The survival of the fittest

"Lokalet er helt stille. Jeg står alene foran skydedørene og venter. Mine tanker kører i ring. Jeg tænker på Clemita. På min kærlighed til hende, på mit had. Hun har ødelagt noget indeni mig. Hun har ødelagt det hjerte jeg ikke troede jeg havde. Men jeg havde det, og det tog hun fra mig da hun gik direkte mod døden. Jeg kører min svedige hånd henover min våde pande. Den anden stikker jeg ned i lommen på mine jeans. Pludselig mærker jeg noget mellem min fingre, langsomt trækker jeg det op og kigger på det. Et krøllet stykke papir." Denne novelle er en skildring af, hvordan fremtiden kan komme til at se ud, hvis samfundet ikke accepterer en broget befolkning hvor der både findes videnskabsmænd og kontanthjælpmodtagere, elever med høje gennemsnit, og dumpede elever. Ved at anvende latinske navne, har jeg karakteriseret de forskellige personer igennem deres navn.

0Likes
0Kommentarer
243Visninger
AA

7. Clemitas 2.test

Jeg står længe med armene om Clemita for at berolige hende, til sidst er vreden fordampet, i stedet triller små glastårer nu ned af de silkebløde kinder. Jeg kan mærke hun er oprørt, ligesom dengang med cyklisten. Clemita foragter samfundet og dets love og regler. Til sidst snøfter hun en sidste gang, og tørrer den lille næse med bagsiden af hånden. Jeg kigger ind i hendes tårevædede øjne. De blå øjne er hævede,  jeg elsker hende så højt, vil gøre alt for hende, vil tage smerten fra hende, men det kan jeg ikke. Det kan hun kun selv.

 

Dagen efter Claudians død, stod test nr.2 for døren. Den test der testede vores evner inden for vores valgte spidskompetence. Jeg har siden 4-års alderen gjort mig rede til denne test. Brugt timer til at træne, men jeg er aldrig blevet andet end lige over middel. Clemita skal fremføre balletten Coppélia.  Jeg står sammen med hende, lige inden hun gør sin entre i skolens gymnastikhal. Hun er smuk i sit dukkekostume, men jeg kan mærke på hende, at noget er galt, jeg skal lige til at spørge hende, da højtaleren summer og hendes navn bryder tavsheden imellem os. De hvide døre bliver skudt fra hinanden, og afslører en stor scene, hvor de 3  lærere sidder og venter på Clemita. Hun kigger nærmest bedende på mig, som om hun ønsker jeg skaæ sige noget. ”Held og lykke” hvisker jeg, og sænker blikket. Modvilligt går Clemita ind igennem dørene, lige inden de lukker sig bag hende, vender hun sig om og hendes blik brænder sig ind i min hukommelse. Hendes læber er let adspredte, øjnene vilde, men fattede.

 

Det var sidste gang jeg så Clemita. Hvad hun gjorde inde ved testen var planlagt. Hun var vred, det havde hun været længe. Hun var produktet af det perfekte, men hendes tankegang var ikke perfekt. Den var oprørsk, og det oprørske er farligt. Farligt for staten og for systemet. Farligt for menneskeligheden. Hun mødte ikke op i parken som aftalt. Hun kom aldrig hjem til parcelhuset. Hendes værelse stod uberørt. Hendes forældre ville ikke snakke med mig, de trak sig tilbage i deres verden. Nu uden deres datter, og jeg uden min bedre halvdel. Jeg er nu kun et halvt menneske. Jeg har ikke min Clemita længere, min sol er forsvundet og jeg flyver nu forvirret rundt uden at finde et nyt lys, som jeg kan summe omkring. Denne nat sover jeg ikke. Jeg sidder på bænken, hvor hun dagen før den første test havde kysset mig. Da solen står op, og byen søvnigt bliver vækket til live, rejser jeg mig og går mod skolen. Det er i dag den sidste test afholdes. Dagen før havde jeg fået en ”over middel”. Det betyder, at jeg skal have en ”klart over middel” for at undgå en likvidering eller afsendelse. Men er det virkeligt det værd? Jeg har ikke længere Clemita ved min side, hvad er livet så værd? Jeg overvejer mange ting på turen mod skolen, men jeg kommer aldrig frem til en konklusion. Jeg kan gå døden direkte i møde eller jeg kan kæmpe. Jeg kan ikke beslutte mig. Da jeg når skolen, er de andre samlet ude foran. De gør sig klar enten ved udstrækning og opvarmning, eller ved at sige farvel til sin familie. De ved alle hvad der kan ske ved den sidste test. Overlevelses-testen. Den stærkeste vinder. The survival of the fittest som Charles Darwin for længe siden sagde. Det er før set at elever er døde under den tredje test, ikke pga. direkte likvidering, den kommer først efter karaktergennemsnittet, men grundet de andre elevers blodtørst. Blodtørst efter livet- for at overleve. Og der ingen regler til at stoppe dem. De myrder for at overleve, des mere brutal, des flere point. Direkte mord= topscorer. Jeg er ikke nervøs, men jeg er heller ikke spændt. Jeg er…. Frosset fast. Min test starter kl.9, jeg må ind i lokale 205 og forberede mig på de næste 12 timer. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...