I'll Meet You There - Phan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 sep. 2014
  • Opdateret: 10 jan. 2015
  • Status: Igang
Dan Howell er en middelmådig gymnasie elev. Det er hans første år og han kender ikke mange. Ny by, ny begyndelse. Men allerede før hans første skoledag, møder han en person der vil forandre hans liv for altid. - Løst inspireret af en rigtig historie.

8Likes
21Kommentarer
840Visninger
AA

7. Kapitel 6

Er det forsent at uploade et julekapitel? YOLO xD

 

Jeg vågnede op næste morgen og kiggede lige ind på brystet af Phil. Det var der, jeg kom i tanker om det vi lavede igår. Jeg havde helt ærligt glemt det.

Jeg smilede ved tanken og så op på hans ansigt. Han smilede svagt, han så helt uskyldig ud. Det virkede ikke som om jeg havde stirret på ham i lang tid, men måske havde jeg? I hvertfald, helt ude af det blå, åbnede Phil sine smukke blå, grønlige og en smule gule smukke øjne. Hans ansigt blev dekoreret med et smukt smil da han så mig. Jeg kunne ikke lade være med at smile igen.

 

“Så er der juleferie, hva’ drenge?” Spurgte Emma nede fra fodenden. Hun havde stukket sit hoved op, men det lignede fra hvor jeg lå, at hun stadig lå halvt på sin madres. Phil satte sig op i sengen og små grinede lidt. “Ja, det er dejligt hva’?”

“Skal Dan med til festen den 24.?” spurgte Emma.

“Hvilken fest?” Spurgte jeg.

“Jeg havde tænkt mig at invitere ham idag.” Begyndte Phil og vendte sig mod mig. “Dan, den 24. December holder min mor og jeg en fest for nogle af mine familie medlemmer og mine venner. Det betyder min mormor og morfar, Emma og Emmas veninde Jasmin fra klassen. Eftersom vi efterhånden er blevet ret gode venner, spurgte min mor om jeg havde lyst til at invitere dig. Så… Har du lyst til at komme til en julefest den 24.? Den starter omkring kl 17 og gaver er ikke nødvendigt.” Phil smilede stort, han håbede vidst på et ja.

Jeg besluttede mig for at nikke. “Ja, det vil jeg rigtig gerne. Jeg spørger mine forældre om jeg kan komme, når jeg kommer hjem.” Spoiler: Jeg kunne godt komme. Det krævede at jeg nævnte, at Emma også kom, men jeg fik da lov.

 

Så den 24. kl 17.01, ringede jeg på døren til Phil’s hus. Hans mor åbnede. “Åh, Dan! Hvor godt du kunne komme” Hun smilede stort. Hun havde en grøn jule-sweater på med røde ærmer og et rensdyr på. Hun havde julekugle formede øreringe i. De var også røde. “Kom ind, kom ind!” Smilede hun og flyttede sig så jeg kunne komme ind. Jeg trådte indenfor og mærkede varmen og julehyggen flyde gennem huset. Jeg har personligt aldrig rigtig brudt mig om jul fordi min far altid skændtes med min bror om hvorvidt hans kæreste måtte komme og det hele var altid kaos. Men her var alle smilende. Jeg trådte indenfor i stuen, efter jeg havde taget mine sko og min jakke af. Emma, Phil og en pige, som jeg gik ud fra, var Jasmin, sad i stuen og snakkede. Jeg nåede ikke at opfatte meget, før en dame, meget mindre end mig, omfavnede mig. Det var et kram der lige nøjagtigt var så langt, at jeg blev ukomfortabel. Hun trak sig, smilede stort og kiggede op på mig. “Er det så Dan vi har her?” Spurgte hun, jeg nikkede. “Phil har snakket meget om dig. Jeg er hans mormor, men du kan bare kalde mig Grace. Dette..” Sagde hun og gestikulerede hen mod en ældre herre der stod med en juleøl i hånden. “…Er Carl. Phil’s morfar. Han kan godt være drillesyg, men han er god nok på bunden.” Jeg smilede over mod Carl og han smilede igen. Da Grace endelig lod mig gå, gik jeg og over til Phil. Han rejste sig og gav mig et langt kram. Mit ansigt blev mast in mod hans bryst, men det var ikke et problem for mig. Jeg kunne holde et smil tilbage. 

“Jeg er glad for, du kunne komme” Sagde Phil og smilede da han havde sluppet mig ud af krammet igen. “Jeg er glad for jeg måtte komme.” smilede jeg tilbage. Jeg så en genert pige stå og snakke med Emma og gik ud fra, at det var Jasmin. Emma kiggede op på mig da jeg havde hilst på Phil. “Jasmin, Dan, Dan, Jasmin” sagde Emma kort. Jeg smilede og Jasmin nikkede genert, rødmede og kiggede over på Emma for at snakke videre. Jasmin var meget genert til at starte med, men efter 30 minutter, sådan cirka, snakkede hun lystigt med alle til festen. Jasmin og jeg endte som ret gode venner.

 

Vi hyggede og snakkede og havde det hyggeligt, da Phil midt i det hele sagde “har du ikke lyst til at fejre nytår med os også?” Hvilket jeg takkede ja tak til.

  - Det var kort - ja undskyld DONT JUDGE ME! Der kommer forhåbentlig mere snart, men vi bygger om hjemme hos mig og internettet er skod, så det er næsten umuligt at uploade. Det her kapitel skulle bare op før vi kom for langt ind i 2015

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...