I'll Meet You There - Phan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 sep. 2014
  • Opdateret: 10 jan. 2015
  • Status: Igang
Dan Howell er en middelmådig gymnasie elev. Det er hans første år og han kender ikke mange. Ny by, ny begyndelse. Men allerede før hans første skoledag, møder han en person der vil forandre hans liv for altid. - Løst inspireret af en rigtig historie.

8Likes
21Kommentarer
843Visninger
AA

5. Kapitel 4

Jeg havde gået i skole i cirka 2 uger, da vi fik et brev med hjem fra skole om en skole-udflugt, samme fredag, til Sea Life i London.

Vi tog undergrundsbanen ud til Sea Life. Det tog ikke lang tid før vi var der. Sea Life var, for at være ærlig, meget sejere end jeg troede. Der var sjovt nok fisk overalt. Phil, Emma og jeg gik rundt derinde sammen. Vi var alle tre blevet rigtig gode venner siden min første skoledag. Phil og jeg havde - for at være at ærlig - brugt cirka hvert sekund sammen. For vi arbejder jo også samme sted.

 

Da det var omkring frokost-tid ville Phil ind i souvenir-butikken. Jeg gik med ham. Han forelskede sig i bamserne ovre i hjørnet og jeg gik hen til slikhjørnet. 

Jeg gik op til disken for at betale for den kit kat jeg havde i hånden. Jeg lagde pengene på disken. “Tak” sagde jeg lavt, tog kit katten og gik over mod Phil der stod og kiggede på en sød lille fiske - bamse. Jeg grinede og kiggede over skulderen på ham. “Hvad kigger du på?” spurgte jeg hurtigt og tog fat om hans skuldre, hvilket fik ham til at tabe bamsen og hoppe en smule. Det så så sødt ud, jeg kunne ikke lade være med at grine. “Dan!” sagde Phil beskyldende, vendte sig om mod mig og skubbede til mig. 

 

Da vi havde fundet Emma i cafeteriet, satte vi os hen på en bænk lidt væk, for at spise. Phil havde købt en pose vingummier, Emma havde købt en varm kakao og jeg havde - som nævnt tidligere - købt en kit kat. 

Jeg åbnede Kit Katten og tog den ene af de to i æsken og tog den i munden. Jeg følte, at Kit Katten fyldte for meget og kiggede på Phil for, at få ham til at bide halvdelen af. Bortset fra da jeg troede han ikke ville bide halvdelen af, tog jeg den i munden og Phil lænede ind for bide den af. Vores læber mødtes i et øjeblik før han opdagede hvad der skete. Han trak sig hurtigt fra mig og kiggede væk. Emma sad ved siden af mig med hænderne oppe for munden, men jeg kunne se hendes øjne, at hun smilede ret meget.

Jeg kunne mærke mine kinder bliver helt varme og jeg kunne høre Phil mumle et lille “undskyld…” 

Jeg kiggede over på ham og han kiggede på mig. Han var helt rød i hovedet og jeg gætter jeg også var. Han smilede genert og kort efter begyndte vi bare at grine. 

 

Efter en lang og en smule akavet dag, var det på tide at tage hjem. Da vi kom over på skolen sammen med resten af klassen, gik i mod Phil’s hus, for vi havde alle 3 aftalt at sove sammen hos Phil. Det skulle nok blive hyggeligt.

 

Vi kom hjem til Phil og jeg satte mig i sengen. Emma satte sig på gulvet for, at lede sin taske igennem. “Shit…” kom det fra hende. “Jeg har glemt tandbørste…” Emma har utroligt følsomme tænder, så hun blev altså nødt til at tage hjem, sagde hun da hun gik. Hvilket efterladte Phil og jeg til os selv. “Hør Dan.. omkring idag.. Det kys der..” Phil forsøgte at stamme sig igennem en sætning. “Nej Phil.. Du skal ikke tænke på det. Det var et uheld, vi er bare venner, ikke?” Spurgte jeg og ser på ham. Wow… hans øjne. Jeg har altid troet de bare var lyseblå, men når man kigger nærmere er de både grønne, gule og blå. Jeg kunne slet ikke stoppe med at kigge på dem, hvor var de bare smukke. Lænede han ind mod mig? Jo.. jo det gjorde han vidst. Han mund var så tæt på min… Jeg…

“Øh.. drenge?”

Jeg sprang væk fra Phil og kiggede mod døren hvor stemmen kom fra. Emma var tilbage.

“Øh.. Emma! Det var.. godt nok.. hurtigt!” Stammede Phil

“Ja… Din mor lod mig få en af jeres reserve tandbørster, siden jeg sover her så ofte. Så jeg behøvede ikke tage hjem alligevel..” Svarede hun.

Efter en lang omgang akavet stilhed besluttede jeg mig for at sige noget.

“Nå ehm… Nogen der har lyst til pizza…?”

 

Ja den blev meget brat afsluttet, men det er fordi jeg skriver videre lige om lidt. Jeg forventer, at kunne opdatere den snarligt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...