The Dark Forest

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 sep. 2014
  • Opdateret: 20 sep. 2014
  • Status: Færdig
Historien er et bidrag til konkurrencen; inspireret af et billede. Lena er blevet forgiftet. Det eneste hun kan gøre for at redde sig selv og alle andre er at gennemføre 4 prøver. Hun for hjælp af sin ven Tobias, men bliver de ved med kun at være venner, eller udvikler det sig til mere?

5Likes
0Kommentarer
661Visninger
AA

6. 1. prøve

20. december

Jeg holder Tobias` hånd stramt. Vi går gennem den mørke skov. Der er helt stille bortset fra lyden af vores fødder der rammer jorden og vores vejrtrækninger. "Hvornår kommer den 1. prøve?" spørger jeg ham utålmodigt. Jeg bliver mere og mere nervøs desto længere tid vi bare går, så nu må prøven godt snart starte. 

"Lena, træk vejret. Den kommer når den har lyst" siger han og fletter sine fingre ind i mine. Jeg trækker vejret tungt. "Når den er klar? Hvad fanden...En prøve kan da ikke have en mening om..." siger jeg, men afslutter aldrig sætningen, for foran os er der pludselig dukket en stor flod, brusende flod op. 

"Første prøve, vand" siger Tobias og slipper min hånd. Jeg går lidt foran ham. Tættere på floden. Jeg går helt hen til kanten. Små dråber hamrer mod min hud. Vinden for mit hår til at piske rundt. "Lena? Hvad har....at gøre?" råber Tobias. Jeg tror det var et spørgsmål, men larmen fra floden overdøvede ham så jeg ikke kunne høre hvad han spurgte om. Der er cirka en halv meter fra kanten af floden til vandoverfladen. 

En hånd lægger sig på min skulder. Jeg kan mærke at det er Tobias. Jeg tror mine kræfter vokser langsomt. "Tobias. Er det godt eller dårligt at mine kræfter vokser hvert sekund?" spørger jeg ham uden overhovedet at lyde bekymret. "Dårligt. Du kommer nærmere og nærmere ondskaben" siger han koldt. Jeg nikker og prøve at holde hovedet koldt, hvilket er lidt svært i den her situation. 

"Vi skal over på den ande side, ikke?" siger jeg til ham. "Jo" svarer han kort. Godt så. Så skal jeg på en eller anden måde få gjort vandet stille eller sådan noget. Problemet er bare, at jeg ikke engang ved hvordan man bruger sine kræfter på de mest basic måder. Tobias plejer at lukke øjnene og messe, skal jeg også gøre det? Jeg lukker øjnene og holder hænderne frem som Tobias plejer at gøre. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Jeg prøver at tænkte på det jeg gerne vil have til at ske. 

Jeg åbner langsomt det ene øje for at se hvad der er sket. Intet. Der er intet sket overhovedet. Jeg sætter mig fortvivlet på kanten. Jeg lægger hovedet på mine knæ. Tænk, tænk, tænk! 

Jeg beslutter mig for at lægge mig på maven med hovedet ud over kanten. Jeg rækker min hånd frem og sænker den ned mod vandet. Og for første gang, sker der rent faktisk noget. Vandet rykker sig under min hånd. Det vil sige at jeg skal derned, med hele min krop. Men hvis det så ikke virker, så dør jeg...

"Jeg tør ikke, Tobias..." siger jeg stille til Tobias. "Skal jeg hjælpe dig?" spørger han. Jeg nikker og prøver at holde tårerne inde. "Okay, så vend dig om mod floden" jeg gør som han siger. Han går helt op til mig og stiller sig så hans krop er op af min. Han lægger armene om mig bagfra og kysser mig i nakken. Jeg griner og nyder hvert et sekund. Så glider hans hænder om på mig ryg og ned mod min røv...Og så skubber han til. 

Jeg falder ned fra kanten og ryger mod vandet. "Tobiaaaaaaaas!" skriger jeg hele vejen ned. Jeg når lige at høre et lille, "undskyld" før jeg rammer vandet. 

Strømmen er stærk, den presser mit hoved under. Jeg kæmper for at komme op, men jeg kan ikke. Det begynder at svide i min hals. Det gør rigtig ondt. Hvis jeg ikke snart kommer op og for luft, så drukner jeg. Jeg kan mærke at jeg kun har få sekunder tilbage. Smerten er uudholdelig. Og så bliver alting sort...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...