♥ The Real You. ♥

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jul. 2015
  • Opdateret: 29 jul. 2015
  • Status: Igang
" Pas godt på 'jer' selv! " Var det sidste jeg hørte før min far forsvandt i dybet. Nogle ting er hårde at forstå i ens liv, og Cawless, arbejder stærkt på at forstå, og lære hvad hende normale hverdag er. I skoven. Cawless føler sig truet af jærgene der er ude efter hende. &, hendes "nye" familie.

2Likes
0Kommentarer
358Visninger
AA

2. ☁ .Black Inferno. ☁

" Pas godt på 'jer' selv! " var det sidste jeg hørte, før min far faldt ned i det sorte dyb.

Min mor og jeg, blev ved med at løbe, igennem de tunge kolde, våde blade. Hånd i hånd løb vi væk fra nogle jægere der jagtede min familie.

Vores familie var en særlig en. Med forskellige skæbner. De kalder os, for " bæster " Vi har intet navn. Imens vi blev ved at løbe, begyndte min mor at ligge mere vægt på min ene hånd. Min mor pressede min hånd tæt i sin, og stoppet med at løbe. " MOR! KOM NU - JEG BEDER DIG! VÆR NU SØD! " råbte jeg og pressede mig ind til min mors bryst. Hun var kold. Hendes fortabte sorte øjne, stirrede ud i den sorte himmel. Hun blev slap, og gav derefter slip.

" NEJ! HVER SØD JEG BEDER DIG! " råbte jeg med tåre ned af mine kinder. Jeg tog min hånd og tværede tårnene rundt i hovedet, derefter løb jeg så hurtigt jeg kunne igennem den store skovbund. Bladene klistrede til mine føder. Mine tåre trillede stille ned af mine kinder imens, jeg løb og løb. Jeg vidste ikke hvornår min krop ville give slip. Sige stop. Hvornår mit hjerte ville stoppe med at slå. Eller, hvis jeg blev syg? Mine sko, var våde. Mit tøj var ødelagt, og der var ikke nogle læger i nærheden.

Jeg løb videre i det kolde underlag! Jeg stoppet bredt op. Hvorfor havde de ikke også skudt mig! Dræbt mig! De havde alligvel taget alt fra mig. Min mor, min far, min elskede bror! Jeg lagde mig stille ned, med et tomt blik. Kiggede ud i den sorte fortabte nat. " HJÆLP! " råbte jeg så højt jeg kunne. " SÅ HJÆLP MIG DOG!! " Jeg greb hårdt fat i alle bladene der lå under mig. Jeg pustede hårdt, med blanke øjne. " Hjælp.. " sagde jeg fortabt. Min stemme rystede af frygt. Grædende lagde jeg mig ned. " Hver sød at sig jeg dør.. " hviskede jeg opgivende. " lad mig dø. "

Mine øjne lukkede sig, og jeg forsvandt i dybet. Mit hjerte stoppede og jeg måtte gispe efter vejret. Men snart mærkede jeg ikke mere.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...