One Direciton l Braveheart

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 sep. 2014
  • Opdateret: 22 sep. 2014
  • Status: Igang
At skulle falde for sin bedstevenindes kæreste var absolut ikke hvad Claire havde i tankerne da hendes kusine og bedsteveninde præsenterede sin berømte kæreste, til en familiemiddag. Claires lille forskruede hoved, som før var fyldt med lektier, og pligter, bliver ændret draktisk, da han træder ind i hendes liv, og hun bliver nød til at gøre noget, før det går rent galt.

5Likes
6Kommentarer
373Visninger
AA

4. 3 l " løft op i trøjen, "

" Så, mødet med min agent er blevet flyttet til idag, det er jeg virkelig ked af det, " lød det undskyldende fra Maggie, da hun havde ringet mig op.

Jeg gik nede i byen, i forsøg på finde en gav til min mor, som havde fødselsdag på Mandag. Jeg var i tidspres og skulle både finde en gave til hende fra mig og fra Tristan, for ellers fik hun ingen gave af ham.

" Men vi kunne jo lave noget imorgen, eller sådan noget! " sagde hun ivrigt, da jeg maste mig igennem menneskemængden. Jeg kom med et suk, da det var så typsik Maggie.

 

Jeg var godt klar over at det ikke var hendes skyld den her gang, men det her var godt og vel det der skete hver eneste gang.

" Faktisk vil jeg gerne inviterer dig med til en fest! " Sagde hun begejstret, og jeg kunne ikke lade være med at rynke mit bryn. En fest? Mig med til en fest? 

" Undskyld, hvad? " spurgte jeg hende forpustet, da man blev trættende af at gå så hurtigt blandt alle de her mennesker. Maggie grinede, og jeg var klar over at jeg ikke havde hørt forkert.

 

" Ja, en af mine veninder har fødselsdag, og sagde at jeg skulle tage noget søde gæster med, og jeg vælger dig. " sagde hun og kludrede lidt i ordene. " Du skal med, Claire. Du ville være så utrolig hyggeligt! " råbte hun næsten så jeg var ved at blive døv på den ene ører. 

" Hvad med Harry? " spurgte jeg nysgerrigt, da det ikke kunne passe at hun valgte mig frem for ham. Det havde jo været mig ham, og ham her på det sidste.

" Han er da blevet inviteret, han bliver da også bare glad over at se dig. Du skal tage med! " 

 

" Okay, men Maggie, jeg bliver nød til at smutte nu. " påpegede jeg da jeg fik øje på en lille kaffebar, som var godt og vel berømt her i London for dens gode kaffe.

" Okay, vi snakkes. " Jeg lagde mobilen ned i lommen, og skulle til at træde ind i kaffebaren. 

Men døren bliver hurtigt åbnet lige i hovedet af mig, og jeg når ikke at reagere før, en brændende varme bliver hældt ud over mig.

Jeg hadede lyst til at skrige ud af smerte, men stod blot med åbnet mund, og kiggede ned af mig selv. Min hvide blonde blus, var dækket med sorte brændende kaffe, og min kunne tydeligt se min hvide bh.

Dog var jeg mere lige glad med at min tror nu var gennemsigtig, for den smerte der gik igennem mig, var ulidelig.

Jeg viftede med mine arme, og kiggede vredt op på personen over for mig, som stod med et chokkeret og pint udtryk spredt ud over sig. 

Jeg var hurtigt til at indse at jeg stod over for Harry Styles, Maggies kæreste.

Han stod med en næsten tom kaffe, og smed den hurtigt væk fra sig, da han havde brændt sig lidt på fingerne, men det kunne umuligt måle sig med den smerte jeg følte lige nu. Hans øjne farede op til mit ansigt, og nu blev han endnu mere chokkeret.

 

" Fuck, Claire?! " Han tog fat i min arm, og trak mig lidt væk, da folk var begyndt at stirre, og en som ham, der var kendt, ville vel ikke have pressen i ryggen hele tiden.

" Fuck, det må du undskylde. Jeg har fuldstændig brændt dig! " Han tog frustrerende en hånd op til sit hår, som var dækket af en blå hue. Jeg kiggede ned af mig selv, og lagde en hånd for maven, og det gjorde utrolig ondt, den var helt øm.

