The survival of the fittest

"Lokalet er helt stille. Jeg står alene foran skydedørene og venter. Mine tanker kører i ring. Jeg tænker på Clemita. På min kærlighed til hende, på mit had. Hun har ødelagt noget indeni mig. Hun har ødelagt det hjerte jeg ikke troede jeg havde. Men jeg havde det, og det tog hun fra mig da hun gik direkte mod døden. Jeg kører min svedige hånd henover min våde pande. Den anden stikker jeg ned i lommen på mine jeans. Pludselig mærker jeg noget mellem min fingre, langsomt trækker jeg det op og kigger på det. Et krøllet stykke papir." Denne novelle er en skildring af, hvordan fremtiden kan komme til at se ud, hvis samfundet ikke accepterer en broget befolkning hvor der både findes videnskabsmænd og kontanthjælpmodtagere, elever med høje gennemsnit, og dumpede elever. Ved at anvende latinske navne, har jeg karakteriseret de forskellige personer igennem deres navn.

0Likes
0Kommentarer
251Visninger
AA

8. Clemitas sidste ord

Lokalet er helt stille. Jeg står alene foran skydedørene og venter. Mine tanker kører i ring. Jeg tænker på Clemita. På min kærlighed til hende, på mit had. Hun har ødelagt noget indeni mig. Hun har ødelagt det hjerte jeg ikke troede jeg havde. Men jeg havde det, og det tog hun fra mig da hun gik direkte mod døden. Jeg kører min svedige hånd henover min våde pande. Den anden stikker jeg ned i lommen på mine jeans. Pludselig mærker jeg noget mellem min fingre, langsomt trækker jeg det op og kigger på det. Et krøllet stykke papir. Jeg folder det ud, og bemærker duften af syren. Straks ser jeg Clemitas blå øjne for mig. Grådigt glatter jeg papiret ud, og genkender hendes snoede skrift. Adian, min yang, min bror, min ven, min eneste ene. Min kærlighed til dig er evig, men mit had til livet ophæver kærligheden. Bebrejd mig ikke, bebrejd ikke samfundet, men bebrejd tiden. Fortiden, fremtiden, nutiden. Jeg var måske stærk, jeg var måske intelligent men jeg var ikke i stand til at passe ind. Jeg elsker dig for evigt. Clemita.

En tårer kryber ud af mit øje og falder ned mod papiret med Clemitas sidste ord. Hun må ha listet det i min lomme inden hun gik ind til testen. Jeg ønsker at leve, jeg ønsker at leve for mig og for Clemita. Men ikke i et samfund som det her. Ikke i et samfund, hvor gode mennesker som Clemita må lade livet for onde mennesker som mig. Derfor skal jeg overleve. For at rydde op, for at gøre plads til alle i vores samfund. Også dem der ikke består de 3 tests. Derfor må

Jeg fokusere- jeg skal. Jeg må ikke gå i sort. Ikke nu, ikke nu hvor alt gælder. Jeg kan mærke sveden krybe langs min rygrad, jeg kan mærke mit hjerte slår hårdere, og min vejrtrækning bliver hurtigere i takt med hjertets banken. Det er nu jeg må vise, hvad jeg har lært igennem hele min barndom. Det er den sidste test. Den sidste test inden vurderingen. Endelig trækkes dørene på teknologisk vis fra hinanden, og langsomt lukkes det skarpe sollys ind, og introducerer mig til måske den sidste rest af mit liv- måske starten. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...