Quinn

Sky er en helt almindelig pige, som pludselig finder ud af, at det ikke er helt almindeligt at bo i nærheden af Quinn...

5Likes
0Kommentarer
353Visninger
AA

1. Til Salg, Diana, og en hel masse lort

Huset havde været til salg i uendelige tider. Så lang tid at Sky ikke engang kunne huske de mennesker der havde boet der før. Gadens børn havde brugt det til at lege i. De mange rum var perfekte til gemmeleg. Men det var selvfølgelig stoppet, da John var væltet ud over trappen, da gelænderet gav efter. Nu gik der tåbelige rygter om, at huset var hjemsøgt, og ærlig talt hjalp det ikke på sagen, at det efterhånden var blevet så nedslidt. Dørene hang på deres hængsler, de fleste ruder var knust, der var mug op og ned af væggene og edderkopperne var flittige til at dekorere samtlige hjørner.

Sky lod hoveddøren stå åben, mest fordi den alligevel ikke kunne lukkes helt i. Hun tøffede ind i gangen, fløjtede stille, mens hun lod sin venstre hånd køre hen langs det nubrede tapet på væggen. Der lugtede indelukket og fugtigt, men det var noget hun havde vænnet sig til. Trappen op til førstesalen var forbudt område. Efter John havde siddet i kørestol i seks hele uger, havde det lige som været naturligt for alle at holde sig fra den - selvom det var mange år siden.

Til gengæld var den store stue stadig til fri afbenyttelse, for de som stadig turde bevæge sig ind i spøgelseshuset. Og Sky var mange ting, men ikke en kujon. Desuden havde hun altid fundet en mystisk form for fred i det forladte hus. Hvor andre fik kuldegysninger af det grotesk åbne rum, fandt hun stuen dragende og opsøgte den ofte, når der var noget hun havde brug for at tænke over. 

Som i dag. 

Hun tog en runde i lokalet, slæbte fødderne hen over gulvet for at høre alle de knirkede brædder, lod fingrene løbe hen over væggene, forsøgte forgæves at sætte et stykke tapet på plads igen. Ved den enorme kamin standsede hun op. De smukke udskæringer var krakelerede og præget af alt for mange års slid. Hun elskede at finde på historier om figurens liv i mystiske verdener. Især den buttede engel i højre side, havde mange eventyr på bagen. Hun kærtegnede den med pegefingeren, duttede den på næsen.

"Det skal nok gå," hviskede hun til den. Om hun forsøgte at berolige den eller sig selv, var hun lidt i tvivl om. Det var også lige meget - det virkede ikke. Hendes hjerte bankede stadig alt for hurtigt og alt for hårdt, til at hun kunne slappe af. Efter endt rundtur satte hun sig i midten af lokalet og stirrede ind i tomheden i ildstedet.

Hun burde have pandet hende én. Lige én i synet, og så havde der været fred - i hvert fald for en stund. Men så ville der jo nok være blevet problemer med Dianas forældre. Og hendes egne. Og skolen tolererede ingen form for vold. Desværre. 
Normalt var Sky ikke voldlig anlagt, hun fortrak at bruge sine ord, men lige med Diana var det bare så svært. Ordene hvisnede bort og forsvandt inden, de overhoved kom til udtryk. Diana var så intimiderende, så irriterede, så dømmende, så modbydelig og irriterende - vent, havde hun allerede sagt det? 

For helvede. Hvorfor var det altid sådan, at man fandt de bedste come-backs når konflikten allerede var overstået? Og hvorfor var det at Diana lige præcis havde udset sig hende? De sidste tre år havde været et helvede. Lige siden Diana var flyttet til byen, havde alt forandret sig. Selv drengene var blevet anderledes. Og det var ikke kun på grund af deres åndssvage teenagehormoner. De opførte sig som hendes små lakajer, når hun var i nærheden. 

