Fejlklon

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 sep. 2014
  • Opdateret: 15 sep. 2014
  • Status: Færdig
"Daniel var ikke perfekt. Hans fortænder var lige præcis så skæve, at man lagde mærke til det, og hans ansigt var så asymmetrisk, som det kunne blive. Hans øjenbryn var lidt for tykke, og han havde et smilehul i venstre kind. Men det var derfor, Kristi så godt kunne lide ham. Han kunne ikke være mere ligeglad, og det rørte ham heller ikke, at hun, da de mødtes, vejede et par kilo for meget." // Denne novelle, der handler om Kristi/Klon 542-00-4-6x, kan eventuelt læses som en forhistorie til 'Klon #542-00-5-7', der handler om hendes efterfølger. // Maze Runner-konkurrencen mulighed 1.

9Likes
0Kommentarer
381Visninger
AA

1. Prolog

Vinden bed i hendes kinder, da hun traskede gennem de ujævne gader. Småsten borrede sig op i hendes bare fødder, og blå øjne stirrede skræmt på den fremmede verden, hun befandt sig i. Verdenen for det uperfekte.

          Hun trak skjortens tynde stof tættere om sine skuldre, mens kulden omfavnede hendes nøgne ben. Hun frygtede folks blikke, men ingen så ud til at lægge mærke til hende. Hun var blot endnu en skikkelse i gadebilledet.

          Krøllerne blæste ind i hendes ansigt, men hun turde ikke fjerne armene fra sin krop, så hun kunne flytte dem med hænderne. I stedet strammede de rystende fingre grebet om det hvide stof, der krøllede under dem.

          En enkel mand med skæve tænder fulgte hende med øjnene, da hun gik forbi, og hun krympede sig under hans blik. For første gang nogensinde følte hun sig forkert. Hadet i hans blik var ikke til at tage fejl af.

          Et skridt af gangen nåede hun længere ind i det indviklede vejsystem. Hun havde intet formål med sin vandren udover at lægge så meget afstand mellem sig selv og de sidste dages hændelser som muligt. Nu var hun fanget i en verden, hvor folk hadede hende for hendes få års lykke. De ville aldrig forstå, hvordan hun, nu hvor hun så den virkelige verden, hellere ville have været dem foruden. Hendes liv havde været en løgn, og nu var det knust i tusind stykker som en tallerken, man taber på gulvet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...