Min Kamp

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 sep. 2014
  • Opdateret: 15 sep. 2014
  • Status: Igang

1Likes
2Kommentarer
112Visninger

1. Min Kamp

Min kamp


Mit navn er Melissa. Jeg er 17 år. Jeg går i 2.F på gymnasium og jeg bor sammen med min mor. Mit liv er faktisk ligesom alle andres, men alligevel er jeg helt anderledes. Jeg vejer lidt mere end de fleste 17-årige. Jeg vejer nemlig 140 kg. Jeg bliver tit mobbet med min vægt, og jeg er ekstremt utilfreds med mig selv og min krop. Når jeg kigger ned af mig ser jeg ikke andet deller og alt for meget fedt. Der er strækmærker alle vegne, selv steder jeg ikke troede man kunne få. Grundet min vægt er min selvtillid helt i bund. Jeg hader mig selv!


Jeg har nu levet med min overvægt i snart 4 år. 4 år med dårlig selvtillid, mobning og ja… Alt har bare været skidt de sidste 4 år. Men nu vil jeg gøre noget ved det. Jeg gider ikke være hende den fede mere. Jeg skal have hjælp og jeg har aftalt med en træner, at han skal hjælpe mig med at tabe mig. Jeg vil gerne tabe 70 kg, altså halvdelen af min vægt. Jeg ved det vil blive en hård kamp, men jeg skal nok klare det. Kampen mod de 70 kg begynder i dag!

 

I dag skal min mor og min træner mødes for første gang. Jeg er spændt på hvordan det bliver, og om min mor er klar til at støtte mig igennem det næste lange stykke tid. Jeg har mødt min træner et par gange før, hvor vi har snakket om hvad jeg gerne vil og om hvad mine mål for det her er. Vi snakkede om hvilken årsag der kunne være til min overvægt. Jeg fortalte ham om min familie, og at min far døde 4 år siden, hvilket gjorde, at mig og min mor begyndte at trøste spise en del og derefter kom kiloene hurtigt. Min mor er ligesom mig, hun er også en kvinde med mange former og hun tog rigtig meget på efter min fars død. Hun ændrede sig en del efter hans død, hun var en meget glad og positiv kvinde, som havde en rigtig flot krop og holdte meget af at løbe. Nu er hun helt omvendt, hun er indelukket, gider ikke bruge tid på at løbe, spiser usundt og hun har langt fra den perfekte krop. Kort sagt, går hun ikke op i sig selv mere. 

 

Jeg har nu været i gang med vægttabet i omkring en måned. Det hårdt, men det kun lige begyndt. Jeg savner slikket og alt det andet usunde, men det er også rart, at prøve en ny livstil og hver gang jeg bliver fristet, tænker jeg bare på hvordan mit liv har været længe og om jeg vil sådan resten af mit liv. Vil jeg virkelig være hende den fede igen, som bliver mobbet hver eneste dag? Eller vil jeg være hende der tog kampen op og blev tyndere? Det må nok være den sidste.

 

Min træner er en rigtig god hjælp, han forstår mig som ingen andre, da han selv har været rigtig stor. Han vejede omkring de 190 kg, og han valgte, ligesom mig, at gøre noget ved det. Han tog kampen op og vejer nu kun 90 kg. Han er blevet rigtig muskuløs og har let ved at vise sin krop frem. Han er høj, mørkhåret og har en rigtig flot krop, så det er også forståeligt, at han gerne vil vise den frem.

 

Nu er jeg næsten halvvejs i forløbet og jeg har tabt 25 kg. Jeg er meget stolt af mig selv og jeg kan se resultaterne. Min mor støtter mig rigtig meget, men det er stadig en stor udfordring, at jeg hver dag skal kunne holde mig fra slikket og de andre søde ting derhjemme. Jeg ville dog ønske, at min mor smed slikket ud og begyndte sundt ligesom mig, det ville hjælpe en del og gøre hendes støtte stærkere. Jeg er nu begyndt at træne 5 gange om ugen, og selvom det er hårdt, så er det, det hele værd. Jeg har fået meget mere energi pga. den sunde kost.
Fordi jeg er nået så langt i min proces, kan jeg nu begynde på et ”rigtigt” træningsprogram og kostplan. Altså et træningsprogram der er hårdere og passer bedre til mig nu hvor min krop har ændret sig, og jeg er i stand til at gøre flere ting, da der ikke hænger ligeså mange deller over det hele.

 

I dag har jeg gjort noget forfærdeligt. Jeg spiste slik, og jeg kunne ikke stoppe. Hele vores skab med slik er næsten tømt nu. Der er ingen vej tilbage, jeg kan ikke gøre det om. Jeg har gjort. Jeg ringede til min træner og jeg var selvfølgelig rigtig ked af det. Han sagde, at han var meget skuffet og at han ville mødes og snakke i morgen.

 

Da vi i dag snakkede, var han forståeligt meget sur. Han sagde at jeg var kommet så langt og nu skulle jeg starte forfra, fordi at bare man spiser lidt slik, så ødelægger det så meget. Nu er vi næsten 3 måneder bagud, fordi jeg ikke kunne holde mig væk fra slikket. Han begyndte at snakke om, at vi måske skulle droppe det hele og om jeg virkelig gad det her? Det gjorde mig ret ked af det, men jeg var fast besluttet på at fortsætte. Det her var sidste chance, da han følte at jeg spildte hans tid. Selvom han blev meget sur, fik vi snakket om det og vi er okay nu.

 

Til trods for mit uheld har mit liv har ændret sig fuldstændig, efter jeg er startet med træning og sund kost. Jeg føler mig mere glad og positiv. Jeg ser ikke ligeså dårligt på mig selv mere og min selvtillid er blevet meget bedre. Jeg er sikker på at jeg nok skal nå mit mål en dag, det bliver meget hårdt, og sikkert hårdere end det er lige nu, men jeg ved at jeg kan.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...