Eufemisme

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 sep. 2014
  • Opdateret: 15 sep. 2014
  • Status: Igang

2Likes
0Kommentarer
241Visninger
AA

2. Gratifaction

”Jeg ved, hvordan man tilfredsstiller kvinder” udbrød han hviskende i det stille, ensomme rum. Han så på hende. Hendes øjne var som boret ned i gulvet, og hendes hænder rystede en smule. Hun bed sig vilkårligt i læben, han så det som et tegn på nervøsitet. Alle mænd, hun før havde været sammen med, havde udelukkende ville tilfredsstilles af hendes skælvende, magre krop.  Hans hånd blev langsomt ført op til den nederste del af hans hoved, hvor han rørte ved skægstubbene, så den kradsende lyd hørtes gennem hele lokalet.

”Du ved godt, du ikke får noget ud af en sådan kommentar”, sagde hun med et suk. Han stirrede stadig intenst på hende, undersøgte alle detaljer af hendes nøgne krop.

”Dine hænder skælver” forklarede han, som om hun ikke vidste det i forvejen. Rummet led under vinterens massive snedynger, som uberørt var noget af det smukkeste, han før havde set.

”Det er vel meget normalt at fryse, når man sidder nøgen i denne kulde” pressede hun ud af hendes begyndende blå læber, den skellettynde krop var ikke egnet til denne tid. Hendes hud var bleg. Et strejf af blålighed pulsede i hendes krop, som rystede kraftigere og kraftigere. ”Hvorfor gør du dette mod mig?” Han sukkede. Hun forstod det ikke. Det ville hun aldrig gøre, end ikke hvis hun kunne læse hans tanker.

”Kom herhen”, hviskede han, ”jeg kan varme dig”. Lidenskaben i hans stemme var uundgåelig at bemærke. Han vidste, hvad han ville have. Han vidste, hvordan han kunne få det, og med den viljestyrke, han besad, ville han få, hvad han ville have.

 

Hendes lille krop rejste sig langsomt, smertefuldt og knirkende. Alle knogler i hendes krop var monteret på en biologisk uforståelig måde. Hun gik med tunge, slentrende skridt mod ham, hvor hun efter kort tid blev mødt af ham på midten.

 

Hun holdte armene omkring hendes nøgne bryst og hendes mave. Han vidste, hun ønskede at dække mest muligt, han vidste også, at hun udelukkende gjorde det for provokationens skyld.

Hans hånd førtes mod hendes hoved, hvor han placerede den omkring hendes hage, tvang hendes yndige hoved op.

 

”Jeg kan ikke lide dette”, sagde hun med et blik i øjnene, der viste, hun havde ondt. ”Jeg ved det”, mumlede han lavmeldt. Han havde dog ingen intentioner om at stoppe. Han så i hendes øjne. Han undersøgte hendes sjæl. Lyset blev smukt reflekteret i de azurblå øjne, som havde et gennemgående tema omhandlende sorg over sig. ”Kig på mig”. Hendes øjne vandrede nu fra gulvet op ad hans krop, indtil de nåede hans øjne. ”Jeg elsker dig jo, det ved du godt, ikke sandt?” Han spurgte ikke af nysgerrighed, da han allerede kendte svaret. Selvfølgelig elskede han hende ikke.

 

Hun besvarede spørgsmålet ved at se i jorden. ”Bevis det”, sagde hun stille. Tyggende på ordene, mens hun nu overvejede, om det havde været en god idé at sende netop disse ord efter ham. De havde nu været sammen i tre måneder. Han havde ikke fået lov til at røre hende før nu. Hun gispede, da hans hånd rørte hendes hofte. Han hviskede stille ordene: ”Jeg gør dig ikke ondt, skat.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...