Fejlklon

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 sep. 2014
  • Opdateret: 15 sep. 2014
  • Status: Færdig
"Daniel var ikke perfekt. Hans fortænder var lige præcis så skæve, at man lagde mærke til det, og hans ansigt var så asymmetrisk, som det kunne blive. Hans øjenbryn var lidt for tykke, og han havde et smilehul i venstre kind. Men det var derfor, Kristi så godt kunne lide ham. Han kunne ikke være mere ligeglad, og det rørte ham heller ikke, at hun, da de mødtes, vejede et par kilo for meget." // Denne novelle, der handler om Kristi/Klon 542-00-4-6x, kan eventuelt læses som en forhistorie til 'Klon #542-00-5-7', der handler om hendes efterfølger. // Maze Runner-konkurrencen mulighed 1.

9Likes
0Kommentarer
384Visninger
AA

3. Epilog

Kristi stirrede på døren, der førte ud til gangen. Hun befandt sig i et lille firkantet rum, som det hun havde siddet i, sidst hun var her. Hendes kinder var våde, men nu havde hun ikke flere tårer at græde. Tomheden fyldte hendes krop, åd hende op indefra.

          Døren var gennemsigtig indefra, og på den sad et hvidt klistermærke med sorte tal. Når lyset i gangen var tændt, kunne hun læse dem på trods af, at de for hende var spejlvendte.

          542-00-4-6x stod der. Hendes nummer. Hun var blot en klon, der kunne opsummeres med syv tal.

          Hun var ikke den eneste, der var blevet hentet, men hun var den eneste, der stadig var i live. Hun havde set vagterne uden for hendes dør komme gående med ligene fra de andre.

          En vagt kom til syne på den anden side af døren, og den gik op. Det var den samme mand, som havde hentet hende, der kom ind efter den. Han havde et apparat i hænderne, og hun vidste, at når han var færdig med at tage de prøver fra hende, han skulle bruge, så ville det være hendes livløse, menneskabte krop, der blev transporteret ned ad gangen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...