undtagen der hvor den er sølv. 

Jeg har ingen ide om hvordan jeg har fået den på, men den virker ret ond-heks agtig. Skoven er mørk, lige så mørk som hvis det havde været midt om natten. Jeg kan ingenting se. Jeg tænker ikke slår bare hjerne fra. Jeg løfter hånden og en flamme tændes 3 centimeter fra min håndoverflade. Jeg kaster den ned i jorden og et bål tændes. Hvis jeg skal sove, så skal det være nu hvor jeg ikke tænker over hvor mørkt der faktisk er. 

Jeg lægger mig ned på skovbunden som er ok blød og lukker øjnene. Søvnen kommer hurtigt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...