The survival of the fittest

"Lokalet er helt stille. Jeg står alene foran skydedørene og venter. Mine tanker kører i ring. Jeg tænker på Clemita. På min kærlighed til hende, på mit had. Hun har ødelagt noget indeni mig. Hun har ødelagt det hjerte jeg ikke troede jeg havde. Men jeg havde det, og det tog hun fra mig da hun gik direkte mod døden. Jeg kører min svedige hånd henover min våde pande. Den anden stikker jeg ned i lommen på mine jeans. Pludselig mærker jeg noget mellem min fingre, langsomt trækker jeg det op og kigger på det. Et krøllet stykke papir." Denne novelle er en skildring af, hvordan fremtiden kan komme til at se ud, hvis samfundet ikke accepterer en broget befolkning hvor der både findes videnskabsmænd og kontanthjælpmodtagere, elever med høje gennemsnit, og dumpede elever. Ved at anvende latinske navne, har jeg karakteriseret de forskellige personer igennem deres navn.

0Likes
0Kommentarer
252Visninger
AA

6. Claudian

Claudian, en ung fyr fra vores årgang, blev kort efter første test, dømt likvidering. Jeg var netop kommet ud fra lokale 205, da bylægen og hans assistenter rullede båren ind af vest fløjens indgang . De orange seler hang ned fra den, og faldt mod gulvet. Det kolde metal skrabede mod linoleumsgulvet hele vejen hen mod mig. 3 lokaler fra mit, var de hvide skydedøre lukkede, og Claudian sad med en dirrende mund og opskræmte øjne. Han måtte have klaret sig usandsynligt dårligt, jeg sad selv og ventede på min karakter, sveden begyndte at pible frem på min pande, jeg kunne mærke kuldegysningerne. Båren passerede mig heldigvis og kørte direkte, mod en nu rædselsslagen Claudian. Da assistenterne forsøgte at gribe fat i den oprørte dreng, forsøgte han sig selvfølgeligt med at flygte, men de var i klart overtal. Han skrig lød skarpt , da Clemita pludselig viste sig for enden af gangen. Hendes rådvilde øjne var stift rettet mod de 3 assistenter som forsøgte at spænde drengen fast. Hun satte i løb, i det samme lægen trak kanylen frem for at likvidere ham med det samme og dermed skabe ro. Jeg løb mod hende for at stoppe hende, men hendes styrke var ikke længere som et barns, hun brast ud af mit greb og  løb direkte hen mod scenariet. Brutalt skubbede lægen hende væk, men hun var lynhurtigt på benene som et blodtørstigt dyr med det samme igen. Jeg løb tilbage mod hende, trak i hende. Jeg sendte et skævt blik mod Claudian. Han var ikke bundet ordentligt fast, men hans krop rystede voldsomt og øjnene blev langsomt slørede. Jeg så lægen gøre endnu en kanyle klar i al hast, og jeg fattede med det samme hvorfor. Lægen følte sig truet af Clemitas overfald- jeg måtte få hende væk. Med en styrke jeg ikke vidste jeg besad, trak jeg Clemita væk. Ud fra skolen. Væk fra Claudians lig og lægens giftige kanyler. Lige så snart vi var ude, stak Clemita i løb. Jeg ville ønske jeg var løbet efter hende, men i stedet gik jeg tilbage til lokale 205. Min lærer stod utålmodigt og ventede på mig. Jeg skævede ned mod lokale  208 hvor Claudians lig var dækket af et tyndt grå dækken. lægeassistenterne  smed ham ubetænksomt op på båren og gik lige forbi mig. Ingen respekt for den afdøde. Med et sænket hoved gik jeg ind i lokalet for at høre min karakter.

Jeg havde klaret det til ”over middel”, men grundet min forsinkelse, var jeg trukket ned på ”middel”. Mit hjerte sank og jeg måtte trist forlade skolen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...