The survival of the fittest

"Lokalet er helt stille. Jeg står alene foran skydedørene og venter. Mine tanker kører i ring. Jeg tænker på Clemita. På min kærlighed til hende, på mit had. Hun har ødelagt noget indeni mig. Hun har ødelagt det hjerte jeg ikke troede jeg havde. Men jeg havde det, og det tog hun fra mig da hun gik direkte mod døden. Jeg kører min svedige hånd henover min våde pande. Den anden stikker jeg ned i lommen på mine jeans. Pludselig mærker jeg noget mellem min fingre, langsomt trækker jeg det op og kigger på det. Et krøllet stykke papir." Denne novelle er en skildring af, hvordan fremtiden kan komme til at se ud, hvis samfundet ikke accepterer en broget befolkning hvor der både findes videnskabsmænd og kontanthjælpmodtagere, elever med høje gennemsnit, og dumpede elever. Ved at anvende latinske navne, har jeg karakteriseret de forskellige personer igennem deres navn.

0Likes
0Kommentarer
245Visninger
AA

3. Clemita

Jeg blev født på en overbefolket jord, hvor alting er en evig konkurrence. Jeg er opvokset i et samfund, hvor døden er ”naturlig”, og hvor der ikke er plads til fejl. Jeg blev opdraget af forældre, som også var født til et liv i evig konkurrence- forældre der havde formået at overleve, men for hvilken pris? I år 2743 offentliggjorde regeringen den nye reform.

Reformen om den ariske race, bygget op, om ideen fra en tysk diktator, men med yderligere forbedringer. Der var ikke længere plads til alle. Verden var dengang fyldt med mennesker der ikke kunne klare sig selv, og mennesker der var svage eller uintelligente. Disse mennesker var unødvendige. Regeringen startede mange år før, ud med en række reformer til at skære ned på denne gruppe af mennesker, og selvom generationerne forbedrede sig, var det ikke godt nok. Det endte med at staten offentliggjorde loven om de 3 test d.8 November 2743. Denne reform skulle forbedre vores samfund, og skære de overflødige fra.

I dag færdes jeg i et samfund bestående at supermennesker. Ikke mennesker der kan flyve eller smadre en bygning min sine bare næver, men mennesker der aldrig begår fejl. Mennesker der ved alt, kan alt, gør alt. Det perfekte menneske. Lige siden ”De røde dage” har det været således. Under de røde dage, tyndede regeringen ud i den brogede befolkning. De stærkeste overlevede. Man har ofte diskuteret hvorfor det blev kaldt de røde dage. Nogen mener det var for at håne den tidligere røde regering, som styrtede landet og ødelagde økonomien med diverse velfærdsydelser, andre mener at gaderne flød med blod, efter renselsen af landet, deraf navnet. Der var ikke længere plads til fejl, og mennesker der ikke kunne klare sig selv, eller bare mennesker der ikke er perfekte.

Jeg har hele mit liv været bekendt med døden. Jeg frygter den hver eneste dag især fordi jeg ved at et forkert trin, en fejl kan blive mit endeligt, men selvom døden altid ligger som en mørk kappe over mig, holder jeg modet oppe. Jeg ønsker at overleve, ønsker at være en del af super-racen. Ikke kun for min skyld, men også for Clemitas. Jeg ønsker at sikre mig en fremtid med hende, jeg ønsker at beskytte hende, og det kan jeg kun hvis jeg lever.

 

Clemita har været min tætteste veninde siden vi første gang mødtes. Vi er hinandens yin og yang. Hun er lys med blå øjne, gyldne lokker og en snehvid hud, og hun tiltrækker mig, som lys tiltrækker insekter. Jeg er hendes diametrale modsætning, min hud er mørklødet, mit hår brunt og øjne mørke. Aldrig har mine forældre accepteret at jeg ikke er af arisk materiale, ligesom min ældste bror Aemulus. Aldrig har de sagt mig kærlige eller opmuntrende ord. Men hos Clemita, er jeg god nok. Men det er ikke kun af udseende, at vi ikke ligner hinanden. Clemita er god, hun er god hele vejen igennem, hvilket skader hende i sidste ende. Det er derfor jeg må beskytte hende. Jeg kan tydeligt huske ét af vores barndomsminder. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...