En sommers forandring

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 sep. 2014
  • Opdateret: 15 sep. 2014
  • Status: Igang

1Likes
2Kommentarer
73Visninger
AA

1. En sommers forandring

En sommers forandring

Louise var en glad, udadvendt og altid smilende pige, men som årene skred frem blev hun mere og mere indelukket. Hun snakkede aldrig med nogle mere, mistede sine venner, den eneste der kendte hende fuldstændig var hendes dagbog.  
Louise var som lille, en pige der levede sit liv med sine venner og familie. Hun fik gode karakter i skolen, havde en masse venner, hendes forældre var stolte og hun havde drømme ligesom alle andre piger på hendes alder. Hun arbejdede ved siden af sin skolegang, hun kørte med aviser. Der var altid et glimt i øjet på hende, lyste altid lokalet op med sit smil.
Det er Kira og Claus der er forældre til Louise, Kira er lige blevet uddannet som SSA og er som Louise altid en storsmilende kvinde. Claus arbejder i en bank, de er begge to nogle utrolig varme personer. Begge job er til tider tidskrævende jobs, så Louise føler sig sommetider overset.  

Men efter sommerferien var den ellers så glade og smilende pige var nu kun skyggen af sig selv. Hendes øjne var døde, kom i en stor hættetrøje trukket ned over hendes hoved. Alle hendes venner prøvede at komme i kontakt med hende, men forgæves. Der var ingen tvivl om at den glade pige havde ændret sig, de korslagte arme gav et tydeligt signal om at hun ville være alene. Men allerede nogle dage efter sommerferie, blev Kira og Claus ringet op fra skolen, da de var bekymret for Louise. Flere forslog at tage hende med til lægen, på en eller anden måde var det en lettelse for Kira og Claus så det ikke kun var hende der kunne se at der var noget galt med Louise.

Hvis man bliver født til noget, man ikke rigtigt gider, bliver livet hurtigt trist. Sådan så man faktisk slet ikke gider at leve det. Du er sikkert også ked af at være en dagbog? Det kunne være at du hellere ville være en hund? Jeg vil meget hellere være en fugl. En fugle, som spreder sin vinger, svæver, bare væk. En fugl lever ikke evigt, men det er heller ikke det som er det vigtige, bare at man kan mærke vinden som var i en enhed. Min drøm er at svæve væk, som var det som en fugl eller ej”. 

Det var nogle af de ord Kira fandt i Louises dagbog.

Forældrene kæmpede en forgæves kamp, med de blev ved. Louise gik tit ture efter skole for at få alene tid, få alle tankerne ud. Hun cyklede også tit ud efter skole med aviser, men hun plejer altid at komme hjem ved 4-5 tiden. Men denne dag var særlig, ingen kunne få fat på hende og mørket var nu faldet på. Forældrene var nervøse men de kunne ikke gøre mere end hvad de havde gjort. Kiras telefon ringede kl. 04.00 om morgen, det var en grædefærdig pige i den anden ende af telefonen. Forældrene hentede Louise og de holde om hinanden resten af natten, men øjnene blev dog ikke lukket.

Forældrene følte sig magtesløs, hun havde opdaget at Louise var begyndt at skærer i sig selv, men hvad ville der ske hvis hun konfronterede hende med det? Vil det slå hende ud? Men ingen vidste jo hvad der var sket og hvorfor at det var ført til alt dette. Efter at have snakket med psykiatrisk afdeling fik Kira besked på at Louise på ingen måder måtte være alene. Hun blev nu kørt i skole både til og fra, men en dag skulle hun selv tage hjem, fordi at Kira var på kursus. Moren havde hele dagen en knude i maven, de havde SMS'et lidt i løbet af dagen. Da Kira så kommer hjem, føltes huset så tomt og efterladt. En mærkelig stemning i huset, "KLASK" lyd det ude fra badeværelset. Den klump der har været i maven på Kira, voksede og voksede. Døren til toilet gik langsomt op og i badekaret lå barberblade og der var blod over alt. Louise er her ikke, hvor er hun? Moren gik og ventede, tankerne blev værre og værre, men hun kom aldrig hjem… 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...