" Det er okay, " svarede jeg ham, og nikkede hurtigt på hovedet så han ikke skulle tro at der var sket noget helt galt. Først nu lå jeg mærke til at han havde holdt fast i min arm hele tiden, og det gjorde han også selv, da han straks slap den.

" Nej, det er ikke. Gør det ondt? Helt ærligt. " Han rynkede med brynet, og kiggede på mig. Jeg følte mig ærlig talt ynkelig, og slikkede mig blødt om læberne.

" Ærligt, såå.. gør det vildt ondt. " svarede jeg.. ærligt. Han sendte mig et smil, da det kom lige ud af posen. Han lagde en hånd på min ryg, og trak mig med i sin retning. " Jeg bor lige bag ved, lad os tage hjem til mig, og så kan du få et bad og låne en trøje, ikke? " sagde han og bed sig i sin underlæbe. Han var læk.. ikke noget. Han var ikke noget.

" Nej, det er fint, Harry, det er det virkelig. Jeg bor alligevel.. " - " Du bor langt herfra, Claire. Kom nu, det er okay. " Jeg sagde ikke noget, men gik bare med ham med hans hånd på min ryg. Jeg følte mig en smule for tryg i hans nærvær. 

***

Jeg ved ikke hvad jeg havde regnet med men ikke det her. Jeg havde regnet, med en lejlighed fyldt med billeder med Maggie og ham, lige som der var i hende - men i de enkelte billedrammer der var, var der ikke billede af Maggie.

Kun billeder af nogle jeg tror var hans mor og søster, og hans band og andre venner. Ikke et enkelt billede af Maggie, og jeg håbede ikke at hun var ked af det over det. 

Harry kom gående ind i stuen, med en ispose da han mente at jeg skulle have noget koldt på mine brandsår. Jeg havde også fået et bad, og noget helt nyt tøj på. De sorte adidas bukser, og en sort t-shirt med logoet pink floyd, var for stort til mig, men idet mindste holdte det mig varmt, og det var jeg glad for. 

Harry så godt ud, og i hans selskab vidste jeg ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg var så bange for at være sammen med ham fordi han var Maggies kæreste, og jeg følte det her var meget forkert. Selvom der ikke lå noget som helst i det - jeg ville bare ikke gøre hende ked af det. 

" Løft op i trøjen, " 

" Hvad? " spurgte jeg forbavset, og var sikker på at jeg havde hørt noget forkert. Han sendte mig et beroligende smil, og bukkede sig lidt ned.

" Luft lidt op i trøjen, så jeg kan se såret. " Jeg sank hurtigt den klump der sad i min hals, og løftede op for trøjen.

Han bed sig intenst i læben, da han så mit ar, og gik tættere på mig. Han lagde isposen mod mine mave, og jeg lukkede kort med øjnene. Det gjorde virkelig ondt, og gav mig kramper over min krop.

" Gør det ondt? " Jeg kiggede stille op på Harry, og han kiggede på mig med et blødt og kærligt blik jeg ikke kunne genkende. Jeg blev helt stum, over den måde han kiggede på mig, da det var alt for intenst. 

" Hmm, " mumlede jeg, og jeg kunne føle ham komme tættere på mig, og jeg blev nervøs. Jeg var henrykt, da min mobil ringede, da jeg skulle til at gøre noget jeg ville fortryde resten af mit liv. Jeg trak mig væk, og han tabte isposen på gulvet.

 

Jeg tog hurtigt min mobil op til ørerne, og gik lidt væk fra Harry, som kløede sig akavet i nakken og samlede isposen op.

" Hallo! " sagde jeg højt, og i den anden ende, kunne jeg hører Scott grine. Det var altid noget at det var ham, og jeg var glad for at han ringede til mig i lige præcist det tidspunkt.

 

" Eh, hej Claire? " grinte han og jeg kunne ikke lade være med at smile. Jeg drejede rundt på hælene og så på Harry, som ud til at have det lige så akavet som før, og jeg kunne kun følge ham.

" Hva så? " spurgte jeg ham, og han begyndte straks at snakke om, jeg ikke kom ned på en café og hyggede med ham, da han kedede sig.

Jeg var glad for den idé, og var hurtigt til at sige ja, for så kunne jeg nå hjem og få noget nyt tøj på, og hygge mig med Scott. Min Scott. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...