The survival of the fittest

"Lokalet er helt stille. Jeg står alene foran skydedørene og venter. Mine tanker kører i ring. Jeg tænker på Clemita. På min kærlighed til hende, på mit had. Hun har ødelagt noget indeni mig. Hun har ødelagt det hjerte jeg ikke troede jeg havde. Men jeg havde det, og det tog hun fra mig da hun gik direkte mod døden. Jeg kører min svedige hånd henover min våde pande. Den anden stikker jeg ned i lommen på mine jeans. Pludselig mærker jeg noget mellem min fingre, langsomt trækker jeg det op og kigger på det. Et krøllet stykke papir." Denne novelle er en skildring af, hvordan fremtiden kan komme til at se ud, hvis samfundet ikke accepterer en broget befolkning hvor der både findes videnskabsmænd og kontanthjælpmodtagere, elever med høje gennemsnit, og dumpede elever. Ved at anvende latinske navne, har jeg karakteriseret de forskellige personer igennem deres navn.

0Likes
0Kommentarer
244Visninger
AA

1. Forord

Vi lever den dag i dag, i et konkurrerende samfund. Et samfund hvor vi hele tiden forsøger at overgå hinanden. Ikke fordi vi ønsker det, men fordi vi er nødt til det. Samfundet ligger op til, at vi hele tiden må forbedre os- udvide vores horisont og forøge vores intelligens. Der er blevet lagt et pres på os. Vi bliver nødt til at klare os godt. I skolen, på arbejdspladsen, som menneske generelt. Det enkelte individ kan erstattes, med et klogere individ, et bedre individ. studerende ligger under udsædvanligt pres. På universiteterne er adgangskravene usandsynligt høje, og mange vælges fra grundet et for lavt gennemsnit. Der fokuseres ikke længere på mennesket som kød og blod, i stedet bedømmes vi ud fra tal givet af lærer der ikke knap kender sine elever. Mange vælges fra, mange bukker under for presset. Hvis vores samfund fortsætter med denne evige konkurrence kan der opstå mange komplikationer fremover. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...