Før havde det været anderledes. Sky vidste godt selv, at hun havde været lidt vild. Gået til lidt for mange fester i så tidlig en alder, knust lidt for mange hjerter, sagt lidt flere grove ting, end der var nødvendigt, bare for at vise hendes position. Dengang havde hun fundet toppen, og hun havde nydt at være i den. Det ændrede sig da Diana kom. I starten havde hun været... Hvordan havde hun egentlig været i starten?

Sky prøvede at tænke tilbage på hvordan Diana havde været, før hun blev til den person hun var nu. Det var bare virkelig svært, fordi de to personligheder var så forskelige. I sit sind så Sky en lidt nervøs pige, med mørkebrunt hår, et brus af krøller. Hun havde runde briller på, og bag dem, gemte sig et par lyseblå øjne. Lys bleg hud, og en lidt kikset tøjstil.

Selv fra starten af, så havde Sky og Diana ikke rigtig kunnet sammen, ikke rigtig været venner. Der var en professionel kølighed i mellem dem, du passer dit, og jeg passer mit- agtigt forhold. Men alt ændrede sig den dag. Bare at tænke på det, gav Sky hovedpine. Så havde det udviklede det sig til mere, en magtkamp, og Diana vandt. Usikkerheden man så hos hende i starten, varede kun nogle måneder. Derefter var hun selvsikkerheden selv, og ambitiøs var hun også. Høje karakterer faldt på stribe for Diana, den ros skulle hun have. Hvilket bare gjorde at lærerne også elskede hende, og Sky fik rollen som "Den kæmpe skuffelse". Efter Diana indtog den højeste plads i skolen heraki, ændrede hendes udseende sig også meget.

Hendes hår blev fladet, kontaktlinser i stedet for Harry Potter briller, og hun købte udelukkende tøj fra mærkevarer.

Det værste af det hele, var at Sky godt forstod det. Hun forstod det så udmærket, og for hendes skyld kunne Diana da godt stjæle hendes plads. Men Diana ville se blod, ikke bare en, to, tre, men mange gange. Hendes hævntørt var ustoppelig.

Samtidig begyndte Sky at mærke et helt særligt had til Diana. Hun hadede hende for alt hvad hun var, alt hvad hun stod for. Hvorfor fanden var hele livet så pisse uretfærdigt?

Sky sukkede dybt, trak lugten af gammelt hus dybt ned i lungerne og så sig om en sidste gang. Hun forlod huset på samme måde som hun var kommet ind - kærtegnede vægge og det ødelagte gelænder til trappen. Døren smækkede bag hende, kun for at svinge knirkende op igen. Duften udenfor var alt for frisk og ny. Irriterende ny, lige som Diana. Og endnu noget nyt fangede hendes blik, og fik det til at sitre i hende. Resolut stampede hun over til skiltet, der fortalte at huset var til salg. Der var sat en rød løber over det, hvor der stod solgt. 

Solgt! Hendes eneste fristed var blevet solgt! Frustreret over uretfærdigheden sparkede hun hidsigt til skiltet, der knagende lagde sig ned i det høje græs.

"Det her er privat ejendom." En ung fyr stod lige foran hende. Hans lange, sorte frakke hang næsten helt ned til de store, sorte støvler han havde på.  Den stod åben og afslørede en hvid t-shirt, der sad stramt og tydeligt viste, at han var en fyr, der flittigt trænede. Han havde sine hænder begravet i lommerne på frakken, og stod helt skødesløst og så på hende.

"Og hvorfor er det dit problem?" vrissede Sky og forsøgte at holde hans blå blik fast med sit eget - det gik i hele to sekunder.

"Fordi det er min ejendom," sagde han nonchalant. "Og hvis ikke du forlader den, ser jeg mig nødsaget til at kontakte politet." Derpå drejede han om på hælen og gik ind i det, der åbenbart var hans hus. 

Årh, hvor var livet noget lort!

Sky stampede en enkelt gang på skiltet i protest, inden hun stormede hjem.    

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...